✅ Teori

Her vil vi gerne præcisere, hvad teori i en opgave er for en størrelse.
Det er klart, at det er vores håb, at du derved kan få indblik i teoriens virke - sig endelig til, hvis der dukker spørgsmål op. 

Teori i en akademisk sammenhæng


En teori er et system af læresætninger og ideer inden for et fagområde, som kan beskrive, analysere, forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner en forståelsesramme. Det er et sammenhængende sæt eller system af begreber.
 
Med andre ord kan man kalde en teori for en forklaringsmodel. Den forklarer eller tolker sammenhænge eller tendenser, der ellers fremstår kaotiske eller uforståelige, ved til en vis grad at simplificere eller generalisere de forhold, den ønsker at forklare. Det betyder også, at en teori ikke nødvendigvis er sand eller eviggyldig. Teorier bliver hele tiden omskrevet eller erstattet af nye teorier.
 
Men det er svært at tale om teori uden at inddrage det akademiske trekløver inden for opgaveskrivning: empiri, metode og teori. De tre elementer er alle en vigtig del i den akademiske proces at foretage en undersøgelse, fordi:
  • empiri er opgavens hvad, metode er opgavens hvordan, og teori er vinklen på opgaven. Du kan læse mere om empiri og metode
 


 

Teoris funktion i en opgave


Empiri (opgavens undersøgelsesobjekt) er i udgangspunktet tavst. Og det uanset hvilken metode du vælger at bruge til at indsamle din empiri. Empiri er bare en samling informationer, indtil du begynder at stille spørgsmål og afkræve empirien svar. Det er her, teori kommer ind i billedet. Når du har valgt din teori, har du fundet vinklen eller din måde at anskue empirien på, og det er det, der åbner op for de rigtige spørgsmål.
 
I en akademisk opgave er teoriens rolle at forsyne læseren med vital baggrundsinformation for at kunne forstå opgavens formål og begrunde og at kvalificere dine valgte begreber. Derudover er inddragelse af teori (og din begrundelse for, hvorfor du har valgt netop denne teori(er)) en god måde at vise, hvilken forskningstradition du skriver inden for. Det vil sige en forklaring af, hvilke forestillinger der ligger bag den måde, du vælger at behandle din empiri på – altså din metode.
 

Aktivitet: Find teorier

  • Spørg din vejleder. Lav stikord - hvad søger du teori til, hvad skal den gerne kunne forklare?
  • Foretag en systematisk litteratursøgning på dit emnes nøgleord (evt. emneord i kombination). Man kan få titler og resumeer af artikler og bøger, som kan vise teoretiske tilgange, der hidtil har været brugt på emnet. Men det kan jo være, at andre teorier end de hidtil brugte netop vil være interessante, fordi de kunne åbne nye perspektiver.
  • Undersøg andre fags teorier og metoder. Fag, der er beslægtede med dit, arbejder måske med teorier, der har relevans for dit fag. Bibliotekaren på dit studiebibliotek kan evt. være til hjælp.
 



 
Et væsentligt spørgsmål, du skal stille dig selv, når du udvælger teori, er: Hvorfor vælger du denne teori, når du skal undersøge dette problem?
 
Det vigtigste i forhold til teori i din opgave er, at teoriinddragelsen er underordnet problemformuleringen, empirien, opgavens argumentation og derudover plads- og tidshensyn. 
 
Det første skridt på vejen til at finde frem til anvendelig teori er at formulere en problemformulering. Din problemformulering indeholder nemlig implicitte og eksplicitte begreber og grundantagelser, som du er nødt til at afklare teoretisk, inden du kan fortsætte til analysen. Det andet skridt består i at dykke ned i dit fags traditioner og teorier og at søge bredt. Du skal lede efter begreber, modeller og teorier, som du synes, har det rette perspektiv og kan forklare (i hvert fald dele af) det, du gerne vil vide noget om.
 

Der er flere måder at anvende teori på i en opgave


Den mest almindelige kan vi kalde for empirisk analyse eller appliceringsmetoden. Den går ud på, at du applicerer teori på din empiri med det formål at give en forklaring af fænomenet (det er det, du aktivt gør under analysen). Det kan resultere i to mulige udfald: 1. at teorien formår at forklare eller tolke fænomenet på en tilfredsstillende måde. 1. at teorien ikke er i stand til at forklare fænomenet på en tilfredsstillende måde.
 
Når du anvender empirisk analyse, er det en god idé at huske, at en teori ikke er fuldkommen eller eviggyldig. Selvom der kan være konsensus om teorien inden for dit forskningsfelt, skal du altid forholde dig kritisk til dine teorier. Det er nemlig sjældent, at en den applicerede teori passer fuldstændig på din empiri. Men det betyder ikke, at du nødvendigvis må forkaste teorien. Overvej i stedet, hvad det er for en viden, din valgte teori kan producere, og hvilken viden du selv vil producere – egner din teori sig til at forklare de pågældende fænomener? Derudover kan du tage stilling til, hvilken videnskabstradition teorien stammer fra, og om den viden, du producerer, er i samme tråd som den videnskab, du hentede teorien fra. Men andre ord skal du hele tiden forholde dig kritisk til teorierne og sammenligne dem med hinanden.
 
Den anden metode kaldes problematiseringsmetoden. Den anvender du, hvis du fx skriver en rent teoretisk opgave, hvor du sammenligner forskellige teorier. Her handler det ikke om at verificere eller falsificere en given teori. I stedet handler det om at foretage en kritisk undersøgelse af teoriens muligheder og begrænsninger ved fx at undersøge dens forudsætninger og metodologiske principper. Derved problematiserer man selve teorierne.
 
Aktivitet:
Skriv hvad du bruger dine teorier (s begreber) til:
Fx
  • Forklare observationer
  • Transformere til model og metode til fx analyse
  • Diskutere med
  • Vurdere ud fra
  • Argumentere for handling
 
 
Faldgruber ved teori
  • Når der er for meget teori, eller for mange teorier kun refereres og ikke bruges til noget sidenhen i opgaven
  • Når teorier, der ikke er relevante og velegnede i sammenhængen, 'sniger' sig ind
  • Når opgaven er teoriløs
  • Når teori og empiri ikke relateres nok til hinanden
  • Når flere teorier, der præsenteres, ikke er relevante i forhold til hinanden.
 
Når du inddrager teori i din opgave, skal du have for øje, at teorien(erne) skal bruges til noget fagligt fornuftigt. De skal bringes i spil fx til analyse, diskussion og vurdering. Derfor skal du også holde redegørelsen af teori på et minimum, så det ikke ender med en lang beskrivelse frem for en akademisk opgave.




Vi håber meget på, at ovenstående skriv om teori kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.

Vi har skrevet lidt mere om andre aspekter af det at skrive en god opgave. Læs gerne med! 







Du er også altid meget velkommen til at tage nærmere kontakt til os. 



Ring eller skriv gerne til Studiekorrektur:

  • Tlf.: 7199 8084
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan eventuelt allerede nu indhente et uforpligtende tilbud på Opgavesparring. 





Mere om Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Vældig dejligt at læse om teoriafsnittet i en opgave!
 · 2021/10/21
Din anmeldelse
Jeg stødte på dette afsnit om teori i en opgave, da jeg søgte bredt på nettet - og det hjalp mig ganske meget.
Show more