✅ Akademisk sprog

Her vil vi gerne præcisere, hvad et godt akademisk sprog er for en størrelse.

Der findes flere myter om akademisk sprog. Særligt går mærkater som kommunesprog, abstrakte og snørklede sætninger og ikke mindst ”det er forbudt at skrive ’jeg’ i en akademisk opgave” igen, når snakken falder på den sproglige udførelse af en undersøgelse.

Men akademisk sprog er faktisk disse myters diametrale modsætning. Akademisk sprog er nemlig klart, præcist, entydigt og videnskabeligt. Så hvis du er interesseret i at punktere flere myter eller bare at lære mere om akademisk sprog generelt, er denne artikel noget for dig.

Hvad er akademisk sprog?

Det akademiske sprog er en sproglig fremstillingsform, der bliver brugt i akademiske opgaver.
Formålet er ikke at skrive smukt eller appetitvækkende, men at formidle en undersøgelse på en saglig og videnskabelig måde, hvor teksten fremstår forståelig og læsevenlig.

Det gør du ved at følge reglerne inden for den danske retskrivning og grammatik samt at undgå en række faldgruber, der bliver uddybet senere i artiklen.

Selvfølgelig må du gerne skrive varieret og gøre dit sprog levende, men det er ikke det, der er hovedformålet med den sproglige fremstillingsform i en akademisk opgave, og det må aldrig gå på kompromis med sagligheden i din undersøgelse.

Hvorfor er sproget så vigtigt?

Når din opgave bliver bedømt, bliver du også dømt på sproget. I grove tilfælde, hvor sproget ikke lever op til det akademiske sprogs standard, kan det påvirke din karakter i negativ retning. Det skyldes ofte, at forståeligheden og læsbarheden i opgaven ikke har været høj nok.

Sproget signalerer nemlig din faglighed, både den du besidder, og den du udvikler i løbet af opgaven. Det er sprogets opgave at formidle opgavens undersøgelse og resultat på en objektiv og troværdig måde, så læseren kan vurdere resultatet. Når sproget halter, går det ofte ud over opgavens troværdighed. En censor kan finde på at tænke, at hvis man ikke har gjort sig umage med sproget i opgaven, hvorfor skulle man så have gjort sig umage med fagligheden.

Akademisk hjælp

Skrivehjælp

Konkrete råd til at skabe et godt akademisk sprog

Vær konkret

Nøgleordet inden for akademisk opgaveskrivning er præcision. Når du skriver, er det en god idé hele tiden at have in mente, at din læser ikke er lige så oplyst som dig, og derfor må du ikke skrive indforstået. Det gælder uanset om det handler om sproget, inddragelse af kilder, sætningskonstruktioner og andet.

I stedet for fx at skrive, at ”jeg vil undersøge digtets form og indhold,” kan du erstatte det med ”digtets komposition og brug af adverbier”.

Undgå samtidig lange og kringlede sætninger. Som læser er det langt mere behageligt at læse korte, klare sætninger, der hurtigt kommer frem til pointen. En tommelfingerregel er derfor, at sætninger max må være mellem 20-25 ord, og subjektet i sætningen skal helst placeres inden for de første fem ord.

Så længe du sørger for hele tiden at være konkret og præcis igennem opgaven ved at specificere, hvem der taler og om hvad, kan det ikke gå helt galt.

Lug ud i sproget

Fyldord, værdiladede ord og talesprog er med til at fjerne fokus fra det væsentligste i din opgave – nemlig selve undersøgelsen og dens resultat. Det er ord og sætninger, der ikke tilføjer nogen egentlig værdi eller relevant information til din opgave. Et godt råd er at læse din opgave igennem, når du har skrevet det grove udkast, og luge den igennem, for fyldord og fyndformuleringer, forvirrer eller frustrerer mere end de gavner. Det gør dit sprog mere skarpt og strammer det op.

Det samme gælder for metakommunikation.
Metakommunikation er en rigtig god måde at skabe sammenhæng og overgange i opgaven, men brug det kun, når det er nødvendigt. Formuleringer som ”som beskrevet i metodeafsnittet”, ”som beskrevet oven for/neden for/tidligere” eller ”som jeg allerede har gjort rede for” kan være både frustrerende og forstyrrende, hvis de hele tiden står der eller ikke er relevante.

Brug videnskabelige fremstillingsformer

I forlængelse af kravet om præcision skal du i en akademisk opgave gøre brug af de videnskabelige fremstillingsformer. De beskriver nemlig konkret, hvad du vil gøre i modsætning til de mere flyvske begreber, såsom ’klarlægge’ og ’belyse’. Her fremgår det nemlig ikke, hvad du vil bruge dine oplysninger til.

Videnskabelige fremstillingsformer:

analysere
argumentere
begrunde
beskrive
citere
definere
diskutere
fortolke
kategorisere

Uvidenskabelige fremstillingsformer:

belyse
behandle
se nærmere på
nærme mig
indkredse
opridse
postulere
plagiere
synes

Censorers øjegrus

Der findes enkelte grammatiske fejl, der kan irritere enhver censor. Her er der ikke tale om nutids-r eller kommatering, men derimod om småfejl, der ofte ses i forbindelse med beskrivelse af empiri eller kilder. Det drejer sig nemlig om genitiv (ejefald) og sammensætning af ord, både med og uden bindestreg. Hvis du holder disse få fifs for øje, kan du allerede hjælpe sproget betydeligt på vej.

I forbindelse med genitiv bruges apostrof kun efter s, x eller z (fz Mads’ opgave eller Marx’ teori, og altså ikke Kant’s tese).
I sammensætninger, hvor det ene af leddene er skrevet i to ord, her Røde Kors, sættes bindestreg mellem sammensætningsleddene: Røde Kors-medarbejder.
Man bruger bindestreg i sammensætninger med forkortelser (tv-udsendelse), i sammensætninger med sidestillede led (Lolland-Falster), mens man ikke bruger bindestreg i ord som uland, iland og ubåd. Disse ord skrives heller ikke med stort begyndelsesbogstav.
Sammensatte substantiver (navneord) skrives i ét ord, som fx stilanalyse og ikke stil analyse.

Sproglige virkemidler

For at skabe bedre sammenhæng i din tekst og skabe et sprogligt flow kan det være en god idé at gøre brug af forbinderord, nemlig konjunktioner (bindeord) og adverbier (biord)til at signalere:

Tilføjelse: