✅ Skriv en god opgave på engelsk

Skriv en god opgave på engelsk

Skal du skrive en opgave på engelsk, og mangler du tips og tricks til, hvordan du kan få din opgave til at stå knivskarpt?

Så læs med her, hvor vi gennemgår nogle af de gængse fejl og mangler, som det kan være rigtig godt at holde sig for øje, når man skriver en engelsk opgave.

 

 

Britisk eller amerikansk?

For det første skal man gøre sig det klart, inden man overhovedet starter med at skrive, om man vil skrive på britisk engelsk eller amerikansk-engelsk.

Der er ikke en, som er bedre end den anden – det vigtigste er, at man er konsekvent hele vejen igennem sin opgave.

Et af de punkter, hvorpå britisk og amerikansk adskiller sig, er stavemåder.

For eksempel bruger amerikanerne z i ord, som ender på -ize eller -yze, mens briterne bruger s (f.eks. categorize vs. categorise).

Amerikanerne bruger -or, mens briterne bruger -our (f.eks. color vs. colour).

På amerikansk foretrækker de enkeltkonsonanter, mens man på britisk foretrækker dobbeltkonsonanter (f.eks. canceled vs. cancelled).

Dette er blot nogle af de forskelle, der er mellem amerikansk-engelsk og britisk engelsk.

Hvis du ikke allerede har en foretrukken engelsk form, som du plejer at skrive med, og som du kender reglerne for, så kan det være en god idé at undersøge grundigere, inden du begynder at skrive din opgave på engelsk.




Akademisk hjælp
 

 

Engelske apostroffer

En anden grammatisk forskel mellem engelsk og dansk er den engelske brug af apostroffer.

På engelsk bruger man altid apostroffer til at markere ejefald.

Det gør man ikke på dansk (f.eks. John’s dog vs. Johns hund).

 

Derudover bruger man på engelsk apostroffer, når man laver sammentrækninger.

Du kender nok sammentrækninger fra mundtligt engelsk (f.eks. She is a nurse She’s a nurse).

Her vil jeg dog anbefale, at du UNDLADER at bruge sammentrækninger i dine skriftlige engelske opgaver.

Sammentrækninger kan virke uformelt og talesprogsagtigt, og derfor kan du lige så godt lade være med at bruge dem og dermed få en mere formel tone i din opgave.

 

 

Komma på engelsk

Også i forhold til komma skal du være opmærksom på forskelle mellem dansk og engelsk.

Groft sagt bruger vi mange flere kommaer på dansk, end man gør på engelsk.

En god huskeregel siger: ”when in doubt leave it out” – altså, hvis du er i tvivl, så lad være med at sætte komma.

Du skal dog huske komma, når du laver opremsninger (f.eks. Cat, goat, and cow), mellem to hovedsætninger (f.eks. He was a boy, and he loved fishing), eller når du indleder en sætning med et adverbium (F.eks. However, this is difficult).

Der er flere regler, og hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at google eller slå op i din engelske grammatikbog, hvis du har sådan en.

 

 

Frem med ordbogen

En sidste god huskeregel er hele tiden at have en ordbog åben, når du skriver.

Det kan betale sig at slå et ord op, når man ikke ved, hvad det hedder, fremfor at omformulere sætningen til en mere simpel sætning med ord, du kender.

På den måde undgår du, at dit sprog bliver meget simpelt.

Finder du nye ord, vil din tekst blive mere varierende og spændende at læse, og det vil helt sikkert kunne mærkes, når din lærer skal læse din opgave!

God skrivelyst!



Om Studiekorrektur

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Hvilken form for engelsk?
 · 2023/02/22
Din anmeldelse
Jeg stødte på tanker om, hvordan man skulle stave til noget på enten engelsk eller amerikansk-engelsk - tak til Studiekorrektur!
Show more

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.