Verballed | Udsagnsled

Verballed | Udsagnsled 

Rigtig mange studerende har stillet sig selv følgende spørgsmål: ”Hvad er udsagnsled for noget” og derefter fået mere eller mindre forvirrende svar retur.
 
På Studiekorrektur.dk er det vores mission, at reglerne for dansk sprog og grammatik skal være til at forstå for alle studerende, også dig, der normalt synes, at det er en jungle at holde styr på ting som ordklasser, sætningsled, kommaer, og alle de andre regler, der er gode at kunne, når man skriver opgaver.
 
Derfor vil du på Studiekorrektur.dk kunne finde svar på mange af dine spørgsmål og på denne side finde svar på spørgsmålet: ”Hvad er et udsagnsled?”


Akademisk hjælp



 

Hvad er udsagnsled/verballed?

Et udsagnsled er et sætningsled.
 
Det betyder at et udsagnsled/verballed udgør en bestemt del af en sætning.
 
Nærmere bestemt er sætningens udsagnsled det led af sætningen, som du skal sætte ”bolle” (”O”) under, når du laver sætningsanalyse.
 
Eksempler på udsagnsled:
 
  • Kasper løber rigtig hurtigt (”løber” er sætningens udsagnsled).
 
  • Jeg har siddet hele dagen på min grønne stol (”har siddet” er sætningens udsagnsled).
 
  • Planten groede ganske langsomt (”groede” er sætningens udsagnsled).
 
Udsagnsleddet er det sætningsled, der beskriver det, der ”sker” i sætningen.
 
Sætningens udsagnsled er et udsagnsord, og et udsagnsord tilhører en bestemt ordklasse, som betegner noget, der sker inden for et bestemt tidsforløb.
 
For at kunne få et fyldestgørende svar på spørgsmålet: ”Hvad er et udsagnsled?” kræver det altså, at vi først ser nærmere på ordklassen ”udsagnsord”.
 
 

Udsagnsleddet er et verbum / udsagnsord

Ordet ”udsagnsled” er den danske udgave af det latinske ord ”verballed” eller slet og ret ordet ”verbal”.
 
Verballed” kommer af det latinske ord ”verbum”, der betyder ”ord”.
 
Et verbum kaldes også et ”udsagnsord” på dansk.
 
Et udsagnsord er en grammatisk benævnelse for en bestemt ordklasse, der betegner noget, man gør / noget der sker, som forløber inden for en bestemt tidsperiode / tidsforløb.
 
Eksempler på udsagnsord:
 
Et udsagnsord kan betegne handlinger, som f.eks. ”løbe”, ”læse”, ”skrive”, ”strikke”, ”male”, ”hente” og ”rive”.
 
Et udsagnsord kan betegne tilstande, som f.eks. ”stå”, ”sidde”, ”ligge” og ”svæve”.
 
Et udsagnsord kan betegne processer, som f.eks. ”gro”, ”visne” og ”vokse”.
 

Udsagnsordets forskellige former

Et udsagnsord udtrykker altså en handling, en tilstand eller en proces, der sker inden for et bestemt tidsforløb.
 
Denne handling, tilstand eller proces kan foregå i forskellige ”tider”, f.eks. er der forskel på, om jeg ”gror” – det er noget, som jeg gør lige nu, eller om jeg ”groede” – det var noget, som jeg gjorde tilbage i tiden.
 
På dansk kan vi bøje udsagnsord i seks forskellige former / tider.
 
Disse seks forskellige tidsbøjninger kan du læse om og se eksempler på herunder:




 
 
Navnemåde (På latin: Infinitiv)
Navnemåde er udsagnsordets grundform.
 
Det betyder, at det f.eks. er den form, du ser udsagnsordet i, hvis du slår udsagnsordet op i den danske retskrivningsordbog.
 
Udsagnsord i navneform, kan du sætte ordet ”at” foran.
 
Således kan du også finde ud af, om et udsagnsord forekommer i navnemåde ved at prøve at sætte ”at” foran og se, om det lyder rigtigt.
 
Eksempler på udsagnsord i navnemåde:
 
  • (At) løbe
  • (At) sidde
  • (At) gro
  • (At afhente
 
 
Bydemåde (På latin: Imperativ)
Bydemåde er den korteste form, et udsagnsord kan være i.
 
Et udsagnsord i bydemåde optræder som en kommando.
 
Du finder udsagnsordets bydemåde ved at fjerne –e fra udsagnsordets navnemåde.
 
Nogle gange skal du fjerne konsonant og –e, og nogle gange skrives ordet ens i navnemåde og bydemåde.
 
Eksempler på udsagnsord i bydemåde:
 
  • Løb (Her har man fjernet –e fra udsagnsordets navnemåde)
  • Sid (Her har man fjernet konsonant og –e fra udsagnsordets navnemåde)
  • Gro (Her er er ordet det samme som i navnemåde)
  • Afhent (Her har man fjernet –e fra udsagnsordets navnemåde)
 
 
Nutid (På latin: Præsens)
Et udsagnsord bøjet i nutid betegner noget, der sker lige præcis nu.
 
Man finder udsagnsordets nutidsform ved at sætte –r på ordet i navnemåde.
 
Eksempler på udsagnsord i nutid:
 
  • Løber
  • Sidder
  • Gror
  • Afhenter
 
 
Datid (På latin: Præteritum)
Et udsagnsord bøjet i datid betegner noget, der skete i fortiden.
Noget, der allerede er sket.
 
Man laver meget ofte udsagnsordet om til datidsform ved at sætte –de eller –ede på ordets navnemåde.
 
Eksempler på udsagnsord i datid med endelsen –ede elle –e:
 
  • Groede (Endelsen er –ede)
  • Hoppede (Endelsen er –de)
 
En anden måde, hvorpå man kan lave et udsagnsord om til datid, er ved at sætte endelsen –te på ordets bydeform.
 
 
 
Eksempler på udsagnsord i datid med endelsen –te:
 
  • Spiste (Endelsen er –te)
  • Talte (Endelsen er –te)
 
En tredje måde, hvorpå et udsagnsord kan optræde i datid, er ved ingen endelse at have.
Udsagnsordet er altså ens i bydemåde og i datid.
 
Eksempler på udsagnsord, der er ens i bydemåde og datid:
 
  • Løb
  • Kom
 
En fjerde måde, hvorpå man kan lave udsagnsordet om til datid, er via en vokalændring.
 
Eksempler på udsagnsord, der ændrer vokal i datid:
 
  • Sad (navnemåde: sidde, vokalændring ”i” til ”a”)
  • Skød (navnemåde: skyde, vokalændring ”y” til ”ø”)
  • Hang (navnemåde: hænge, vokalændring ”æ” til ”a”)
 
I de fleste tilfælde bøjer man dog et udsagnsord i datid ved at bruge endelserne –ede eller –de på udsagnsordet i navnemåde eller endelsen –te på udsagnsordet i bydemåde.
 







Opgavesparring? 

Det er en disciplin at skrive en god opgave. 
Du skal vide, at vi også tilbyder hjælp med opgaven.
Vi vejleder i at skrive en god opgave. 

 


Kort tillægsform (På latin: præteritum participium)
Man laver et udsagnsord om til kort tillægsform ved at sætte endelsen –t på udsagnsordet i navnemåde eller sætte endelsen –t eller -et på ordet i bydeform.
 
Udsagnsord i kort tillægsform følges ofte at et hjælpeverbum, altså et hjælpeudsagnsord, som ofte er enten har / havde, eller er / var, eller blive / blev.
 
Eksempler på udsagnsord i kort tillægsform:
 
  • Har løbet (”Har” er hjælpeverbum), der er sat endelsen –t på udsagnsordets navnemåde.
  • Havde spist (”Havde” er hjælpeverbum), der er sat endelsen –t på udsagnsordets bydemåde.
  • Har talt (”Har” er hjælpeverbum), der er sat endelsen –t på udsagnsordets bydemåde.
  • Er gået (”Er” er hjælpeverbum), der er sat endelsen –et på udsagnsordets navnemåde.
 
 
Lang tillægsform (På latin: præsens participium)
Man laver et udsagnsord om til lang tillægsform ved at sætte endelsen –ende på udsagnsordet bydeform.
 
Eksempler på udsagnsord i lang tillægsform:
 
  • Løbende
  • Spisende
  • Talende
  • Gående
 

Opsummering af verballed

Nu har vi set på de forskellige bøjningsformer, som et udsagnsord kan optræde i:
 
  • Navnemåde (infinitiv)
  • Bydemåde (imperativ)
  • Nutid (præsens)
  • Datid (præteritum)
  • Kort tillægsform (præteritum participium)
  • Lang tillægsform (præsens participium)
 
Man kan naturligvis lære langt mere om disse forskellige former, som udsagnsord kan bøjes i.
 
Da formålet her dog er at finde ud af, hvordan man finder et udsagnsled i en sætning, er denne korte gennemgang af de forskellige bøjningsformer tilstrækkeligt.
 
 
Hvordan finder man udsagnsled (verballed)?
 
Et udsagnsled, også kaldet et verballed, er et bestemt sætningsled. En sætning består altså af en række forskellige led.
 
De forskellige sætningsled kan være:
 
  • Udsagnsled (også kaldet verballed)
  • Grundled (også kaldet subjekt)
  • Genstandsled (også kaldet direkte objekt)
  • Hensynsled (også kaldet indirekte objekt)
  • Omsagnsled (også kaldet prædikativ)
  • Biled (også kaldet adverbial).
 
En sætning behøver ikke at indeholde alle disse forskellige sætningsled på én gang.
Dog indeholder en sætning ALTID et udsagnsled.
 
Et udsagnsled kan både bestå af ét ord og en gruppe af ord.
 
Et udsagnsled er det led i sætningen, der består af et udsagnsord, og som du kan sætte ”jeg” foran.
 
Eksempler på, hvordan man finder udsagnsled:
 
  • Asta gik glad på biblioteket.
  • Det ord i sætningen, som du kan sætte ”jeg” foran, er ordet ”gik”. ”Jeg gik”. ”Gik” er altså sætningens udsagnsled og et udsagnsord i formen datid (præteritum).
 
  • Hunden drikker vand af vandskålen.
  • Det ord i sætningen, som du kan sætte ”jeg” foran, er ordet ”drikker”. ”Jeg drikker”. ”Drikker” er sætningens udsagnsled og et udsagnsord i formen nutid (præsens).
 
  • Familien er kørt på ferie til Sydfrankrig.
  • Det ord i sætningen, som du kan sætte ”jeg” foran, er ordene ”er kørt”. ”Jeg er kørt”. ”Er kørt” er altså sætningens udsagnsled, som denne gang er på to ord. Udsagnsordet, der udgør udsagnsleddet, er i formen kort tillægsform (præteritum participium).
 
  • Vi talte længe om bogens tema.
  • Det ord i sætningen, som du kan sætte ”jeg” foran, er ordet ”talte”. ”Jeg talte”. ”Talte” er altså sætningens udsagnsled og et udsagnsord i formen datid (præteritum).
 
  • Mathias har talt meget længe om sin hobby.
  • Det ord i sætningen, som du kan sætte ”jeg” foran, er ordene ”har talt”. ”Jeg har talt”. ”Har talt” er altså sætningens udsagnsled, som er på to ord. Udsagnsordet, der udgør udsagnsleddet, er i formen kort tillægsform (præteritum participium).
 
 

Hvad er et udsagnsled?

En kort opsummering
 
  • Et udsagnsled kaldes også for et verballed eller et verbal.
  • Et udsagnsled er altid et udsagnsord (verbum).
  • En sætning kan indeholde en række forskellige led, men et af disse led er altid et udsagnsled. En sætning kan ikke eksistere uden et udsagnsled.
  • Et udsagnsled kan både være ét ord i sætningen eller flere ord i sætningen.
  • Man kan sætte ”jeg” foran sætningens udsagnsled.
  • Når man laver sætningsanalyse, sætter man ”bolle” (”O”) under sætningens udsagnsled.



Om Studiekorrektur




Korrektur hos Studiekorrektur

Vi vil her gerne gøre dig opmærksom på, at vi læser korrektur på alle former for studieopgaver.

Vi tilbyder ligeledes Opgavesparring på opgaver.

Alt sammen foretages af vores knalddygtige professionelle korrekturlæsere, der har flere års erfaring med at læse korrektur.

Spørgsmålet er:

 


Du kan vælge mellem Standardkorrektur og Premiumkorrektur.

 

 

 

 



Du kan altid kontakte Martin7199 8084
eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Martin bestræber sig altid på at finde en korrekturlæser i staben hos Studiekorrektur, som har erfaring med at rette en opgave inden for dit felt. 
Det skaber den bedst mulige og mest nuancerede korrekturlæsning, som typisk løfter opgaven det mere.

Mere om korrektur hos Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Kryds og bolle
 · 2022/06/20
Din anmeldelse
Tak for at sætte fokus på, at verballed egentlig blot er et udsagnsled!
Show more