✅ Akademisk sprog

Her vil vi gerne præcisere, hvad et godt akademisk sprog er for en størrelse.


Der findes flere myter om akademisk sprog. Særligt går mærkater som kommunesprog, abstrakte og snørklede sætninger og ikke mindst ”det er forbudt at skrive ’jeg’ i en akademisk opgave” igen, når snakken falder på den sproglige udførelse af en undersøgelse.
 
Men akademisk sprog er faktisk disse myters diametrale modsætning. Akademisk sprog er nemlig klart, præcist, entydigt og videnskabeligt. Så hvis du er interesseret i at punktere flere myter eller bare at lære mere om akademisk sprog generelt, er denne artikel noget for dig.

 

Hvad er akademisk sprog egentlig?

Først og fremmest er det en god idé at finde ud af, hvad akademisk sprog egentlig er. Man kan sige, at det akademiske sprog ligger i smørhullet mellem talesprog, hvor der hersker rent anarki i forhold til retskrivning, og kommunesprog, der formulerer sig så snørklet og stift, at de fleste blegner, når de åbner deres e-Boks og ser, at der ligger en mail her.
 
Kort sagt er det en sproglig fremstillingsform, der bliver brugt i akademiske opgaver. Formålet er ikke at skrive smukt eller appetitvækkende, men at formidle en undersøgelse på en saglig og videnskabelig måde, hvor teksten fremstår forståelig og læsevenlig. Det gør du ved at følge reglerne inden for den danske retskrivning og grammatik samt at undgå en række faldgruber, der bliver uddybet senere i artiklen.
 
Selvfølgelig må du gerne skrive varieret og gøre dit sprog levende, men det er ikke det, der er hovedformålet med den sproglige fremstillingsform i en akademisk opgave, og det må aldrig gå på kompromis med sagligheden i din undersøgelse.

 

Hvorfor er sproget så vigtigt?

Når din opgave bliver bedømt, bliver du også dømt på sproget. I grove tilfælde, hvor sproget ikke lever op til det akademiske sprogs standard, kan det påvirke din karakter i negativ retning. Det skyldes ofte, at forståeligheden og læsbarheden i opgaven ikke har været høj nok.

Sproget signalerer nemlig din faglighed, både den du besidder, og den du udvikler i løbet af opgaven. Det er sprogets opgave at formidle opgavens undersøgelse og resultat på en objektiv og troværdig måde, så læseren kan vurdere resultatet. Når sproget halter, går det ofte ud over opgavens troværdighed. En censor kan finde på at tænke, at hvis man ikke har gjort sig umage med sproget i opgaven, hvorfor skulle man så have gjort sig umage med fagligheden.




Konkrete råd til at skabe et godt akademisk sprog


  1. Vær konkret
Nøgleordet inden for akademisk opgaveskrivning er præcision. Når du skriver, er det en god idé hele tiden at have in mente, at din læser ikke er lige så oplyst som dig, og derfor må du ikke skrive indforstået. Det gælder uanset om det handler om sproget, inddragelse af kilder, sætningskonstruktioner og andet.

I stedet for fx at skrive, at ”jeg vil undersøge digtets form og indhold,” kan du erstatte det med ”digtets komposition og brug af adverbier”.

Undgå samtidig lange og kringlede sætninger. Som læser er det langt mere behageligt at læse korte, klare sætninger, der hurtigt kommer frem til pointen. En tommelfingerregel er derfor, at sætninger max må være mellem 20-25 ord, og subjektet i sætningen skal helst placeres inden for de første fem ord.

Så længe du sørger for hele tiden at være konkret og præcis igennem opgaven ved at specificere, hvem der taler og om hvad, kan det ikke gå helt galt.
 
 
  1. Lug ud i sproget
Fyldord, værdiladede ord og talesprog er med til at fjerne fokus fra det væsentligste i din opgave – nemlig selve undersøgelsen og dens resultat. Det er ord og sætninger, der ikke tilføjer nogen egentlig værdi eller relevant information til din opgave. Et godt råd er at læse din opgave igennem, når du har skrevet det grove udkast, og luge den igennem, for fyldord og fyndformuleringer, forvirrer eller frustrerer mere end de gavner. Det gør dit sprog mere skarpt og strammer det op.

Det samme gælder for metakommunikation.
Metakommunikation er en rigtig god måde at skabe sammenhæng og overgange i opgaven, men brug det kun, når det er nødvendigt. Formuleringer som ”som beskrevet i metodeafsnittet”, ”som beskrevet oven for/neden for/tidligere” eller ”som jeg allerede har gjort rede for” kan være både frustrerende og forstyrrende, hvis de hele tiden står der eller ikke er relevante.
 
  1. Brug videnskabelige fremstillingsformer
I forlængelse af kravet om præcision skal du i en akademisk opgave gøre brug af de videnskabelige fremstillingsformer. De beskriver nemlig konkret, hvad du vil gøre i modsætning til de mere flyvske begreber, såsom ’klarlægge’ og ’belyse’. Her fremgår det nemlig ikke, hvad du vil bruge dine oplysninger til.
 
Videnskabelige fremstillingsformer:
  • analysere
  • argumentere
  • begrunde
  • beskrive
  • citere
  • definere
  • diskutere
  • fortolke
  • kategorisere
             
              Uvidenskabelige fremstillingsformer:
  • belyse
  • behandle
  • se nærmere på
  • nærme mig
  • indkredse
  • opridse
  • postulere
  • plagiere
  • synes
 
  1. Censorers øjegrus
Der findes enkelte grammatiske fejl, der kan irritere enhver censor. Her er der ikke tale om nutids-r eller kommatering, men derimod om småfejl, der ofte ses i forbindelse med beskrivelse af empiri eller kilder. Det drejer sig nemlig om genitiv (ejefald) og sammensætning af ord, både med og uden bindestreg. Hvis du holder disse få fifs for øje, kan du allerede hjælpe sproget betydeligt på vej.
 
  • I forbindelse med genitiv bruges apostrof kun efter s, x eller z (fz Mads’ opgave eller Marx’ teori, og altså ikke Kant’s tese).
  • I sammensætninger, hvor det ene af leddene er skrevet i to ord, her Røde Kors, sættes bindestreg mellem sammensætningsleddene: Røde Kors-medarbejder.
  • Man bruger bindestreg i sammensætninger med forkortelser (tv-udsendelse), i sammensætninger med sidestillede led (Lolland-Falster), mens man ikke bruger bindestreg i ord som uland, iland og ubåd. Disse ord skrives heller ikke med stort begyndelsesbogstav.
  • Sammensatte substantiver (navneord) skrives i ét ord, som fx stilanalyse og ikke stil analyse.

  1. Sproglige virkemidler
For at skabe bedre sammenhæng i din tekst og skabe et sprogligt flow kan det være en god idé at gøre brug af forbinderord, nemlig konjunktioner (bindeord) og adverbier (biord)til at signalere:
 
Tilføjelse:
  • Desuden
  • Endda
  • Ligesom
  • Jævnfør
  • Eksempel
  • Kort sagt
 
Modsætning:
  • Men
  • Derimod
  • Alligevel
  • Dog
  • På den anden side
  • Til trods for
  • Selvom
 
Følge:
  • For det første
  • I det følgende
  • Derefter
  • Derfor
  • Fordi
  • Eftersom
  • For at
  • Da

 

 


Do’s and don’ts inden for akademisk sprog

Her er der en række eksempler på sproglige faldgruber, som vi ofte ser i de opgaver, vi retter. Det, eksemplerne har til fælles, er, at sproget bliver mere tungt og frustrerende at læse.
 
  1. Forstærkende adverbier
Vi elsker at bruge forstærkende ord, og talesproget vrimler med dem. Det kan fx være: enormt, mega, virkelig, temmelig, super osv.
 
Eksempel:
  • Ifølge Hegel var Kants moralske filosofi enormt
  • Ifølge Hegel var Kants moralske filosofi abstrakt.
 
               Forstærkende biord bliver i en akademisk sammenhæng til forstyrrende biord – og de fjerner fokus fra fagligheden i sætningen.
 
  1. Fyldord
Ligesom med de forstærkende biord elsker vi også fyldord, som fx: altså, ligesom, faktisk, nemlig, bare, dybest set, kan man roligt sige, i grunden osv.
 
Eksempel:
  • Dybest set udviklede den tyske bevægelse kaldet tysk idealisme sig fra Kants teorier.
  • Den tyske bevægelse kaldet tysk idealisme udviklede sig fra Kants teorier.
 
Fyldord skal som grundregel udelades. De tjener nemlig intet formål i teksten, og fremstillingen bliver mere ligefrem, når de ikke er der.
 
  1. Brug af ’så’ som sætningsopsplitter
I talesprog bruger vi ofte ’så’ til at dele en sætning op eller til at vise en form for progression i sætningen, som ikke finder sted. I skriftsprog bør man altid udelade dette ’så’.
 
Eksempel:
  • For at forstå Immanuel Kants indflydelse på tysk idealisme, vil vi…
  • For at forstå Immanuel Kants indflydelse på tysk idealisme, vil vi…
 
  1. Metaforer og idiomer
Billedsprog, døde metaforer samt klicheer kan gøre sproget levende. Men i en akademisk opgave bør de så vidt muligt undgås. Ofte kan man ’oversætte’ klicheerne til mere direkte og klart sprog.
 
Eksempel:
  • Hegel kastede nyt lys på Kants moralske filosofi ved at udvikle en etik…
  • Hegel blev inspireret af Kants moralske filosofi til at udvikle en etik…
 
 
  1. Brug af stedsadverbierne ’her’ og ’der’
 
I talesproget anvender vi flittigt adverbierne ’her’ og ’der’. Men i skriftsprog fremstår det sjusket og upræcist. Derfor er det en god idé at specificere, hvad ordene henviser til – hver gang.
 
Eksempel:
  • Her argumenterer Kant for..
  • I afsnittet argumenterer Kant for..
 
  1. Omdannelse af verber til substantiver
I ønsket om at skrive akademisk er der en tendens til at lave verber om til substantiver, der ledsages af støtteverber. Sproget bliver hurtigt unødvendigt tungt at læse og ikke nær så flydende. En måde at gøre det mere læsevenligt på er at tage substantivet ’analysen’ med støtteverbet ’påbegynder’ og simpelthen slette støtteverbet og lave substantivet om til et verbum. 
 
Eksempel:
Inden jeg påbegynder analysen..
Inden jeg analyserer..
 
  1. Passive sætninger og brug af ’jeg’
Du må gerne bruge ’jeg’ i en akademisk opgave. Faktisk er der flere steder, hvor det er en god idé at gøre det, fordi du på den måde tydeligt signalerer, at det er dig, der taler. Når man undlader at bruge ’jeg’, sker der nogle gange det, at sætningen mangler et aktivt, handlende subjekt. Og det gør sætningen upræcis og misvisende. Det skal altid fremgå, hvem det er, der siger eller gør noget.
Et godt råd er, at du bruger ’jeg’ de steder i opgaven, hvor det rent faktisk er opgaveskriveren, der mener noget. Fx ’Jeg analyserer xx’ eller ’Jeg konkluderer xx’. I indledninger og afslutninger på hele opgaver og på de enkelte kapitler i opgaver er det mest præcist at bruge ”jeg”, fordi man her enten introducerer sit stof, fremlægger sin metode eller samler op på sine analyser.
 
Eksempel:
  • Heraf kan det konkluderes, .
  • Heraf konkluderer jeg, at..
 

Læs gerne med her - i vores guide om akademisk opgaveskrivning




Vi håber meget på, at ovenstående skriv om akademisk sprog kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.

Vi har skrevet lidt mere om andre aspekter af det at skrive en god opgave. Læs gerne med! 








Du er også altid meget velkommen til at tage nærmere kontakt til os. 


Ring eller skriv gerne til Studiekorrektur:

Tlf.: 7199 8084

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.




Mere om Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.


5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Akademisk spot on!
 · 2021/11/04
Din anmeldelse
Dejligt at vide, at man godt må skrive 'jeg' i en akademisk opgave! Tak!
Show more