Nutids-r



Kan du høre nutids-r’et?


Hedder det høre eller hører? Nutids-r ’et er vanskeligt at høre for rigtigt mange mennesker, så hvis du har problemer med det, er du ikke noget særtilfælde. Det interessante ved netop denne stavefejl er, at mange, der ellers er gode til at stave, lige præcis fejler her. Og det interessante er desuden, at denne fejl bliver betragtet som en af de større og ret synlige fejl i feltet.

Problemet opstår, når et verbum (udsagnsord) ender på -re eller rer, fordi disse to stavelser lyder ens. Læs med her og se, hvordan du løser problemet.

 

Hvad er reglerne for nutids r?

Verber i nutid (præsens) ender på r.
Eksempel: Sygeplejersken lindrer andres smerter.

Verber i navneform (at form / infinitiv form) ender på e.
Eksempel: Konstruktionen kan bære mange kilo.
 

Typiske fejl ifm. nutids r
Jeg køre klokken 18. Vi vil ikke hindrer det nye byggeri.
Det korrekte er: Jeg kører klokken 18. Vi vil ikke hindre det nye byggeri.

Det stumme r giver altså mulighed for to slags fejl, nemlig både et r for lidt og et r for meget.

Eksempler på verber med stumt r:


Navnemåde, infinitiv

 


Nutid, præsens

-       at bære

-       jeg bærer

-       at lære

-       jeg lærer

-       at høre

-       jeg hører

-       at køre

-       jeg kører

-       at snørre

-       jeg snørrer

-       at tørre

-       jeg tørrer

-       at lindre

-       jeg lindrer

-       at hindre

-       jeg hindrer

-       at vandre

-       jeg vandrer

-       at klandre

-       jeg klandrer

-       at snurre

-       jeg snurrer

-       at diskutere

-       jeg diskuterer

-       at reparere

-       jeg reparerer


Hvis du kan skelne navnemåde fra nutid i de ovenstående eksempler, så er du faktisk i stand til at skrive den rigtige endelse på dit verbum, der ender på re.

Hjælperegler
Der er fire gode hjælperegler. Brug den, der passer for dig.

  1. Omskriv til datid


Er du i tvivl, om det hedder tomme tønder buldre mest, eller buldrer mest, kan du prøve at omskrive sætningen til datid, og hvis det lyder rigtigt, så er det nutid.
Tomme tønder buldrede mest. Tomme tønder buldrer mest.
Fordi sætningen fungerer i datid, er den rigtige endelse buldrer.

  1. Udskift et ord


En nutidsform kan udskiftes med en anden nutidsform, hvor det er tydeligt, at verbet ender på er. For eksempel synge / synger.
Artisten jonglerer på scenen. Artisten synger på scenen.
Ved at indsætte ordet synger kan man høre, at den rigtige endelse er jonglerer.

  1. Efter ordet at kan verbet ikke ende på r


Navnemåde af et verbum, for eksempel distrahere og ytre kan stå efter ordet at, men det kan en nutidsform ikke.
Rytteren er let at distrahere. Og ikke: Rytteren er let at distaherer.
At ytre sig er en frihedsret. Og ikke: At ytrer sig er en frihedsret.

  1. Navnemåde uden at


Ordene: vil, kan, skal og må er mådesudsagnsord i nutid. (i datid: ville, kunne, skulle og måtte.) Efter disse ord skal der altid bruges navnemåde uden at.
For eksempel:  Solen vil tørre tøjet igen. Vi må spare på jordens ressourcer.

Bliv de dumme fejl kvit 
Ifølge Politikens Håndbog i Nudansk er der cirka 1500 verber, der ender på -re. Med de nævnte hjælperegler har du et redskab til at gå dine tekster igennem, så der kommer det rigtige antal r’er på dine nutidsformer. Bliver du alligevel i tvivl, er det også en god mulighed at slå det enkelte verbum op i Retskrivningsordbogen.

Hvad med mere SKRIVEHJÆLP?

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Tak!
 · 2021/10/15
Din anmeldelse
Tak for en god guide her!
Show more

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.