Hvad er de danske retskrivningsregler for punktopstilling?
Svaret er, der er stort set ingen.
I Dansk Sprognævns retskrivningsregler er står der kun ganske lidt om punktopstilling, og det er, at ”ved punktopstillinger i regnskaber, forretningsbreve, spørgeskemaer mv. kan første ord i nyt punkt (ny linje) skrives med stort eller med lille begyndelsesbogstav” (§11 i retskrivningsreglerne).
Det vil med andre ord sige, at den danske retskrivning ikke siger noget entydigt om én korrekt måde at lave punktopstilling på.
I denne artikel vil vi komme med nogle gode råd til, hvordan man kan gribe en punktopstilling an, på trods af de manglende anvisninger fra de danske retskrivningsregler.
Rådene nedenfor er baseret på almen retskrivning fra Dansk Sprognævn og ”almindelige” råd om god skriftlighed i dansk.
Hvorfor overhovedet bruge punktopstilling?
En punktopstilling er en måde, hvorpå man kan øge læsevenligheden og overskueligheden i ens tekst.
Det er typisk en fordel, hvis man skal liste noget i kronologisk rækkefølge (som fx i en vejledning eller opskrift), eller hvis man skal opliste en række ligestillede faktorer eller emner.
En vigtig hovedregel
Det vigtigste, hvis du vælger at benytte dig af punktopstilling, er, at du er konsekvent med, hvordan du laver dem.
Tegnsætning ved punktopstilling
Forud for en punktopstilling skal du altid have en indledende sætning, sådan at læseren forstår punktopstillingens formål.
Om du vælger at bruge kolon, punktum eller ingenting efter den indledende sætning og før punkterne, er op til dig.
Der er dog nogle tommelfingerregler:
- Brug kolon efter hovedsætninger som indledning.
- Brug altid spørgsmålstegn, hvis du indleder din punktopstilling med et spørgsmål.
- Undlad at bruge punktummer efter punkterne, hvis de er korte (ord eller en enkelt sætning). Hvis punkerne udgøres af flere sætninger (som her), bør der afsluttes med punktum. Bruger du punktum efter ét af punkterne, skal du for konsistensens skyld sætte punktum efter alle punkterne.
Stort og småt begyndelsesbogstav ved punktopstilling
Som vi så i de danske retskrivningsregler, er der valgfrihed med hensyn til, om man starter punkterne i sin punktopstilling med stort eller småt begyndelsesbogstav.
Det kan dog være en god idé at holde sig de almindelige grammatiske regler for øje.
Du kan derfor lade det komme an på, hvordan den indledende sætning til punktopstillingen er formuleret.
Slutter sætningen med et kolon eller et spørgsmålstegn, vil det være grammatisk korrekt at skrive punkterne med stort begyndelsesbogstav.
Eksempel:
Man kan vælge følgende drikkevarer til maden:
- Vand
- Vin
- Sodavand
Udgør den indledende sætning derimod første halvdel af en sætning, hvor punkterne i punktopstillingen udgør sidste del af sætningen, skal der ikke bruges stort begyndelsesbogstav.
Eksempel:
Inden du skal i seng, skal du huske at
- børste tænder
- bruge tandtråd
Hvis punkterne er indlejrede i en sætning, som står både før og efter punktopstillingen, skal der hverken være punktum efter punkterne, eller stort begyndelsesbogstav efter punkterne.
Eksempel:
Hvad angår
- plastik
- metal
- glas
bør man altid affaldssortere disse elementer.
Når du vælger at opliste en række ting i punktformat, skal du undlade at bruge ”og” ved sidste sætning.
Eksempel:
Hos grønthandleren kan du købe
- æbler
- bananer
- og pærer
Brug for hjælp til korrektur af din tekst?
Jeg håber, at du blev lidt klogere af at læse denne artikel.
Hvis du stadig bakser med at få grammatikken i din tekst til at spille, så kan du vælge at kontakte os her hos Studiekorrektur.dk.
Vi er altid klar til at hjælpe dig med dine grammatiske spørgsmål.
Vi har professionelle korrekturlæsere ansat, som brænder for god skriftlighed og hellere end gerne vil hjælpe dig med at justere og finpudse din tekst.
