Passive sætninger er grundlæggende karakteriseret ved, at objektet omdannes til subjekt.
Ligeledes omdannes subjektet til det, man i passivkonstruktioner kalder ’agens’.
Akademisk hjælp
Lad mig komme med et eksempel:
Aktiv sætning:
John spiser en kage
Passiv sætning:
Kagen spises af John
I passivsætningen ovenfor bliver kagen til subjektet, og John bliver til ’agens’ i sætningen, fordi det jo stadig er John, som udfører handlingen, selvom han ikke længere står på subjektets plads.
Når man laver en passivkonstruktion, ændrer verbet form til den særlige passivform med endelsen (-es). Altså verbets stamme (også kaldet imperativ) (spis) tilføjes endelsen -es (spis-es).
Ofte kan verbet kombineres med et hjælpeverbum i passivkonstruktioner, eksempelvis ”blive”.
I disse tilfælde skal hovedverbet ikke stå i passiv form, men derimod i kort tillægsform (Præteritum participium) (spis-t):
Kagen bliver spist af John
Hvis man vil ændre tiden på ens sætning, skal verbet i passivform tilføjes datidsendelsen (-tes):
Kagen spistes af John (datid)
I passive sætninger med hjælpeverbum er det hjælpeverbets tid, som afgør sætningens tid:
Kagen blev spist af John (datid)
Kagen var blevet spist af John (førdatid)
Der findes også nogle sætninger, som har passiv funktion, selvom den grammatiske form ikke er passiv. Et eksempel herpå kunne være sætningen:
Bogen sælger godt
Selvom det ikke er bogen, som udfører handlingen (agent), men bogen, som er objekt, så står verbet alligevel i aktiv form.
Det skyldes, at der ikke er nogen specifik agent bag handlingen.
I disse tilfælde kan passiv-sætning med aktiv grammatisk form være nødvendig.
Om Studiekorrektur
Hvornår bruger man passive sætninger?
Generelt frarådes man at bruge for mange passive sætninger, når man skriver en tekst, fordi det kan gøre teksten anonym og – ja, passiv.Passive sætninger kan gøre, at tekstens subjekt forsvinder.
Nogle foretrækker dog denne form for sætninger i den akademiske verden.
Det er altså en smagssag.
Her ses et eksempel på en sætning, som kunne stå i passiv form i en akademisk opgave:
Aktiv sætning:
Jeg vil i det følgende afsnit analysere romanens persongalleri
Passiv sætning:
I det følgende afsnit vil romanens persongalleri blive analyseret
Nogle argumenterer for, at passive sætninger bliver mindre personlige og mere anonyme forstået som en negativ virkning ved passivkonstruktioner.
Hvis du er i tvivl om, hvad din underviser/eksaminator foretrækker, så spørg ind til det.
Der er nemlig ikke kun ét svar på, hvad der er den gode skrivestil i akademiske opgaver.
Passivkonstruktioner kan være gode i typer af tekster, hvor det er underordnet, hvem der er subjektet, der udfører handlingen.
Det kunne f.eks. være i instruktioner eller opskrifter. Tag eksempelvis en opskrift på en kage:
Æggene slås ud i en skål og piskes luftigt sammen med sukkeret
Fordi det ikke er vigtigt, hvem der er i gang med at bage kagen, behøver der ikke stå:
Nu skal du slå æggene ud i en skål, og så skal du piske dem sammen med sukkeret
Man kan altså ikke komme med nogle generelle råd om brugen af passivkonstruktioner i skriftlighed.
Det er et spørgsmål om kontekst og ikke mindst et spørgsmål om præference.
Næste gang du skal skive en tekst, hvad end det er en opskrift, en instruktion, en prosatekst eller en akademisk opgave, må du tage højde for konteksten og formålet med teksten, før du beslutter dig for, om de aktive eller passive sætninger skal dominere.
