✅ En god konklusion

Konklusionen 

Det er den rene tilfredsstillelse at nå det sidste afsnit i opgaveskrivningen: konklusionen. Det er slutspurten i det lange opgaveræs, og det kan derfor være svært at samle energi, når man er så tæt på målet.

Men du må endelig ikke give op inden målstregen, for konklusionen er afgørende for opgaven.

Lad os kigge på, hvordan konklusionen kan blive en fryd at skrive.



Hvad er en konklusion?
En konklusion er som oftest det allersidste afsnit i en opgave.

Det er dog en generel misforståelse, at konklusionen skal resumere opgaven.

Din læser har sikkert læst din opgave i ét drag, og denne kan derfor godt huske, hvad du har skrevet for 10 eller 20 sider siden.

Konklusionen er faktisk en enestående mulighed for at vise dine egne refleksive evner over din opgave. Ligesom med din indledning skal du tage et skridt væk fra opgaven og se din flotte analyse og diskussion i et større teoretisk eller fagligt perspektiv.

Nogle spørgsmål, du kan bruge som inspiration til konklusionsskrivningen, er:

- Hvordan kunne opgaven udvikle sig, hvis der var mere plads/tid?
- Hvad er mine hovedpointer? 

Du kan med fordel tage udgangspunkt i, at læseren blot kunne læse din indledning og konklusion for at forstå hele opgaven.

Du kan rent praktisk læse indledningen og derefter konklusionen for at se, om der er sammenhæng.

Din opgave er i sidste ende en kommunikation, og det er vigtigt, at du holder læseren i hånden, som man siger.


Indledning og konklusion

Indledningen og konklusionen skal tydeliggøre dit argument og opgavens indhold. 

Konklusionen skal ikke forveksles med en mulighed for at lave et plottwist på hele opgaven eller for den sags skyld at være det eneste afsnit, der giver mening til hele opgaven.

Du må meget gerne afsløre konklusionen løbende ved at besvare problemformuleringen gennem opgavens afsnit og delkonklusioner. Det er disse delkonklusioner, du kan tage udgangspunkt i, når du endelig skriver konklusionen.

Hver gang du konkluderer en del af din opgave, kan du skrive en kort note i konklusionen, så du har noget at tage fat i, når du påbegynder skrivningen. 

Konklusioner varierer naturligvis fra opgave til opgave, men hvis du nyder faste rammer, kan du med glæde læse videre.


Eksempel på stuktur: 
Du kan opdele indholdet af din konklusion i to afsnit. Det første opsummerer dine hovedpointer. Her skal du naturligvis være selektiv.

Der er ingen grund til at gentage mindre vigtige pointer og delkonklusioner.

Skær opgaven helt ind til benet: Hvad har du fundet ud af, og hvordan har du gjort det?

Det næste afsnit er perspektiverende.

Det er vigtigt, at du ikke introducerer ny viden i din konklusion.

Men det betyder ikke, at du skal afholde dig fra at spekulere og reflektere.

Det skader ikke at afslutte konklusionen med en åben slutning, som peger mod nye teoretiske eller faglige retninger.

Indledningen og konklusionen skal altid kunne imødekomme læserens potentielle “so-what”-udbrud.

Hvorfor skal vi dog læse din opgave? Hvad bidrager den med?

Det er netop disse tvivl, indledningen og konklusionen skal mildne.

Et hot tip: 
Flere undervisere peger på, at både indledningen og konklusionen skal fylde ca. 10 % af opgaven hver især. I en 20-siders opgave skal konklusionen dermed fylde omtrent 2 sider.


Har du mod på at læse mere? 

Vi kan da anbefale dig at læse med om det at skrive en god indledning her.

Du er også meget velkommen til at dykke ned i vores guides om Akademisk Opgaveskrivning.

Studiekorrektur

Du er også altid meget velkommen til at tage nærmere kontakt til os. 


Ring eller skriv gerne til Studiekorrektur:

  • Tlf.: 7199 8084
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan eventuelt allerede nu indhente et uforpligtende tilbud på Opgavesparring. 



5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Tak for hjælp!
 · 2021/04/05
Din anmeldelse
Tak for en god artikel her og for hjælp med at stramme min konklusion op.
Show more