At analysere betyder derfor at opløse en genstand eller en helhed i dens enkeltdele med henblik på at undersøge disse enkeltdele og deres indbyrdes forhold.
På baggrund af en analyse er det muligt at finde frem til mønstre, strukturer og systemer.
En analyse er en helt central del i enhver studieopgave – uanset hvilket fag der er tale om.
Kernen i en opgave er nemlig analysen.
Det er i analysen, du viser, at du ikke blot har forstået et fags metoder og teorier, men at du også er i stand til at anvende dem på konkrete genstande eller områder.
Fordi analysen er så vigtig, fylder den også meget i selve opgaven.
Derfor kan det være en fordel at opdele analysen i flere underafsnit med hver sin underoverskrift og hvert sit fokusområde.
For at skabe en rød tråd i analysen er det en god idé at afslutte hvert analyseafsnit med en delkonklusion, hvor der samles op på de vigtigste pointer og resultater.
Akademisk hjælp
Hvordan analyserer man?
En forudsætning for en god analyse er en god problemformulering.
1. Start med at have en god problemformulering som er formuleret i et åbent spørgsmål.
2. Udvælg de mest relevante områder at analysere
3. Analysér de mest relevante områder i dybden og undgå at have overflødelige teorier og modeller med.
4. Hver gang du har skrevet et nyt afsnit, skal du spørge dig selv: Bidrager dette til at besvare min problemformulering? Hvis ikke, skal afsnittet ikke med i opgaven.
Med en god problemformulering forstås en problemformulering, som består af en klar og præcis beskrivelse af et fagligt problem, og som er formuleret i et åbent spørgsmål, der starter med et hv-ord f.eks. hvordan eller hvorfor.
Du kan læse mere om, hvad en god problemformulering er her.
Problemformuleringen er vigtig for analysen, da den fungerer som rettesnor gennem analysen og resten af opgaven.
Med rettesnor menes, at problemformuleringen har til formål at guide dig i den rigtige retning, så du ikke kommer ud på et sidespor, hvilket let kan ske, når man er helt fordybet i noget.
Du har sikkert hørt det før, men vi gentager det gerne: Det handler om at kill your darlings. Hvis der er nogle analyseafsnit som ikke bidrager til at besvare problemformuleringen, skal de fjernes.
Du skal ganske enkelt forholde dig kritisk til din egen analyse.
Frem for at lave en udtømmende analyse af analysegenstanden skal du derimod lave en analyse, som er fokuseret på ét eller få områder, som til gengæld behandles i dybden.
Målet med analysen er ikke at udpege alt, men derimod at udpege få relevante områder eller karakteristika, som har betydning for besvarelsen af din problemformulering.
Skrivehjælp
Analysen: mødet mellem teori og genstand
Analysen er mødestedet mellem en genstand og et fags metode(r) og teori(er).En analysegenstand kan være mange forskellige ting f.eks. en tekst, en film, en case, et artefakt, et interview eller forskellige former for indsamlet empiri.
Analysegenstanden vil variere meget fra fag til fag.
Teorien er den forståelsesramme, som lægges ned over analysegenstanden, og som gør det muligt at forstå de resultater, som analysen frembringer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den valgte teori blot er én ud af flere mulige forståelsesrammer og måder at anskue analysegenstanden på.
Man kunne have valgt andre teorier og dermed fået andre analyseresultater.
Dette er vigtigt at have for øje – særligt når man i det efterfølgende afsnit, diskussionen, skal diskutere og forholde sig kritisk til sin egen analyse.
I analysen er det også vigtigt at holde sig tæt til analysegenstanden og inddrage konkrete eksempler herfra til at understøtte de analytiske pointer.
Hvis analysegenstanden f.eks. er en tekst, skal du være tekstnær og inddrage citater fra teksten.
De konkrete eksempler fra analysegenstanden tjener som belæg for dine analytiske pointer eller påstande.
Det er vigtigt, at dine analytiske pointer ikke bliver postulater uden nogen former for belæg.
Derfor kræves, at du argumenterer for dine analytiske pointer eller påstande gennem reference til analysegenstanden.
Det er den berømte sætning Ned i teksten (eller analysegenstanden), op i karakter, som du skal arbejde ud fra.
Inddragelsen af eksempler fra analysegenstanden kan nemlig være afgørende for, hvilken karakter du i sidste ende får.
