Besked

Denied access.

Subjekt | Hvad er et subjekt


Hvad er et subjekt?

Eller sagt på en anden måde: Hvad betyder subjekt overhovedet?

 

Ganske kort fortalt er ordet ”subjekt” den latinske betegnelse for det, som vi på dansk kalder for et ”grundled.”

Et grundled er en grammatisk betegnelse for et bestemt sætningsled.

Sætningsleddet grundled er det led i en sætning, der sammen med sætningsledet ”verballed” eller ”udsagnsled” kan danne en sætning.

På Studiekorrektur.dk er det vores mål, at studerende (og andre) skal kunne finde de oplysninger, de har brug for om vores til tider meget udfordrende danske sprog og grammatiske regler.

En opgave, der er grammatisk korrekt skrevet, bliver ofte tildelt en højere karakter.

Det er derfor yderst vigtigt at korrekturlæse sin opgave og få rettet grammatiske og sproglige fejl, og har man ikke en, der nemt kan hjælpe med det, er det noget, som vi kan gøre på Studiekorrektur.dk.

Vi giver også gerne sproglig og grammatisk feedback på din opgave, således at du i fremtidige opgaver ved, hvor dine styrker og svagheder ligger, og hvad det vil være en god ide at have øget fokus på, når du skriver.



Om Studiekorrektur


Hvis du allerede nu ønsker at modtage et uforpligtende tilbud på korrektur, er du meget velkommen til det her ⤵️




 

Hvad er grundled?

Men for at vende tilbage til udgangspunktet, nemlig spørgsmålet: Hvad er et grundled?

Et grundled er et sætningsled, der normalt består af et substantiv (navneord), et pronomen (stedord) eller en ledsætning.

Et grundled er ofte den eller det, der udfører den handling, der sker i en sætning.

Et grundled har derfor den semantiske rolle ”agent” i en sætning.

Det er agenten, der udfører handlingen.

I sætningen ”Harry Potter tager Hogwartsekspressen,” er det Harry Potter, som ”gør noget” i sætningen, derfor er Harry Potter sætningens subjekt og sætningens agent.

En sætning kan have flere agenter, men kun et subjekt. F.eks.: ”Harry Potter og Ron Weasley tager Hogwartsekspressen.” ”Harry Potter og Ron Weasley” er sætningens subjekt, men ”Harry Potter” er en agent i sætningen og ”Ron Weasley” er en anden agent i sætningen.

Dermed er det en sætning med to agenter.   

 

Grundleddet i sætninger

For at finde ud af, hvad et grundled er, er det vigtigt først og fremmest at have helt styr på, hvad en sætning er, da et grundled defineres som et sætningsled.

Derfor vil vi nu gennemgå, hvad en sætning er, og derefter se på de vigtigste sætningsled – heriblandt naturligvis grundledet.

 

Sætninger
En sætning defineres på dansk kort sagt som en ordrække, der skal indeholde et finit verbum (et udsagnsord) og (som oftest) et grundled.

 

Hovedsætninger
Hovedsætninger kaldes også sommetider for helsætninger.

En hovedsætning er en sætning, som kan stå alene.

Altså en sætning, der kan stå mellem to punktummer, og som giver mening ”i sig selv”.

Inden for to punktummer kan man altså godt have to hovedsætninger, fordi de kan give mening alene. F.eks. ”Harry Potter er en troldmand, og Hermione Granger er en heks,” er en sætning, der indeholder to hovedsætninger.

 

Ledsætning
En ledsætning kaldes også af nogle for en bisætning.

En ledsætning fungerer, som navnet antyder, som et led i en hovedsætning.

En ledsætning kan i modsætning til en hovedsætning ikke stå alene.

F.eks. ”Harry Potter er en troldmand, der elsker at spille quiddich.” ”Harry Potter er en troldmand,” er en hovedsætning, men ”der elsker at spille quiddich,” er en ledsætning, for den kan ikke stå alene og give mening.

 

Ytringer
Da en hovedsætning, som nævnt tidligere, altid skal indeholde et finit verbum (og som oftest) et subjekt, betyder det, at nogle ”sætninger” ikke kan betegnes som værende rigtige sætninger i grammatisk forstand. Disse kaldes i stedet i grammatikkens verden for ”ytringer.”

Eksempler på ytringer:

  • Ud til vandet, midt i landet.

  • I hjertet af det hele.

  • Vilje til forandring.

  • Mere grønt for pengene.

  • Tid til at yde og tid til at nyde.

Ingen af ovenstående fem sætninger indeholder et finit verbum eller et subjekt.

Derfor vil man grammatisk kalde dem for ytringer og ikke for sætninger.



 

Verballeddet / udsagnsleddet

Helt centralt i en sætning står verballedet / udsagnsleddet.

Ingen sætning uden et udsagnsled.

Et udsagnsled er det led, som man i sætningsanalyse sætter bolle under.

Et udsagnsled er et udsagnsord, som er bøjet i enten nutid (præsens), datid (præteritum) eller bydemåde (imperativ).

Altså skal man være opmærksom på, at et udsagnsord, der er bøjet i navneform (infinitiv), ikke kan fungere som et verballed i en sætning.

Netop derfor er ovenstående eksempel på en ytring: ”Tid til at yde og tid til at nyde,” heller ikke en sætning, selvom den egentlig indeholder to udsagnsord, nemlig ”yde” og ”nyde,” men fordi de to udsagnsord er bøjet i navneform, gælder de ikke som et verbalt sætningsled.

Eksempler på sætninger med et verballed bøjet i bydemåde:

  • Kør nu herhen!

  • Kom forbi med en kage.

  • Vær dig selv.     

Eksempler på sætninger med et verballed bøjet i nutid:

  • Harry Potter kæmper mod Lord Voldemort.

  • Hermione Granger læser meget.

  • Hagrid har en drage som kæledyr.

Eksempler på sætninger med et verballed bøjet i datid:

  • Albus Dumbledore holdt en tale.

  • Percy Weasley slog hånden af sin familie.

  • Familien Dursley ville ikke have, at Harry Potter skulle gå på Hogwarts.

 

Grundleddet / subjektet                
Grundleddet (subjektet) er det sætningsled, som man sætter kryds under, når man laver sætningsanalyse.

Et grundled er som oftest enten et navneord, et stedord eller en ledsætning.

Altså kan et grundled godt være flere ord i en sætning end bare ét.

En regel, der i øvrigt gælder alle sætningsled, nemlig at de godt kan bestå af flere ord.

Herudover kan en sætning også godt have et såkaldt ”indbygget” grundled.

Hvilket betyder en sætning, hvor grundleddet ikke er synligt.

Dette forekommer ved sætninger, hvor udsagnsleddet er bøjet i bydemåde. 

Eksempler på sætninger, hvor et navneord fungerer som grundled:

  • Spøgelset holdt en dødsdagsfest.

  • Quidditch-holdet spillede kamp.

  • Hermione Granger svarede på spørgsmålet.

Eksempler på sætninger, hvor et stedord er grundled:

  • De spurgte om vej ned til drivhusene.

  • Vi lærte at duellere.

  • Han var indlagt på hospitalsfløjen.

Eksempler på sætninger, hvor en ledsætning fungerer som grundleddet:

  • At Harry Potter er en troldmand, er korrekt.

  • At få et brev fra Hogwarts som 11-årig, er lykken.

Eksemplet på sætninger med ”indbygget” grundled og et udsagnsled i bydemåde:

  • Hent min bog på biblioteket.

  • Lav mine lektier for mig.

  • Gå din vej!

 

Mange agenter / ét grundled
En sætning skal som nævnt indeholde et udsagnsled og et grundled (som sommetider er ”indbygget”) for, at der er tale om en sætning.

Et grundled kan dog godt bestå af flere ”agenter.”

Der kan med andre ord godt være flere personer eller ting i en sætning, der udfører den samme handling / er knyttet til det samme verballed, og dermed er et samlet grundled i sætningen.

Eksempler på en sætning med ét grundled, der indeholder flere agenter:

  • Harry og Ron er bedste venner.

  • Hufflepuff og Gryffindor havde biologi sammen.

  • Både Hermione og Harry læste lektier foran pejsen.

I alle disse sætninger er der ét udsagnsled og ét grundled, men grundleddet har i alle tilfælde to agenter.

 

Mange finitte verber / ét grundled
En sætning kan også godt indeholde ét grundled, men flere finitte verber.

Altså f.eks. én person, der laver mange forskellige, sammenknyttede handlinger.

Eksempler på sætninger med ét grundled og flere finitte verber:

  • Ron Weasley hujede og råbte højt.

  • De både gik og løb hen mod Den Forbudte Skov.

  • Hagrid vandede og passede sine græskar.

I alle disse tre sætninger er der et grundled, nemlig henholdsvis ”Ron Weasley”, ”De” og ”Hagrid,” men der er flere finitte verber, der fungerer samtidig som sætningens udsagnsled.

Fordi alle de finitte verber henviser tilbage til det samme grundled, er der tale om én sætning, selvom der er flere verber, og derfor skal der heller ikke sættes komma.

 

Øvrige vigtige sætningsled

Genstandsled / Direkte objekt
Genstandsleddet er den eller det, der i en sætning udsættes for den handling, som verballeddet giver udtryk for.

Genstandsleddet kaldes også sommetider for et ”direkte objekt,” og når du laver sætningsanalyse, sætter du en trekant under genstandsleddet.

Du finder en sætnings genstandsled ved at spørge med enten hvad eller hvem.

Eksempel på genstandsled:

  • Hermione Granger læste historien om de tre brødre højt. (Hvad læste Hermione Granger højt? Hun læste historien om de tre brødre højt. ”Historien om de tre brødre” er altså sætningens genstandsled.

Hensynsled / Indirekte objekt
Et hensynsled er det sætningsled, man sætter en firkant under, når man laver sætningsanalyse. Hensynsleddet kaldes også sommetider for ”det indirekte objekt.”

Hensynsleddet er det eller den, som sætningens handling angår.

For at finde hensynsleddet kan du spørge med enten hvem eller hvad?

Eksempel på hensynsled:

  • Hermione Granger læste historien om de tre brødre højt for Harry Potter og Ron Weasley. (Hvem læste Hermione Granger historien om de tre brødre højt for? Det gjorde hun for Harry Potter og Ron Weasley. ”Harry Potter og Ron Weasley” er altså sætningens hensynsled.)

 

Hvad er et subjekt?

Et subjekt er den latinske betegnelse for, hvad vi på dansk kalder for et grundled.

Grundleddet er et sætningsled.

Når vi laver sætningsanalyse, sætter vi et kryds under grundleddet.

Grundleddet kan både være ét eller flere ord i en sætning.

Et grundled er som oftest enten et navneord, et stedord eller en ledsætning.

Herudover kan en sætning have ét grundled men flere agenter.

Dette forekommer f.eks., når flere personer udfører den samme handling i en sætning.

 


 

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.