Grammatik? Hjælp? 
Velkommen til Studiekorrektur!


 

Tjek på grammatikken 

Dansk grammatik regler | Dansk grammatik retter | Dansk grammatik tjekker:

Grammatik er som regel noget, der deler vandene: Nogle elsker at nørde grammatik, og andre er helst foruden.

Uanset hvad kommer man ikke udenom at beskæftige sig med grammatik, når man taler og skriver et sprog.

Grammatik er nemlig en helt fundamental del af et sprog. Det er læren om et sprogs opbygning og indbefatter de regler, der bestemmer, hvordan ord, fraser og sætninger kan sammensættes – også kaldet grammatikregler.

Ethvert sprog har sin egen unikke grammatik, hvilket naturligvis også gælder for dansk.

Dansk grammatik er noget særligt og til tider vanskelig – sidstnævnte ikke helt uden grund.

Dansk er nemlig ét af de sværeste sprog i verden. Derfor er der ikke noget at sige til, at selv voksne danskere med dansk som modersmål kan lave grammatiske fejl, når de taler og skriver.

Selvom grammatikfejl eksisterer både mundtligt og skriftligt, ser skriftsproget dog ud til at volde væsentlig flere problemer.

Én af grundene hertil er, at en del ord og endelser udtales ens, men staves forskelligt.

Derfor kræves både kendskab til semantik (ords betydning), morfologi (ords opbygning), syntaks (sætningers opbygning) og ordklasser – alt sammen grammatik.

Derfor må du have styr på grammatik for at skrive korrekt. Og bare rolig – hvis grammatikken driller, er der hjælp at hente!

Hos Studiekorrektur.dk er vi specialister i det danske sprog og har mange års erfaring udi dansk grammatik.

• Vi har fuldstændig tjek på grammatikreglerne og kan derfor tilbyde grammatiktjek på studieopgaver.

Som en del af vores korrekturlæsning tjekker og retter vi grammatikken i din opgave – uanset om der er tale om dansk eller engelsk grammatik.

• Vi læser nemlig korrektur på både danske og engelske studieopgaver, idet vi samarbejder med danske og engelske korrekturlæsere med mange års erfaring med sprog og korrektur.

Søger du skrivehjælp?

Vil du høre mere om, hvad vi kan tilbyde, kan du:

KONTAKTE MARTIN
- Du kan altid kontakte Martin på 7199 8084
eller via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 


 

Fordelene ved at have styr på grammatik regler

Vi har alle sammen fået undervisning i dansk og engelsk grammatik i løbet af vores skolegang.

Alligevel kan grammatikregler for forskellige sprog ligge et stykke tilbage i hukommelsen – enten fordi det er mange år siden, fordi man ikke spidsede ører dengang, eller fordi man ikke har beskæftiget sig (direkte) med det siden.

Det er dog især en skam, hvis dansk grammatik er gået helt i glemmebogen.

Der er nemlig nogle helt klare fordele ved at have styr på dansk grammatik og de ord og begreber, der knytter sig dertil.

Der er mindst fire fordele:

1. Man kan skrive og tale grammatisk korrekt.
2. Man kan sætte størstedelen af kommaer korrekt.
3. Man kan bedre forstå den hjælp, som er tilgængelig i f.eks. bøger og ordbøger.
4. Man får nemmere ved at lære et fremmedsprog.

Grammatikkundskaber rækker altså ud over det enkelte sprog.

Selvom der er store forskelle mellem sprogs grammatikker, er der dog visse fællestræk.

Den grammatiske viden inden for ét sprog kan derfor gøre det nemmere at lære en ny grammatik og dermed et nyt sprog.

Har du for eksempel styr på dansk grammatik, vil du formentlig nemmere kunne lære engelsk eller tysk.

Dansk, engelsk og tysk er nemlig germanske sprog, som tilhører samme sprogfamilie, og derfor har de en række fælles karakteristika.
 

Hyppige grammatiske fejl og huskeregler

Dansk grammatik retter/tjekker:

Det danske sprog er fuld af faldgruber. Ikke kun for børn og nybegyndere, men også for voksne med dansk som modersmål.

Der ser nemlig ud til at være et mønster i, hvilke fejl vi laver.

Nogle fejl er ganske enkelt hyppigere end andre.

Igennem vores arbejde med at læse korrektur på studieopgaver er vi stødt på mange af de hyppigt forekommende grammatiske fejl.

Derfor ønsker vi at dele ud af vores viden om disse sproglige fælder, så du ikke falder i, næste gang du støder på én af dem.

Viden om hyppige grammatiske fejl kan være en særdeles nyttig hjælp, når du begiver dig ud i at skrive din næste studieopgave.

En sådan viden kan betyde, at antallet af grammatiske fejl i din opgave reduceres markant samt, at det sproglige niveau højnes.
 

1. Ligge/lægge og lå/lagde
   Lydmæssigt minder de to ord ligge og lægge meget om hinanden og blandes derfor ofte sammen. Ikke kun i nutid, men også i datid volder de to verber (udsagnsord) problemer. Ligge bliver til lå i datid, mens lægge bliver til lagde i datid. De to datidsformer adskiller sig mere fra hinanden end nutidsformerne, men ikke desto mindre er der stadig mange, som forveksler verberne (udsagnsordene) med hinanden.
   
   

Huskeregel:
Ligge er en stilstand, mens lægge er en bevægelse. Der indgår et ”i” i både stilstand og ligge, mens der indgår et ”æ” i både bevægelse og lægge.

Forklaring:
Forskellen på ligge og lægge kan forklares ud fra, at der er tale om to forskellige typer af verber (udsagnsord). Ligge er et intransitivt verbum (udsagnsord), som ikke kræver et objekt. Der er som sagt tale om en stilstand: ”Jeg ligger (uden objekt)”. Lægge er et transitivt verbum (udsagnsord), som kræver et objekt. Der er som sagt tale om en bevægelse: ”Jeg lægger bogen (objekt) på plads”.

- Du kan læse mere om det her i vores blogindlæg om ligge og lægge.
 

2. Og eller at
   Ligesom med ligge og lægge kan det være svært at høre forskel på og og at, da begge oftest udtales ”å”. Dette sammenfald i udtalen gør, at ordene tit forveksles med hinanden i skriftsproget.
   
   

Huskeregler:
Der er to nemme huskeregler:
1. Man kan udskifte og og at med de engelske ord and og to. Hvis sætningen lyder rigtig med to, skal man bruge at, og lyder sætningen rigtig med and, skal man bruge og.

2. Når ”å” står foran et verbum (udsagnsord) i infinitiv (navnemåde), skal der stå at (”husk at ringe”, ”de begynder atgå”). Er dette ikke tilfældet, skal der stå og.
 
Forklaring:
Både og og at er konjunktioner (bindeord), som bruges til at binde ord og sætninger sammen. Der er dog tale om to forskellige slags konjunktioner (bindeord). Og er nemlig en sideordnende konjunktion, mens at er en underordnende konjunktion. Sideordnende konjunktioner viser, at to sætningsled eller sætninger er sideordnede, mens underordnende konjunktioner viser, at et sætningsled eller en sætning er underordnet (eller afhængig af) en anden sætning. Det sætningsled eller den sætning, som kommer efter og, er sideordnet med resten af sætningen, mens det sætningsled eller den sætning, der kommer efter at, er underordnet den øvrige sætning. 

• Eksempel: ”Jeg skal ud at (underordnende konjunktion) handle”. ”Jeg sidder og (sideordnende konjunktion) læser en bog”

 

3. -Ene eller -ende?
   Også endelserne -ene og -ende lyder ens på grund af det stumme ”d”. Ord som løbende, sejlende og lysende blandes derfor tit sammen med ordene løbene, sejlene og lysene.

Huskeregel:
Hvis der er tale om et substantiv (navneord), skal endelsen være uden d (-ene), og ellers skal endelsen være med d (-ende). Substantiver (navneord) er de ord, man kan sætte en eller et foran.

Forklaring:
De to endelser bruges ved ord tilhørende forskellige ordklasser: substantiver (navneord) og verber (udsagnsord). Ved verber (udsagnsord) i lang tillægsform bruges endelsen -ende, og ved substantiver (navneord) i bestemt flertal bruges endelsen -ene.

- Eksempel: ”Han kom løbende (verbum) hjem”. ”Han så alle løbene (substantiv).”

4. Hans, hendes eller sin/sit
   Mange laver fejl i forhold til ordene hans, hendes, sin og sit. For hvordan er det nu lige, grammatikken er i forhold til disse ord? En klassisk og hyppigt forekommende fejl er at bruge hansellerhendes i stedet for sin eller sit.

Huskeregel:
Stil dig selv spørgsmålet: Hvem ejer hvad? Hvis subjektet (grundled) i sætningen er ejermanden, bruges sin eller sit. Hvis et andet sætningsled, typisk indirekte objekt (hensynsled), er ejermanden, bruges hans eller hendes.


Forklaring:
Hans, hendes, sin og sit er personlige pronominer (stedord), som fortæller noget om ejerforholdet i en sætning. Sin og sit bruges, når den der ejer noget, er subjekt (grundled) i sætningen. Subjektet er den eller det, der udfører en handling (verballed). Det indirekte objekt er den eller det, som handlingen (verballed) angår.

• Eksempel: ”Mette gav Trine sin jakke (Mettes jakke)”. ”Mette gav Trine hendes jakke (Trines jakke)”.

- Du kan læse mere om det her i vores blogindlæg om Hans-hendes/sin.
 

5. Nutids-r
   Fejl med ”r” er nogle af de hyppigste fejl blandt danskere. Fejlene opstår, fordi ord, som ender på -re og -rer, udtales ens, hvorfor man ikke kan høre, om det er den ene eller den anden endelse. Mange har derfor svært ved at finde ud af, hvornår der skal stå ændre eller ændrer, køre eller køreroglære eller lærer?

 
Huskeregel:
Sæt spise(r) ind i sætningen i stedet for verbet (udsagnsordet). Man kan nemlig tydeligt høre forskel på spise og spiser. Lyder sætningen rigtig med spise, skal verbet ende på -re, og lyder sætningen rigtig med spiser, skal verbet ende på -rer.
 
Forklaring:
Hvorvidt der skal et ”r” på verbet eller ej, afhænger af, om der er tale om et verbum, som står i nutid eller infinitiv (navnemåde). Står verbet i nutid, skal der et ”r” på – deraf navnet nutids-r.

• Eksempel: ”Jeg ændrer (spiser) aftalen med min veninde” (nutid). ”Jeg vil gerne ændre (spise) aftalen med min veninde.” (infinitiv)

- Du kan læse mere om det her i vores blogindlæg om nutids-r.
 

Grammatisk korrekt sprog i studieopgaver

At skrive grammatisk korrekt er ikke lige vigtigt i alle kontekster, da der hersker forskellige sprognormer i forskellige sprogkontekster.

Derfor er der andre sprognormer for, hvordan man skriver på sociale medier, hvor for eksempel substantivet (grundleddet) kan udledes i sætninger.

• Et eksempel herpå er: ”Har haft en dejlig dag sammen med…” i stedet for ”Jeg har haft en dejlig dag sammen med…”.

I studieopgaver er det dog nogle andre sprognormer, der gør sig gældende.

Her forventes det, at du skriver grammatisk korrekt. Ikke kun det faglige indhold, men også selve formidlingen deraf dvs. sproget indgår i bedømmelsen af opgaven.

Sproglige og grammatiske fejl sender et signal til lærer og censor om sjusk og trækker ned i bedømmelsen.

Det kan i sidste ende være afgørende for, hvilken karakter du får. Derfor kan det godt svare sig at bruge tid på grammatik og korrektur.

Nogle gange kan det dog være svært at få øje på egne sproglige og grammatiske fejl, og derfor kan det være en stor hjælp at få andre til læse korrektur på sin opgave.

• Hos Studiekorrektur.dk tilbyder vi derfor gerne vores hjælp.