✅ Litteraturliste | Hvad er en litteraturliste

Litteraturlisten i en opgave hænger sammen med referencerne og er en meget vigtig del af akademisk opgaveskrivning.

 

Det er det element i opgaven, som validerer dine redegørelser og dine påstande.

 

Om Studiekorrektur

 

Hvis du ikke har referencerne med i din opgave, kan det ikke sikres, at du ikke bare selv har fundet på de ting, du skriver, og hvis du ikke har litteraturlisten med, så kan referencerne ikke slås op.

 

Derfor er litteraturlisten en nødvendig og vigtig del af din opgaveskrivning.

Læs videre her, for at forstå lidt mere om litteraturlisten.

 

Akademisk hjælp

 

Hvad er en litteraturliste?

En litteraturliste er en liste med al den litteratur, du har refereret til og brugt i din opgave (du kan læse mere om referencer på siden her).

 

Hver kilde skal kun noteres én gang i litteraturlisten, selvom du refererer til den flere gange i din opgave.

 

Litteraturlisten kan både indeholde bøger, kapitler fra bøger, artikler, websider, film, tidsskrifter m.m.

Afhængigt af, hvilket medie du skal notere i din litteraturliste, er der forskellige elementer, som er vigtige at have med.

 

Som hovedregel skal man altid notere forfatter(e), titel, årstal og forlag/udgiver af mediet.

 

Måden, disse informationer skal noteres på, varierer fra referencesystem til referencesystem (se næste punkt).

 

Står man med en kilde, hvor nogle af de essentielle informationer mangler, er det også muligt at notere dette, men find helst så mange informationer som muligt, så en læser har mulighed for at slå det op og faktatjekke, når opgaven læses.

 

 

Hvordan skal en litteraturliste se ud, og hvor skal den placeres?

Litteraturlisten har forskellige layouts alt efter hvilket referencesystem du bruger.

 

Du bør altid være opmærksom på, hvilket referencesystem din uddannelsesinstitution anbefaler/kræver, at du bruger, da det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse.

 

Da der findes mange forskellige referencesystemer, og derunder mange forskellige medier, som skal noteres på forskellige måder, vil der her kun bringes eksempler på litteraturliste med APA-referencesystemet.

 

Eksempel på notering af bog med APA-standarden:

 

Forfatterens efternavn, Første initial. (År). Bogtitel (Edition). By, Land/Stat: Udgiver.

 

Eksempel på notering af artikel fra tidsskrift med APA-standarden:

 

Forfatterens efternavn, Første initial. & Forfatterens efternavn, Første initial. (År). Titel på artikel. Journal titel, Volumen nr.(Oplag nr.), Sidetal. 

 

Vær opmærksom på, at nogle af informationerne er skrevet i kursiv, mens andre er i normal, og at nogle af informationerne skal stå i parentes.

 

Hvis der er flere forfattere til en kilde, skal man altid skrive forfatterne i den rækkefølge, som kilden selv noterer dem.

 

Er der mere end én forfatter, skal der komma imellem disse og et ’&’ mellem den næstsidste og den sidste forfatter. Eksempelvis (ved APA-standarden!):

 

                      Larsen, K. (2022)

                      Larsen, K. & Sørensen, A. (2022)

                      Larsen, K., Sørensen, A. & Madsen, L. (2022)

 

Til sidst er det vigtigt, at alle dine kilder står i alfabetisk rækkefølge i din litteraturliste.

 

Litteraturlisten skal placeres til sidst i din opgave (efter konklusionen, men før bilag), og den skal altid stå på en side for sig selv samt være noteret i indholdsfortegnelsen.

 

 

Hvorfor er litteraturlisten vigtig?

Litteraturlisten er vigtig for, at du kan underbygge dine argumenter og påstande, og at din læser kan faktatjekke disse ved at finde frem til den kilde, du har fået dine informationer fra.

 

Mangler du en litteraturliste, kan du desuden blive taget for plagiat, fordi du ikke har henvist til de personer, som oprindeligt har tænkt de tanker, som du har ’lånt’ i din opgave.

 

Husk derfor altid en litteraturliste, og husk at tjekke, at den er noteret rigtigt og i overensstemmelse med det referencesystem, du bruger.

 

Har du brug for hjælp, så er det altid muligt at købe Opgavesparring hos Studiekorrektur.dk. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp, vi står klar til at hjælpe dig videre med din opgave! 

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Litteraturliste - tjek!
 · 2022/10/09
Din anmeldelse
Tak til Studiekorrektur for at have hjulpet mig med at lave en god litteraturliste!
Show more

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.