Hjælp til opgaver | Skriv min opgave

Opgaveskrivning / Hjælp til opgaver! Lav min opgave for mig?

Har du indimellem taget dig selv i at smutte ind på google og skrive ting som: ”Køb en opgave”, ”lav min opgave mod betaling”, eller ”betal for at få lavet din opgave” i søgefeltet.

Bare rolig! Du er ikke den eneste, der i en presset situation søger på muligheden for at få skrevet din opgave af en anden.

Ordene ”skriv min opgave for mig” og "hjælp til opgaver" er der mange, der søger på. 

Men læser du med her på siden, vil vi prøve at give dig de værktøjer, som du har brug for, så du kan droppe at få en anden til at skrive din opgave for dig.

For let’s face it: Det er dyrt, og du lærer jo faktisk ikke specielt meget (ja, det er et meget voksent og kedeligt argument).

Og etisk ikke helt i orden – synes vi her hos Studiekorrektur.dk.

Derfor tilbyder vi ikke at skrive opgaver for studerende, men vi korrekturlæser gerne og tilbyder i samme ombæring Opgavesparring.


 


Fix min opgave / Bare rolig Studiekorrektur.dk hjælper

På Studiekorrektur.dk kan vi ikke hjælpe med at lave din opgave for dig.

Til gengæld vil vi på meget gerne hjælpe med at rette opgaver med fejl i nutids-r, fange kommafejl, skabe en god sætningsopbygning og sikre, at alle de grammatiske regler overholdes.

Det kan være svære at hitte redde i det at skrive en opgave.


Hjælp til opgaver


Vi giver også gerne feedback på din dansk opgave, masteropgave eller større skriftlig opgave.

Vi giver feedback på din opgaves sprog, struktur og på, hvilke grammatiske regler du skal være mere opmærksom på at huske i dine fremtidige opgaver.

Så du hele tiden bliver bedre til det med opgaveskrivning og kan aflevere bedre og bedre studieopgaver og som en bonus måske få en højere karakter.

Her på siden vil vi gennemgå, hvordan man skriver den gode opgave.

Vi vil give dig nogle redskaber til at kickstarte opgaveskrivningen og komme ind på vigtige elementer som skriveproces, metode, indledning, analyse, diskussion og konklusion. 

Se bare her under AKADEMISK HJÆLP.
 


Om Studiekorrektur

Opgaveskrivning for praktikere / Skriv opgave!

Et andet ord for opgave kan være ”projekt”, ”rapport” eller ”stil.”

Lige meget, hvad din underviser vælger at kalde det, er der tale om et blankt stykke papir, der skal fyldes med noget tekst af dig.

Det kan være angstprovokerende at sidde og se på den hvide skærm, hvor curseren bare står og blinker hånligt.

Med en god skriveproces kan du dog dele skrivearbejdet op og gøre det lettere for dig selv.

Du skal huske, at forskellige fag naturligvis ikke sigter mod det samme opgaveindhold, og derfor også kan ønske en opgave forskelligt opbygget.

Det følgende vil derfor være en overordnet skitse over, hvordan opgaveskrivning normalt forløber i de fleste fag og på de fleste uddannelser.

Hold styr på tidsfrister og opgavekrav
Der er mange ting at holde styr på, når man skriver opgave.
 
Hvilke krav er der til problemformuleringen?
Hvornår skal opgaven afleveres?
Hvordan skal den afleveres?
Hvor lang tid skal du bruge til korrekturlæsning osv.?
 
Start med at skrive alle disse praktiske detaljer ned, så der ikke pludselig er noget, der kommer bag på dig og stresser dig i skriveprocessen.

Det er en stresset nok situation i forvejen.

Læg derefter en plan for selve skriveforløbet.

Hvornår skal du være færdig med din indledning, din analyse og din diskussion?

Det at sætte sig delmål i opgaveskrivningen er altid en god idé, og det vil give dig et boost at kunne tjekke disse opgaveelementer af din liste løbende.
 
Kom i gang med at skrive

Noget af det sværeste kan være at komme i gang med selve opgaveskrivningen.

Her vil kuren for det meste bare være ”at skrive”.

Det behøver ikke at være noget klogt eller korrekt, bare det at få hænderne på gled over tastaturet kan gøre forskellen.
 

Ideer til at kickstarte skriveprocessen:

  • Start med at skrive i hånden eller tegn.
  • Skriv alle de ord ned, du kommer i tanker om, når du tænker på det emne, du skal skrive opgave om.
  • Hvis du får gode ideer til noget, som du kan skrive i konklusionen eller diskussionen, så hold dig ikke tilbage. Skriv det med det samme, så du ikke glemmer det. Du behøver ikke at holde dig til en bestemt rækkefølge, mens du skriver. Rækkefølgen for indledning, analyse, diskussion og konklusion skal bare være korrekt, når du afleverer opgaven.
  • Gå en tur, tøm hovedet og få noget frisk luft. Nogle gange er en ”overspringshandling” faktisk en god ide, så du lige får lidt afstand. Det kan give fornyet skriveenergi, når du vender retur til opgaven.
  • Husk altid: Det er helt ok at begå fejl. Det gør vi alle sammen. Alle skriver noget forkert eller afleverer en mindre god opgave indimellem, sådan er det bare. Det vigtigste er, at du ikke bare giver op, men hele tiden arbejder for at forbedre dig. Så sammenlign kun dine resultater med dine egne tidligere resultater og ikke med andres.

Opgavens seks vigtigste elementer
En ”standard” opgave indeholder normalt seks elementer.
En indledning, en problemformulering, et metodeafsnit, en analyse, en diskussion og en konklusion.
Disse seks elementer vil vi gennemgå i det følgende.



Den gode opgave: Indledning

Indledningen er din opgaves forret.

Den skal give læseren af din opgave blod på tanden og lyst til at vide mere om dit emne.

Indledningen skal ikke være vildt lang eller kompliceret, men først og fremmest i korte træk ridse op, hvilket emne du behandler i din opgave, og hvorfor dette emne er vigtigt.

Hvis dit emne f.eks. er rødstrømpebevægelsens historie, så kunne du i din indledning skrive kort om, hvad rødstrømpebevægelsen står for historisk, og hvilke linjer rødstrømpebevægelsen trækker op til i dag.

Dette kan så efterfølgende lede over til din problemformulering, hvor du mere konkret skal afgrænse dit emne.





En stram problemformulering

En problemformulering er først og fremmest kort og sprogligt enkel.

En problemformulering er ikke det samme som at sige, at man vil undersøge et bestemt stofområde eller et bestemt tema.

En problemformulering indeholder nogle helt konkrete hovedspørgsmål og eventuelt underspørgsmål, som man vil besvare.

For at vende tilbage til vores eksempel med rødstrømpebevægelsens historie, så nytter det altså ikke, at du bare skriver, at du vil undersøge den danske rødstrømpebevægelse i din opgave.

Du skal i stedet stille spørgsmål som:
  • Hvorfor opstod den danske rødstrømpebevægelse?
  • Hvilke samfundsmæssige bevæggrunde havde kvinder for at ønske mere ligestilling med mænd?
  • Hvad opnåede rødstrømpebevægelsen politisk gennem 1970’erne?
  • Hvad kendetegner 1970’ernes rødstrømpebevægelse set i forhold til den feminisme, som ses blandt hovedsageligt yngre kvinder i dag?
En problemformulering er altså nogle helt konkrete spørgsmål, som du skal besvare i din opgave. Når du er færdig med opgaven, skal disse spørgsmål være besvaret på bedste vis.


Metodeafsnit

Det er ikke sikkert, at det er et krav, at din opgave skal indeholde et metodeafsnit.

Ofte begynder man først at benytte sig af metodeafsnit i opgaver senere i ens uddannelsesforløb.

Et metodeafsnit er dog ikke et vanskeligt afsnit af skrive.

Metodeafsnittet skal basalt set ”bare” fortælle opgavens læser, hvordan du vil besvare opgavens problemformulering.

Hvilke emner og områder vil du komme ind på?

Hvilken litteratur vil du bruge og henvise til i din opgave?

Hvis du vil benytte nogle teorier, hvilke er det så?

Og hvad går teorierne ud på?

Er der nogle bestemte svære begreber, som du kommer til at nævne ofte, og hvad betyder de?

Man kan sige, at du i opgavens metodeafsnit ”klæder din læser på” til at læse og forstå opgaven.

Herudover kan du selv bruge dit metodeafsnit som en rettesnor for din skriveproces.

I metodeafsnittet skriver du, hvad du vil gøre, hvordan du vil gøre, og hvornår du vil gøre det.

Du kan altså altid vende tilbage og se, hvor du er nået til i planen.

Såfremt du bliver nødt til at lave planen om undervejs, så fortvivl ej – bare husk at skrive metodeafsnittet om, så det passer med den nye reviderede plan.



Analyse i opgaveskrivning

Nu er vi nået til opgavens analysedel.

Det er her, du undersøger din problemformulering.

Du går i dybden med spørgsmålene og indhenter viden.

I opgavens analysedel er det vigtigt at holde sig for øje, at du ikke her skal give udtryk for din egen holdning til stoffet.

Din holdning er først relevant i opgavens næste del: diskussionsdelen.

I analyseafsnittet er det derimod relevant at se på fakta, historie, teorier, bøger osv., der kan sige noget om det emne, du analyserer.

I analyseafsnittet er det endvidere vigtigt ”at holde sig på sporet.”

Man kan meget let komme til at bevæge sig ud af en tangent og fortabe sig i at analysere og undersøge et område, som slet ikke er relevant for opgavens problemformulering.

Vend derfor ofte tilbage til problemformuleringen, så du sikrer dig, at du er på rette vej. 



Diskussionsafsnittet

Som nævnt tidligere er du nu nået til den del af opgaven, hvor du kan tillade dig at fremføre dine egne standpunkter i forhold til opgavens problemformulering.

Du har allerede analyseret dig frem til, hvad den faglige viden, som du har valgt at benytte dig af i opgaven, har at sige om emnet.

Dog kan du ikke komme med underbelyste og ikke-underbyggede påstande.

For at vende tilbage til vores tidligere eksempel med rødstrømpebevægelsens historie kan du ikke bare sige, at du synes at rødstrømperne var helt galt afmarcherede, og at kvinderne skulle være blevet hjemme i køkkenerne.

Du bliver nødt til at underbygge dine holdninger fagligt.

Hvorfor synes du det, på hvilken saglig viden bygger du din holdning?


Opgavens sidste del: konklusionen

Konklusionen er ikke et svært afsnit at skrive.

Konklusionen er nemlig en gennemgang af alle de pointer, som du allerede har nævnt i din opgave.

Det vigtigste at holde sig for øje i konklusionen er, at den ikke må indeholde ny viden eller nye oplysninger.

Det er kort sagt et resume af opgaven, hvor du skal vise, hvordan du har svaret på din problemformulering.
 


God korrektur er den sidste detalje

Nu har vi gennemgået den gode opgaves opbygning.

Husk at vores gennemgang er vejledende.

Det kan være, at du skal skrive opgave i et fag, hvor underviseren forventer, at du opbygger opgaven på anden vis.

Undersøg gerne underviserens ønsker til opgavens opbygning, før du påbegynder skriveprocessen.

En sidste vigtig detalje, før du afleverer opgaven, er at læse korrektur på opgaven.

Slåfejl og grammatiske fejl kan trække ned i forbindelse med den endelige bedømmelse og følgelig karaktergivning, og det er derfor vigtigt at læse opgaven igennem for fejl, inden du afleverer den.

Har du ingen i din nærmeste omgangskreds, der er gode til at læse korrektur eller give feedback på opgaver, kan du finde hjælp her på studiekorrektur.dk.

Vi tilbyder nemlig billig og professionel korrektur.

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
En god opgave
 · 2022/07/04
Din anmeldelse
Jeg er sikker på, at jeg fik skrevet en langt bedre opgave, efter at jeg havde læst med her hus Studiekorrektur!
Show more

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.