⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Studieområdeprojekt – at skrive en god SOP-opgave

Studieområdeprojektet er en stor skriftlig opgave, som du som elev på HTX og HHX skal lave i løbet af 3.g.
 
Det er denne opgave, der tit går under navnet ’den store opgave’, og den skal da også fylde mere end en ordinær stil.

Og det er ærligt talt vigtigt at skrive en god SOP-opgave, for den bedømmes af en ekstern censor.
 
 

 

Korrektur hos Studiekorrektur

Hvordan foregår korrekturlæsningen hos Studiekorrektur? 
 
Det er meget simpelt: 

• Du sender din opgave til os. 
• Korrekturlæseren tager fat og læser korrektur i Word. 
• Du venter i 24-72 timer, og så har du opgaven retur. 
• Du modtager 2 rettede versioner: en med og en uden korrektionstegn. 

Hvad er SOP?

Studieområdeprojektet, forkortet SOP-opgaven, har et omfang på 15-20 normalsider af 2400 tegn med mellemrum.

Du vil have 10 dage til at skrive selve SOP-opgaven. Du vil i den periode skulle sætte tid af til at få vejledning i SOP-opgaven.

Det er også her, du skal lave undersøgelser og eventuelt eksperimenter, som skal danne baggrund for videre fordybelse i SOP-opgaven.


 
Du skal skrive SOP-opgaven i en kombination mellem 2 fag; ét af de fag skal være på A-niveau, og så skal du også sørge for, at ét studieretningsfag også indgår.
 
En SOP-opgave er en opgave, der stiller krav til dig som elev.
Du skal her demonstrere, at du er i stand til at arbejde selvstændigt.

Du skal eksempelvis lave en problemformulering, hvor du udviser, at du er i stand til at afgrænse og begrunde et problem, som du i SOP-opgaven ønsker at undersøge videre.

Du skal i SOP-opgaven også vise, at du har været i stand til at finde frem til relevant litteratur, som du så sidenhen har sat dig grundigt ind i.
 
Du skal bruge tiden op til de 10 dages skriveperiode på at udvælge litteratur og præcisere din problemformulering, hvorefter din vejleder vil udforme en endelig opgaveformulering til dig.

Det er opgaveformuleringen, du i din SOP-opgave skal besvare.

Det sætter fokus på 2 ting: Hvordan skriver man en god SOP-opgave? Hvad er en SOP-opgaveformulering?

 
 

SOP opgaveformulering

Du kan selv præge din SOP-opgaveformulering (den, du får udleveret frem mod skriveperioden).
 
Noget af det vigtigste er her, at du sørger for at etablere rammen for din opgave. Du skal med andre ord blive meget god til – gerne tidligt i forløbet – at spore dig ind på dit emne og – naturligvis – hvilke fag du vil skrive i.
 
Vores gode råd til at skrive en god SOP-opgave begynder også i processen:
 

1. Gå tidligt i gang med at finde litteratur, artikler og relevante hjemmesider.
2. Vær fokuseret og markér de steder i litteraturen, der siger dig noget (post-its er gode).
3. Mens du læser i litteraturen, er det en god idé at tænke over, hvad du ønsker at undersøge i din SOP-opgave.
4. Spørg dig selv, hvad der undrer dig, og hvad problematikken er? Tænk altid hv-spørgsmål ind.
5. Jo bedre forberedt du er til vejledningsmøderne, jo bedre forudsætninger for en god SOP-periode har du, for vejlederne kan uden tvivl bedst give dig råd om SOP-opgavens problemformulering, hvis du er konkret.
6. Forsøg gerne tidligt at nedfælde, hvad du vil undersøge i din SOP-opgave. Skriv din problemformulering til din SOP-opgave tidligt – og redigér SOP-problemformuleringen løbende.

 
 

Eksempler på SOP opgaver

Du kan med fordel spørge på dit uddannelsessted, om der er mulighed for at se nærmere på en allerede skrevet SOP-opgave.

Det kan være med til at give dig et godt indtryk af og indblik i, hvordan man skriver en god SOP-opgave.

Der er naturligvis visse elementer, der forudsætter en god SOP-opgave, og det er dem, du kan få set nærmere efter i sømmene.

Det er altid lettest at se det udtrykt direkte i en færdig SOP-opgave.
 

Husk: Vi tilbyder også SOP-korrektur/korrekturlæsning af SOP opgave

Korrektur på SOP-opgaver

 

SOP opgave – opbygning

En SOP-opgave er opbygget af forskellige dele.
Forenklet set er der de mere formelle og de mere betydende.
 
De formelle dele er:

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Litteraturliste

 
De betydende dele er:

1. En indledning
2. En række hovedafsnit
3. En konklusion

 
Disse dele er med til at sikre den naturlige og gode progression i en akademisk opgave.

Noget af det mest afgørende er, at du i din SOP-opgave arbejder selvstændigt og bruger tid på at skrive nogle gode afsnit.
 
Du sidder nu måske tilbage med spørgsmålene:

• Hvordan skriver man en god indledning?
• Hvordan skriver man en god konklusion?

 
Vi har svarene i ovenstående to links, og du er naturligvis også meget velkommen til at ringe til os, hvis du har brug for Opgavesparring.
 
Vi kan ikke anbefale nok, at du gør meget ud af din indledning og din konklusion, for indledningen er det første, censor møder, og den skal gøre indtryk (positivt!).

Konklusionen lukker opgaven af, og den skal i sagens natur svare på indledningen. Det kan du bedst gøre, hvis du har en fængende indledning med konkrete spørgsmål.

Hvis opgaven har en rød tråd, kan du også meget lettere samle op på SOP-opgaven.
 
Når man skriver en opgave, er det væsentligt, at man sætter sig ind i, hvilke krav der er til den givne opgave.

Og opgaveskrivning er en disciplin.
Alle discipliner beror på en bagvedliggende ramme, og det er vigtigt at begribe den.
 
Har du således hørt om Blooms taksonomi?
Den er meget god at kende til, inden du skal skrive en SOP-opgave.

 

Blooms taksonomi

Du kender givetvis Blooms taksonomi som en trappestige, altså en hierarkisk opstilling af, hvordan man skriver en god opgave.
Ideen med denne taksonomi er, at man stille og roligt bevæger sig ind i opgaven, går dybere og dybere til værks.
 
Der er i udgangspunktet 6 trin.

1. Kendskab: Du skal her kunne genkende og gengive emnet.

                      Her præsenteres SOP-opgavens emnefelt.

2. Forståelse: Her skal du vise, at du forstår emnet, og du kan forklare det lidt mere indgående.

                      Her præciserer du dit område mere specifikt.

3. Anvendelse: Her skal du mere end forklare emnet.

                      Du skal her bruge den viden, du har tilegnet dig ved at benytte teorier og metoder.

4. Analyse: Du skal adskille emnet og sætte det sammen på ny.

                      I undersøgelsen har du fundet frem til afgørende punkter, som du bruger tid på at forklare/beskrive.

5. Syntese: Du trækker her det essentielle ud af analysen.

                      Du beskriver dit resultat (analysen) på en helhedsorienteret måde.

6. Vurdering: Du skal kunne afveje og bedømme.

                      Du trækker dig et skridt tilbage og betragter emnet. Du skal veje for og imod og konkludere på dine resultater.
 
Disse 6 trin kan kondenseres til 3 punkter, som du garanteret kender.

• Redegørelse
• Analyse
• Vurdering

 
 

Afsnit i SOP-opgaven

Du kan med fordel nøjes med at stille dig selv det spørgsmål, om du i SOP-opgaven er sikker på, at du har et redegørende afsnit, en analyse og en vurdering.

Det er en forsimplet og meget brugbare udgave af ovennævnte taksonomi, som ligger til grund for alle former for opgaver.
 
Redegørelse i SOP-opgaven
I det redegørende afsnit skal du udvælge lige præcis dét, du vil beskrive. Det er her meget vigtigt, at du formår at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt.

• Stil dig hele tiden spørgsmålet, om det er vigtigt at få dette og dette med.
• Konsultér løbende din problemformulering/opgaveformulering, for her kan du se, om du er på rette spor eller ved at bevæge dig væk fra dét, du egentlig skal undersøge i din SOP-opgave.

 











Analyse i SOP-opgaven
I analyseafsnittet i SOP-opgaven skal du med egne ord vise, at du forstår dit opgavefelt til fulde, og at du kan trække vigtige aspekter ud til videre undersøgelse.

Derfor er det igen utrolig vigtigt, at du hele tiden orienterer dig mod din problemformulering for at vide, hvor du skal ende.

Du skal jo meget gerne med analyseafsnittet komme et skridt nærmere en endelig afklaring og konklusion. Her er hv-spørgsmål gode at stille.

Et godt redegørende afsnit er med til at stramme op og give dig mulighed for at skrive et godt analyse-afsnit.

 
Vurdering i SOP-opgaven
Når du skal vurdere, har du brug for, at analyseafsnittet er rigtig godt.
Du skal nemlig i vurderingen tage udgangspunkt i analysen for netop at kunne afveje og bedømme forskellige muligheder for videre undersøgelse eller mangelfulde forhold.

Faktisk er det sådan fat, at du trækker dig et skridt tilbage og vurderer hele dit arbejde, hele opgaven, med udgangspunkt i dit fokuspunkt, din problemformulering.

Det gør du bedst med overblik, og det overblik skaber en god redegørelse og et godt analyseafsnit, så – igen: Brug tid på at skrive en god SOP-opgave helt fra begyndelsen.

Det gør det lettere for dig at runde af og ramme læseren/censor lige i panden med en god konklusion.
 
Hvad med at læse med her:

• Den gode opgave
• Hæv karakteren

 
Har du for resten overvejet, hvorledes du vil skrive dit abstract?
Det kan vi også hjælpe dig med.

Opgavesparring? 

Sproget i en SOP-opgave

Hvad er akademisk sprog?

Hører du også andre fortælle, at det er vigtigt, at man skriver på en særlig måde, når man skal skrive opgave?

Sådan en lidt mere akademisk måde med kringlede sætninger og lange, undertiden indskudte sætninger?

Det er en utrolig sejlivet myte, at man skal skrive på den måde.

En undergren af den myte er ideen om, at man ikke må skrive ’jeg’ i opgaven. Man må altså ikke træde frem personligt/subjektivt.

Man skal skrive objektivt.
 
Siges det!
Det er ikke korrekt.
 

• Man må meget gerne skrive ’jeg’, og man må meget gerne træde frem. Blot skal man passe på, at man ikke bliver for subjektiv. Her tænker vi på afsnit, hvor man gerne skal kunne trække opgavens elementer sammen, såsom i det redegørende og analyserende afsnit, hvor det jo mestendels drejer sig om at få skabt rammen for opgavens videre forløb.

• Når det så eksempelvis kommer til opgavens vurderende afsnit, vil det være på sin plads at træde frem og blive et ’jeg’, for her skal du jo netop fortælle, hvordan du vurderer de resultater, du kommer frem til i din analyse.

 
Med hensyn til sætninger vil det være en god idé at holde dem i kort snor, så at sige.
 

• Pas på med fyldord såsom ’så’, ’i grunden’, ’reelt set’, blandt andre. De kan i værste fald være med til at trække karakteren ned, og vi formoder, at du gerne vil have en god karakter for din SOP-opgave.

                      En SOP-opgave, der er skrevet i et direkte sprog, vil stå skarpere rent sprogligt.
 

• Det er igen en sejlivet myte, at man skal skrive lange, snørklede sætninger. Det forvirrer, mere end det gavner. Forsøg at skrive i hovedsætninger med få undtagelser, hvor bisætninger kommer til. Det skaber et naturligt flow og en god balance.

 
Eksempel på hovedsætninger
”Cubakrisen var politisk sprængfarlig. Den udspillede sig særligt mellem USA og Sovjetunionen. Den står som et højdepunkt i Den Kolde Krig.” 
 

• Hjælp til akademisk opgaveskrivning

 
Censor skal også bedømme det sproglige i en opgave.

Du bør derfor sætte tid af til at få den endeligt løftet sprogligt set.

Når man skriver SOP-opgave, er det vanskeligt både at kunne skrive fagligt og sprogligt fokuseret.

Derfor fortæller mange undervisere gerne, at det er væsentligt at sætte tid af til at få en til at læse korrektur på opgaven.
 
Studiekorrektur kunne være en god mulighed.

• Husk: Vi tilbyder også SOP-korrektur

 
 

Billig SOP-korrektur

Var det noget med billig SOP-korrektur?

Vi har siden 2014 gjort det til vores vigtigste opgave at hjælpe med at rette opgaver.

Vi korrekturlæser eksempelvis SOP-opgaver til en god pris.


 
Vores korrekturlæsere er professionelle og specifikt udvalgt til opgaven at læse korrektur på SOP-opgaver.

De har alle mange års erfaring med at læse korrektur på dansk og engelsk (abstract-korrektur).

Vi oplever, at de elever, der vælger at få os til at stå for den endelige SOP-korrektur, får en bedre karakter.
 
Korrekturlæsning er en meget anvendt praksis.

Vi har gjort det meget enkelt, idet vi har gjort den online-baseret.

Det betyder, at du kan sende din opgave ind til korrektur hos os via vores side.

Du vil så modtage den igen pr. mail, korrekturlæst i to udgaver; en med og en uden korrektionstegn.
 
Vi tilbyder to former for korrekturlæsning: Standardkorrektur og Premiumkorrektur.
Den mest populære korrekturlæsning er uden tvivl Premiumkorrektur.
 
Fælles for dem begge er, at vi sætter komma (startkomma), og vi retter til med hensyn til stave- og tastefejl.
Der, hvor Premiumkorrektur adskiller sig fra Standardkorrektur, er i et særligt fokus: Sætninger!
 
Vælger du at få en af vores professionelle korrekturlæsere til at læse Premiumkorrektur på din SOP-opgave, vil du opleve, at kringlede sætninger bliver skrevet om, så de står knivskarpe – så skarpt, at censor skærer sig på dem og tænker, hold da op!
 
Leveringstiden!
Det er her, vi for alvor er fremme forrest i skoen.

Vi kan faktisk qua vores meget fleksible tilgang garantere dig, at vi leverer meget hurtigt. Vi kan levere inden for op til 24 timer, hvis du har behov for det.
 

 
Vi har faste priser på SOP-korrektur, og de er bestemt til at komme i nærheden af.
Dem kan du følge herunder, hvor det også bliver fremhævet, hvad det er, den udvalgte korrekturlæser vil tage fat i.

Priser og bestilling af korrekturlæsning af SOP-opgaver

 

• Standardkorrektur

  pr.
  normalside

  29 ⁹⁵
  • Fejlfri stavning
  • Regelret kommatering
  • Grammatisk tjek
  • Konsekvens i skrivestil
  • Pris: kun 29,95 DKK
    pr. normalside a 2.400 tegn
    (inkl. mellemrum).
  Bestil nu

• Premiumkorrektur

  pr.
  normalside

  34 ⁹⁵
  • Fejlfri stavning
  • Regelret kommatering
  • Grammatisk tjek
  • Konsekvens i skrivestil
  • Optimering af kringlede sætninger
  • Ændring af misvisende ord
  • Kommentar til sprogbrug
  • Personlig feedback

  • Pris: kun 34,95 DKK
    pr. normalside a 2.400 tegn
    (inkl. mellemrum).

  Bestil nu