Problemformulering eksempel

En god problemformulering eksempel

Foråret er endelig kommet, men det betyder også, at det for manges vedkommende er tid til at skrive en større skriftlig opgave, hvad enten det drejer sig om eksempelvis SRP-, DHO- eller SSP-opgaver.

Fælles for disse opgaver er ikke bare, at de ved første øjekast kan virke uoverskuelige, men at de måske alligevel faktisk er meget sjove eller interessante at skrive – det er hvert fald en lærerig proces, for undervejs i processen støder du på udfordringer, som de forskellige af opgavens delelementer udleder.

Man sætter sig jo ikke bare ned og skriver 15-20 sider uden videre.

Nej, først laver man en problemformulering, som man efterfølgende besvarer, og Studiekorrektur.dk kan ved en gennemlæsning af din opgave hjælpe med at vurdere, om du har besvaret din problemformulering.


Akademisk hjælp



 

Hvad er en problemformulering?

Opgavens problemformulering er det eller de spørgsmål, som opgaven besvarer, og den hjælper dermed til at gøre opgavens fokus tydeligt.

Somme tider får man en problemformulering tildelt af sin lærer, og andre gange er det en del af opgaven selv at formulere en god og dækkende problemformulering, som giver mulighed for at komme omkring de forskellige taksonomiske niveauer.

Mere om dem senere.
 
En problemformulering peger på noget, du undrer dig over, men den kan også pege på noget, der ganske enkelt mangler at blive undersøgt.

Den indeholder typisk et hovedspørgsmål og eventuelt flere underspørgsmål.

Det er vigtigt, at problemformuleringen er kort og sprogligt præcis, for det hjælper både dig og læseren med at holde fokus, når opgaven skrives og læses.

Problemformuleringen fremhæves ofte typografisk, eventuelt ved at skrive den med fed eller i kursiv.

Sidst, men ikke mindst, skal den besvares.

Det er helt essentielt for bedømmelsen af opgaven, at opgaven besvarer problemformuleringen, for problemformuleringen er hele grundlaget for, at du i det hele taget har skrevet opgaven.

En god tommelfingerregel er, at du bør tjekke, at din indledning og konklusion kan læses i forlængelse af hinanden, altså uden at du læser hele teksten imellem.

I konklusionen skal det tydeligt fremgå, at du har besvaret spørgsmålet og de eventuelle underspørgsmål, du stillede indledningen af opgaven.
 
Det er i øvrigt ikke det samme, som at din problemformulering er indledningen.

Indledningen
er en forudgående del af opgaven, som indkredser opgavens emne og formål.

Den skal gerne give din læser et godt overblik over baggrunden for opgaven og lede frem til problemformuleringen, hvor du så skærper fokus og fortæller din læser præcist, hvad du vil undersøge i opgaven.







Opgavesparring? 

Det er en disciplin at skrive en god opgave. 
Du skal vide, at vi også tilbyder hjælp med opgaven.
Vi vejleder i at skrive en god opgave. 


 

Hvad er et eksempel på en problemformulering?

Et eksempel kan være, at du i indledningen overordnet skriver om, at der i efterkrigstiden og op i 1970’erne kom en gradvis frigørelse, hvor mange traditionelle opfattelser af familie- og arbejdslivet ændredes, mens der opstod en kulturel og seksuel frigjorthed i populærkulturen med tegneserier, festivaler og nye musikgenrer.

Denne udvikling trækker tråde til den dag i dag, hvor vi stadig oplever stort fokus på kvindefrigørelse og ligestilling på eksempelvis arbejdsmarkedet.

På denne måde har du trukket tråde fra nogle bevægelser og hændelser i fortiden, som skabte nogle bølgeskvulp, vi måske stadig kan se effekten af i dag.

Nu har du så småt kredset dig ind på opgavens emne, der leder frem til, hvad du mere præcist ønsker at undersøge – det kan eventuelt være noget med ungdomsoprøret eller kvindebevægelsen i Danmark.

Lad os prøve at tage udgangspunkt i sidstnævnte eksempel, hvor vi formulerer et hovedspørgsmål, hvorefter vi forklarer, hvordan vi vil besvare det.

På denne måde kan vi demonstrere, at vi kan arbejde med flere refleksionsniveauer (redegørende, analyserende, vurderende/diskuterende).

Hovedspørgsmålet, når vi ønsker at arbejder med kvindebevægelsen i Danmark, kan være noget lignende:

Hvordan har kvindebevægelsen i Danmark haft betydning for ligestilling?

Nu har vi formuleret et hovedspørgsmål, som fint udspringer af indledningens tematiske indflyvning, og det skal nu præciseres, hvordan vi har tænkt os at besvare spørgsmålet.

Det er her, man kan opstille rammen for sin opgave ved at forklare, at man har tænkt sig at inddrage forskellige synsvinkler og materiale, og det er som førnævnt også sådan, vi kan vise, at vi kan arbejde både på et redegørende, analyserende og vurderende/diskuterende niveau.

Det relaterer sig til de taksonomiske niveauer, du måske før har hørt om.

Man skal naturligvis kunne mestre både det redegørende såvel som det analytiske og vurderende niveau, men det er typisk, hvis man har et godt analyse- og diskussionsafsnit, at man kan gøre sig forhåbninger om en flot faglig bedømmelse af opgaven.

Et eksempel på det gode besvarelsesoverblik kan være følgende (her tages der udgangspunkt i en Dansk-historieopgave (DHO) for at konkretisere):
”For at besvare problemformuleringen vil jeg først vil jeg redegøre for baggrunden for kvindebevægelsen i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.

Jeg vil derefter lave en kildekritisk analyse af (kilde og kilde), blandt andet med fokus på, hvordan kvindens rolle og kvindekønsproblemer fremstilles i kilderne.

Efterfølgende vil jeg analysere og fortolke (digt/sang/novelle/romanuddrag), hvor jeg kommer ind på tid og miljø, personkarakteristik, tema og budskab. Jeg vil perspektivere (digtet/sangen/novellen/romanuddraget) til kvindebevægelsens kamp for ligestilling.

Slutteligt vil jeg vurdere, om der i dag fortsat er behov for kvindekamp. Jeg vil her inddrage (konkret) perspektiverende materiale.”


Her demonstrerer du et fint overblik over opgavens opbygning, ligesom du sørger for at navigere på de forskellige taksonomiske niveauer.

Læg mærke til, at historiefaget inddrages i den kildekritiske analyse, mens danskfaget inddrages i analyse- og fortolkningsspørgsmålet.

Det perspektiverende materiale kunne for eksempel være den nutidige debat om kønskvoter i bestyrelser, ligesom det kunne være noget med at inddrage rapperen Tessa i et eller andet omfang, hvis man mere er til populærkultur end til politik.
 





Hvordan skriver man en god problemformulering?

Som du kan se ovenfor, så er det ikke nødvendigvis så ligetil at lave en (god) problemformulering.

Det er ikke nemt bare at sætte sig ned og formulere en god problemformulering på 15 minutter eller en halv time.

Det kræver lidt forarbejde og en række tanker, som du eventuelt kan gøre dig sammen med dine venner, familie og/eller lærer og vejleder.

Det første, som du måske også fornemmede i eksemplet med indledningen, er at vælge et emne.

Her må du sætte gang i idéerne ved eventuelt at brainstorme: Hvad interesserer mig i forhold til det eller de fag, jeg skal skrive en opgave inden for?

Her må du både bruge din viden, faglighed og omgivelser.

Du kan eventuelt kigge på de emner, som du har haft i de givne fag i det eller de forgangne år.

Var der noget, der særligt interesserede dig?
 
Når du har fundet et emne, må du udfolde opgaven.

Hvilke indgangsvinkler kan der være i forhold til at belyse emnet?

Er det noget, hvor du både kan bruge fagene engelsk, matematik, kemi, religionsvidenskab, samfundsfag og historie?

Hvilken vinkel er spændende ifølge dig, og hvordan får du det i spil på bedste vis?

Når du har sporet dig en smule mere ind herpå, kan du begynde at søge litteratur og tage notater med dit udkast til en problemformulering i baghovedet, så du ikke søger og læser for bredt.

Der vil måske dukke tekster eller spørgsmål op, som pludseligt virker oplagte for din opgave.

Husk her at være klar til at revidere din problemformulering løbende, for du kan undervejs blive nødt til at vurdere dit valg af metode, indsamling af empiri, brug af teori og opgavens opbygning ud fra det, du støder på undervejs i processen.

Når du skal skrive problemformuleringen, bør du overveje, hvad du har iagttaget inden for dit emne, ligesom du bør overveje, hvilke pointer du vil komme frem til.

Husk også, at der formentligt er en vejledning eller nogle bestemmelser på dit uddannelsessted, hvor du kan finde inspiration og retningslinjer til at skrive den gode problemformulering.

Vi håber, at ovenstående er god inspiration og hjælp til at skrive en god problemformulering.

Hos Studiekorrektur.dk har vi set mange forskellige eksempler på problemformuleringer, og vi hjælper dig gerne med at fortælle, om vi synes, at du har besvaret din problemformulering, når vi har læst din opgave igennem efter at have læst korrektur på den.


Om Studiekorrektur




Korrektur hos Studiekorrektur

Vi vil her gerne gøre dig opmærksom på, at vi læser korrektur på alle former for studieopgaver.

Vi tilbyder ligeledes Opgavesparring på opgaver.

Alt sammen foretages af vores knalddygtige professionelle korrekturlæsere, der har flere års erfaring med at læse korrektur.

Spørgsmålet er:



Du kan vælge mellem Standardkorrektur og Premiumkorrektur.







Du kan altid kontakte Martin7199 8084
eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Martin bestræber sig altid på at finde en korrekturlæser i staben hos Studiekorrektur, som har erfaring med at rette en opgave inden for dit felt. 
Det skaber den bedst mulige og mest nuancerede korrekturlæsning, som typisk løfter opgaven det mere.

Mere om korrektur hos Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Tak!
 · 2022/05/09
Din anmeldelse
Jeg fik klart bedre styr på min problemformulering - mange tak til Studiekorrektur!
Show more