Hvordan skriver man en god SRO?

Først og fremmest – hvad er en SRO overhovedet? Og hvorfor skal man skrive en SRO-opgave?
 
Når man går på gymnasiet, skal man skrive tre større skriftlige opgaver.
 
I 1.g skriver man DHO, dansk-historie-opgave.
I 2.g skriver man SRO, Studieretningsopgave.
I 3.g skriver man SRP, Studieretningsprojekt.
 
For hvert år bliver opgaverne mere selvstændige og dybdegående, og man skal bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig i de tidligere opgaver.
SRO’en er andet trin i denne tretrinsraket.
 
SRO’en skriver man i to af sine studieretningsfag.

Fagene og emnet vælger man ikke selv.

I stedet får man udleveret en problemformulering af sine lærere i de to fag.

Det er så denne problemformulering, man skal besvare i sin SRO.

Emnet vil ofte ligge tæt op ad noget, man har arbejdet med i undervisningen, men det vil stadig være et nyt emne, som man skal dykke ned i og søge viden omkring.
 
Problemformuleringen vil typisk have nogle underspørgsmål, som går fra et lavt til et højt taksonomisk niveau:

• Et redegørende spørgsmål
• Et analyserende spørgsmål
• Et diskuterende/perspektiverende spørgsmål

Hvad står SRO for?

SRO står for Studieretningsopgave. En opgave man skal skrive i to af sine studieretningsfag i 2.g på den gymnasiale uddannelse.

Opbygningen af en SRO/Studieretningsopgave

Når du skal skrive din SRO, skal du huske at have følgende elementer med i opgaven:
 

• Abstract (et engelsk resume af opgaven)
• Indledning
• Redegørelse
• Analyse/undersøgelse
• (Evt.) perspektivering/diskussion
• Konklusion

 
Det er vigtigt at have den røde tråd for øje igennem sin opgave.

En god tommelfingerregel er, at man skal kunne læse indledningen og konklusionen uden at læse resten af opgaven, og så skal man forstå, hvad hele opgaven handler om.

Indledningen og konklusionen skal indeholde følgende:
 

• Indledningen skal indeholde problemformuleringen, som du har fået af din lærer, og så skal du skrive, hvorfor det er et relevant/spændende emne at undersøge, og hvordan du vil undersøge det.
• Konklusionen skal indeholde selve ”svaret” på din undersøgelse. Hvilke(t) resultat(er) er du kommet frem til i din analysedel, og hvordan kom du frem til dem.

 
Hvis din indledning og konklusion indeholder disse elementer, og konklusionen svarer på problemformuleringen/undersøgelsesspørgsmålet i indledningen, så er du sikker på, at du har holdt en god, rød tråd igennem opgaven.
 
I hoveddelen af opgaven (som indeholder redegørelse, analyse og evt. perspektivering/diskussion) skal du besvare problemformuleringen.

Hoveddelen er den del af opgaven, som skal fylde mest.

Hele SRO’en må max fylde 10 normalsider.

Indledningen og konklusionen skal fylde 0,5-1 side hver, mens hoveddelen skal fylde resten af pladsen. 
 
Når du skal besvare problemformuleringen, skal du bruge de metoder, som hører til de fag, du skriver i.

Du har sammen med din problemformulering fået noget empiri/data/materiale, som du skal analysere ud fra de forskellige metoder.
 

Om Studiekorrektur

Mundtligt forsvar af din SRO

Når du har afleveret din SRO/studieretningsopgave, skal du op og forsvare den til et mundtligt forsvar.

Det mundtlige forsvar varer 20 minutter, og det indeholder:
 

• Du holder et oplæg om din opgave (5-7 minutter)
• Lærer og censor stiller spørgsmål (8-10 minutter)
• Votering, hvor du får en samlet bedømmelse og karakter for din skriftlige SRO og dit mundtlige forsvar.

 
Det er en god idé, at dit oplæg indeholder følgende elementer:

• En præsentation af de resultater, du er kommet frem til og din samlede konklusion.
• En præsentation af de måder, hvorpå du er kommet frem til resultaterne (altså de metoder, der er brugt til at udføre undersøgelsen).
• En refleksion over metoderne. Hvordan adskiller metoderne i de forskellige fag sig fra hinanden, og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige metoder?

 



 

Gode råd til SRO’en

Når du skal skrive SRO, er der mange ting at forholde sig til, og det kan være uoverskueligt, hvor man skal starte.

Derfor kommer der her tre gode råd, som kan hjælpe dig godt igennem din SRO:
 

• Lav en god tidsplan. Det er afgørende for en god skriveproces, at man laver sig en god tidsplan, så man ved, hvornår man skal gøre hvad, og ikke bliver stresset, når deadline nærmer sig. Og husk pauserne!
• Gør det klart fra starten, hvad den røde tråd skal være i din opgave. Hvilket spørgsmål skal du besvare, og hvordan vil du besvare det. Hvis du har disse to ting klarlagt fra start, så bliver det meget nemmere at holde sig den røde tråd for øje!
• Få nogle andre til at læse korrektur på din opgave. Man kan nemt stirre sig blind på sin opgave, så det kan faktisk være rigtig vigtigt at få nogle andre til at kigge den igennem. De kan både få øje på indholdsmæssige ting, og ikke mindst stavefejl, grammatiske fejl og kludrede sætninger, som er svære at forstå. Det betyder meget, at en opgave er velformuleret og ikke har en masse fejl. Hvis du ikke kender nogen, som kan læse korrektur på din opgave, så er du altid velkommen til at tage fat i os her hos Studiekorrektur.dk. Vi står altid klar til at hjælpe!