Derfor er processen med at søge, udvælge og anvende litteratur meget vigtigere, end mange tror. Hvis du kunne tænke dig noget inspiration til, hvordan du kan strukturere litteratursøgningen, så læs med herunder.
Litteratursøgning er selve startskuddet i din opgave – og i den selvstændige proces, det er at skrive en opgave. Når du søger og udvælger litteratur til din opgave, fravælger du nemlig et hav af materiale.
Dit valg afspejler din tankeproces og viser, hvordan du har tænkt dig at besvare opgaven.
Samtidig kan systematisk litteratursøgning hjælpe dig med at finde et emne til din opgave, udpege huller i dit emnes eksisterende forskning, finde relevant materiale samt minimere den tid, du bruger på at søge.
Find dit emne
Hvis du er i tvivl om, hvad du godt kunne tænke dig at skrive om, så kan en ustruktureret litteratursøgning være et godt udgangspunkt (jep, det komplet modsatte af, hvad artiklen startede med at sige).En ustruktureret søgning giver en bredere vifte af resultater. Men det er en fantastisk mulighed for at finde inspiration, fordi du ikke søger efter specifikke resultater. På den måde kan du støde på emner, du ikke selv havde overvejet. Du kan starte med at søge på emner fra din undervisning eller temaer fra nyhederne.
Når du har fundet dit emne, kan du gøre brug af systematisk litteratursøgning (juhu, endelig) til at indsnævre dit emne og minimere risikoen for at reproducere allerede eksisterende forskning.
Litteratursøgning er et værktøj
Det er en god idé at betragte systematisk litteratursøgning som et værktøj, du kan bruge til at tilrettelægge (planen er timet og tilrettelagt, som Egon Olsen ville sige) din søgningsproces. Det vil sige, at du, for at effektivisere arbejdet, på forhånd grundigt overvejer dine søgeord, valg af databaser, søgemetoder og dine resultater undervejs.Til at hjælpe dig med det kan du stille dig selv spørgsmålene:
- Hvad har jeg brug for at vide for at besvare min opgave?
- Hvor kan jeg finde det materiale, jeg skal bruge?
- Hvordan søger jeg?
Søgeordene er afgørende
Søgeordene er de ord, du skal bruge til at søge efter relevant litteratur. De er afgørende for søgningens udfald, så det er det hele værd at bruge lang tid på at udvælge dem.Du finder dem ved at opstille synonymer, nærsynonymer, relaterede begreber, modsætninger, forkortelser, andre stavemåder osv. for dit kernebegreb(er). Husk også at tage højde for, at du måske får flere resultater, hvis du søger på et andet sprog, fx engelsk.
Tip: Nogle gange kan betydningen af et begreb variere fra et studie til et andet, eller et fags terminologi kan være inkonsistent og måske have skiftet over tid. Samtidig kan begreberne variere ved tværfaglige emner, og måske har et nyt forskningsområde endnu ikke udviklet en fast terminologi. Inddrag denne viden i dine søgeord, så er du på forkant.
Kernebegreberne varierer, alt efter hvor langt du er i opgaveprocessen.
Hvis du har et emne uden en konkret problemstilling:
- Først og fremmest kan du gå på jagt efter dit emnes begreber og fagtermer, så du får oparbejdet et ordforråd inden for dit emne.
- Med udgangspunkt i dit emne og dit emnes terminologi skal du opliste alle de synonymer, nærsynonymer, relaterede begreber, modsætninger, forkortelser, andre stavemåder osv., du kan komme i tanke om – både ift. dit hovedemne og ift. terminologien.
- Brug dine søgeord (variationerne af dit emne og terminologien) i de databaser, du har udvalgt dig.
- Lav en problemformulering. Den afgrænser og definerer dit emne. Derudover hjælper den dig med at styre dine søgninger og holder dig fast på det emne, du søger informationer om.
Hvis du allerede har valgt både emne og problemformulering:
- Det første punkt på dagsordenen er at finde frem til kernebegreberne, som du skal variere dine søgeord over. Du finder kernebegreberne ved at se på dit emne og din problemformulering.
Et eksempel: Hvordan kan politikere bedst muligt brande sig selv i forhold til unge vælgere? Kernebegreber: politikere, branding, unge vælgere.
- Med udgangspunkt i dine kernebegreber skal du opliste synonymer, nærsynonymer, relaterede begreber, modsætninger, forkortelser, andre stavemåder, under- og overordnede begreber osv. for hvert af dine kernebegreber.
- Opdel eventuelt dine søgeord i tematiske blokke. Det kan hjælpe dig, hvis de emnemæssige aspekter gør, at du skal søge i forskellige databaser. Længere nede i artiklen finder du en oversigt over, hvor du skal søge henne, hvis du er på udkig efter en bestemt slags materiale.
Blokkene er også nyttige, når du skal søge i den enkelte database. Du skal skrive OR, når du kombinerer søgeord fra den enkelte blok. Hvis du derimod vil kombinere søgeord på tværs af blokkene, skal du skrive AND imellem søgeordene.
- Når du har foretaget dine søgninger, skal du vurdere, om du har brug for mere konkret forskning, eller om du søger for snævert. Det vil sige, at du skal justere dine søgeord igen med henblik på, hvad du vil opnå, og gennemføre processen en gang til.
Databasernes jungle
Der findes rigtig mange databaser og søgemaskiner, og de er desværre ikke koordinerede. Det vil sige, at når du skal til at søge litteratur, kan du ikke bare foretage en Google-søgning (på trods af at Google knows everything).
Kontrollerede emneord
Det er udvalgte emneord, som databaseproducenterne sætter på de enkelte referencer, og som betegner hvad et dokument ’handler om’. De sikrer, at du kan lave en konsistent søgning, sådan at referencer med det samme emneord kan findes med det samme emneord, uanset ordvalget i titel og abstract.
Det er virkelig smart. Der er bare en hage ved det, nemlig den, at de kontrollerede emneord varierer fra database til database. Det er derfor, det er vigtigt, at du udvælger søgeord, sådan at du kan finde materiale til dit emne på tværs af de forskellige databaser.
Tips og tricks til Litteratursøgning
Nu hvor du har lært det grundlæggende inden for litteratursøgning, er der lige et par ekstra fif, vi hos Studiekorrektur gerne vil dele med dig. Det er de såkaldte søgestrategier, der kan bidrage til at indføre dig i litteratursøgningens ædle kunst.De booleske operatorer
I databaserne bruger skal du bruge operatorer til at kombinere dine søgeord. De mest typiske operatorer er de booleske OG, ELLER, IKKE eller AND, OR, NOT.
Ved brug af operatorerne kan du målrettet styre din søgning ved enten at udvide eller indsnævre søgningen.
OR/ELLER udvider din søgning. Når du skriver OR/ELLER mellem dine søgeord, fremkommer der resultater, hvor enten det ene (eller begge) søgeord forekommer – på den måde bliver dit søgeresultat større og bredere.
AND/ORD indsnævrer din søgning. Her skal begge dine søgeord forekomme, og din søgning bliver derfor mere præcis, end hvis du søger på dem enkeltvis.
NOT/IKKE begrænser din søgning. Her må søgeordet efter booleske operator ikke forekomme i søgeresultatet. Men hvis du vælger denne operator, skal du have for øje, at du kan komme til at misse vigtig litteratur, fordi du risikerer at frasortere relevante resultater.
Trunkering
Trunkering er et wildcart, fx * eller ?, der hjælper dig med at få flere resultater ved at erstatte et eller flere af bogstaverne i dit søgeord. Det er virkelig smart, fordi din søgning derved ikke bliver begrænset af grammatiske former eller forskellige stavemåder, fx mellem engelsk og amerikansk.
Eksempler på trunkering med spørgsmålstegn: car? finder car og cars.
Eksempler med asteriks: miljø* finder miljøer, miljømærke, miljøstyrelsen osv.
Trunkering inden i et ord: humo?r finder både humour og humor.
