Hvad er et navneord



Hvad er et navneord eller: Hvad er et substantiv?


Et spørgsmål som mange unge mennesker gennem tiden har stillet deres dansklærer.

Svaret, de har fået, har sikkert været både mere og mindre uddybende, eller også har svaret været fremragende, men er efterfølgende gået i glemmebogen – det kan jo ske.

Her på Studiekorrektur.dk vil vi gøre, hvad vi kan, for at give dig et fuldstændig udtømmende og grundigt svar på spørgsmålet: Hvad er substantiver eller navneord, som det jo er på dansk?

Et svar, som du kan bruge, når du skriver tekster og opgaver og naturligvis ønsker, at disse opgaver skal være grammatisk korrekte.

Lige meget hvor godt styr på grammatikken, man har, er det dog altid en god ide at få nogen til at læse korrektur på ens opgave, afhandling eller stil.

Har du ikke lige sådan en person, som kan læse korrektur på professionel vis, ved hånden, så kan vi hjælpe dig med korrekturlæsning på dansk eller engelsk her på Studiekorrektur.dk.

Hvad er et navneord / ordklassen navneord

Ordet ”substantiv” er den latinske betegnelse for det danske ord ”navneord”.


Om Studiekorrektur

Hvis du allerede nu ønsker at modtage et uforpligtende tilbud på korrektur, er du meget velkommen til det her ⤵️



 



Og hvad er navneord/substantiv så?

Et navneord er helt kort sagt den grammatiske betegnelse for den specifikke ordklasse, der betegner ”ting”.

Ting, man kan tale om - eksempelvis helt konkrete ting som bord, hus, skab, bog, jakke, karussel osv., og herunder også utællelige ting som sukker, vand, mel, osv.

Herudover betegner navneord også ting, som man ikke nødvendigvis kan se med det blotte øje, men som stadig er en slags ting, som f.eks.: seminar, test, prøve, konto, osv.

Ydermere hører væsener, både de eksisterende og de ”magiske” under ordklassen navneord, f.eks.: kat, menneske, giraf og amøbe, og de overnaturlige: fe, engel, gud, trold, enhjørning osv.

Ud over ting, ikke-tællelige ting og levende væsener er der også en underkategori af navneord, der ikke betegner noget konkret:

  • Begreber, f.eks. kærlighed, krig, interesse, ære, sorg, glæde, mod osv.
  • Afledte navneord, der er dannet af et adjektiv (tillægsord) ved at bruge endelsen ”-hed”, f.eks. skønhed (der kommer af adjektivet ”skøn”), kærlighed (der kommer af adjektivet kærlig), og nysgerrighed (der kommer af adjektivet ”nysgerrig).
  • Verber (udsagnsord) kan også omdannes til et navneord, hvis man tilføjer endelsen ”-ning”, f.eks. læsning (der kommer af verbet ”læse”), skrivning (der kommer af verbet ”skrive”), og badning (der kommer af verbet ”bade”). Et sådan navneord kaldes med et latinsk udtryk også for verbalsubstantiver, netop fordi grundordet i substantivet egentlig er et udsagnsord.

En international / universel ordklasse

Navneord er en universel ordklasse, forstået på den måde, at man på næsten alle sprog i verden synes at benytte sig af en ensartet grammatisk behandling af den gruppe af ord, der betegner væsener, ting og begreber.

Sproget dansk er altså ikke særegent, når det kommer til ordklassen ”navneord.”

Hvis du kan andre sprog som f.eks. engelsk, tysk, spansk eller fransk, kan du altså også trække på din grammatiske viden fra dette sprog, når du skal lære om de danske navneord.
 
Appellativer / fællesnavne
Proprier / egennavne

Under ordklassen navneord hører også ofte fællesnavne (på latin: appellativer) og egennavne (på latin: proprier).

”Fællesnavn” er betegnelsen for et sted eller et væsen på et helt overordnet plan – altså vil et ord, under kategorien ”fællesnavn” aldrig betegne et specifikt sted eller en specifik person.

Egennavne derimod betegner netop altid et helt specifikt sted, væsen eller person, der ikke findes noget eller nogen magen til nogen andre steder.

Egennavne behandles særligt på dansk, på den måde at de altid skal skrives med stort begyndelsesbogstav.

På den måde bliver man som tekstlæser også hjulpet til at forstå, at her er der tale om et egennavn, et helt specifikt sted, væsen eller person.

Eksempel:
  • ”Skole” er et fællesnavn, det betegner alle mulige skoler rundt om i verden, men ”Hogwarts” er en helt bestemt skole for heksekunster og troldmandskab, og dermed tilhører ordet Hogwarts egennavnskategorien, og det skal derfor også skrives med stort begyndelsesbogstav. Både ordet skole og Hogwarts tilhører ordklassen navneord.
  • ”Troldmand” er et fællesnavn. Vi ved, at der findes masser af troldmænd, vi har nemlig læst alle J.K. Rowlings bøger, og kan nævne op til flere, men ”Harry Potter” er en helt særlig troldmand, ligesom Albus Dumbledore og Ron Weasley er det. Der findes kun en Harry, en Albus og en Ron. Harry, Albus og Ron er altså egennavne, men både troldmand og Harry, Albus og Ron tilhører ordklassen navneord.
 
Navneord i syntaks / sætningsdannelse

Ordet ”syntaks” kommer af latin og betyder oversat til dansk ”sætningsdannelse”.

Syntaks henviser altså til den del af grammatikken, der beskæftiger sig med, hvordan ord inden for et givent sprog kombineres for at danne korrekte sætninger. På sætningsniveau opdeler vi ord og grupper af ord i forskellige sætningsled.

På sætningsniveau er navneord oftest sætningsledende: subjekt (grundled), direkte objekt (genstandsled) eller indirekte objekt (hensynsled).
 



Subjekt / grundled

Når du laver sætningsanalyse, er grundledet(subjektet) det led i sætningen, som du sætter et kryds under.

Grundledet er det eller den, som udfører den handling, som verballeddet (udsagnsleddet) udtrykker.

Du kan altid finde grundledet, ved at spørge dig selv, hvem eller hvad der gør noget i sætningen:

  • Harry Potter flyver. (Hvem er det, der flyver? Det er Harry Potter. Harry Potter er altså sætningens grundled og tilhører ordklassen navneord, og det er derudover et egennavn.)
  • Hermione Granger læser. (Hvem er det, der læser? Det er Hermione Granger. Hermione Granger er altså sætningens grundled og tilhører ordklassen navneord, og det er ligeledes et egennavn.)
 


Direkte objekt / genstandsled 

Ved sætningsanalyse skal du sætte en trekant under genstandsledet.

Genstandsleddet er den eller det i sætningen, der udsættes for den handling, som grundledet foretager.

Du kan finde genstandsleddet ved at spørge med hvad:

  • Harry Potter flyver på sin Nimbus 2000. (Hvad flyver Harry Potter på? Han flyver på sin Nimbus 2000. Nimbus 2000 er altså sætningens genstandsled og tilhører ordklassen navneord – det gør ordet ”Harry Potter” (grundled) i øvrigt også.)
  • Hermione Granger læser i bogen ”Hogwarts’ historie.” (Hvad læser Hermione Granger i? Hun læser i bogen ”Hogwarts’ historie.” Bogen ”Hogwarts’ historie” er sætningens genstandsled og tilhører (ligesom ordet ”Hermione Granger”, der er sætningens grundled) ordklassen navneord.)

 


Indirekte objekt / hensynsled sæt firkant under

Hensynsleddet sætter du en firkant under, når du laver sætningsanalyse.

Hensynsleddet er den eller det, som grundledet ”gør noget ved” i sætningen.

Du kan også finde sætningens hensynsled ved at spørge med hvem?  

  • Hagrid fortæller Harry Potter, at han er en troldmand. (Hvem fortæller Hagrid noget? Hagrid fortæller Harry Potter noget. Harry Potter er altså sætningens hensynsled og tilhører ordklassen navneord, ligesom denne sætnings grundled (Hagrid) også gør.
  • Sirius Black forærer sin gudsøn en Prestissimo-kost i julegave. (Hvem forærer Sirius Black noget? Han forærer sin gudsøn noget. Ordet gudsøn er altså sætningens hensynsled og tilhører ordklassen navneord, ligesom sætningens grundled: Sirius Black og genstandsled: en Prestissimo-kost også gør.
 

Sammensatte navneord / sammensat substantiv

På dansk skriver vi i modsætning til f.eks. på engelsk altid et sammensat substantiv (navneord) som ét ord. Sammensatte navneord har altid et navneord som det sidste led i ordet, og det udtales altid med et enkelt stærkt tryk, selvom det egentlig indeholder to ord.

Så reglen er, at hvis en sammensætning af ord udtales med et enkelt stærkt tryk og består af to eller endnu flere led, som i sig selv også er almindelige navneord, så skal sammensætningen altid skrives i ét ord og ikke deles op i to eller flere ord, da dette også ofte kan medføre helt andre betydninger.

Sammensatte ord på dansk kan dermed også ofte blive enormt lange ord.

Eksempler på sammensatte navneord:

  • Troldmandsskole (Er sammensat af navneordene ”troldmand” og ”skole,”, og helt oprindeligt er ordet troldmand sammensat af navneordene ”trold” og ”mand”).
  • Brevugle (Er sammensat af navneordene ”brev” og ”ugle”).
  • Heksehat (Er sammensat af navneordene ”heks” og ”hat”).
  • Natbus (Er sammensat af navneorde ”nat” og ”bus”).

Herudover skrives sammensætninger med et udsagnsord (verbum) som første ord ligeså i ét sammenhængende ord. Navneordet skal altid være sidste ord.

Eksempler på sammensatte udsagnsord og navneord:

  • Tryllestav (Er sammensat af udsagnsordet ”trylle” og navneordet ”stav” og er dermed et sammensat navneord).
  • Susepulver (Er sammensat af udsagnsordet ”suse” og navneordet ”pulver” og er dermed et sammensat navneord).
  • Flyvekost (Er sammensat af udsagnsordet ”flyve” og navneordet ”kost” og er dermed et sammensat navneord).
 
Køn og bøjning / navneords endelser

Køn
På dansk inddeler vi navneord i to køn.

Enten er et navneord fælleskøn eller intetkøn.

Kønnet kommer til udtryk i de led og endelser, der knyttes til navneordet, når vi bøjer det.

Et navneord, der tilhører fælleskøn, sætter man det ubestemte pronomen ”en” foran, og når man bøjer det til bestemt form får det i de fleste tilfælde sat endelsen ”en” bagpå. F.eks. En troldmad (ubestemt form) og troldmanden (bestemt form).

Et navneord, der tilhører intetkøn, sætter man det ubestemte pronomen ”et” foran, og når det bøjes til bestemt form, sætter man også her ”et” bag efter ordet. F.eks. Et klasselokale (ubestemt form) og klasselokalet (bestemt form).

Hvorvidt et navneord tilhører fælleskøn eller intetkøn på dansk er der mange, meget indviklede regler for, og alle reglerne tæller mange undtagelser.

Derfor vil vi ikke komme nærmere ind på det her, men bare konstatere, at når det kommer til køn og navneord på dansk, så er det en stor fordel at have dansk som sit modersmål.

 
Ental og flertal
Entalsformen af et navneord skabes som tidligere nævnt ved at bruge det ubestemte pronomen ”en” eller ”et” og sætte foran navneordet.

På denne måde skaber du et ubestemt navneord.

Ønsker du navneordet i en bestemt form, sætter du det ubestemte pronomen bag på navneordet.

Flertalsformen af navneord dannes som oftest ved brug af en af følgende fire endelser: tryllestav-e, klasselokale-r, bus-er, år.

I tilfældet med ordet ”år” bruger man udtrykket, at bøjningsendelsen er nul.

I nogle få ord på dansk er flertalsendelsen kombineret med en ændring i navneordets vokallyd. F.eks. I ental: en troldmand, og i flertal: troldmænd. Eller i ental: en gås, og i flertal: gæs.

Ønsker du at benytte navneord i flertal med bestemt form, sætter du endelsen –ne eller -ene bag på den ubestemte flertalsendelse: tryllestav-e-ne, klasselokale-r-ne, bus-er-ne, år-ene.

Korrektur hos Studiekorrektur

Vi vil her gerne gøre dig opmærksom på, at vi læser korrektur på alle former for studieopgaver.

Vi tilbyder ligeledes Opgavesparring på opgaver.

Alt sammen foretages af vores knalddygtige professionelle korrekturlæsere, der har flere års erfaring med at læse korrektur.

Spørgsmålet er:



Du kan vælge mellem Standardkorrektur og Premiumkorrektur.









 



Kontakt Martin
Ønsker du at få læst korrektur på dit speciale, eller har du spørgsmål til Studiekorrekturs ydelser, så er du altid velkommen til at kontakte Martin7199 8084 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..




Ring eller skriv gerne til Studiekorrektur:

  • Tlf.: 7199 8084
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Du kan eventuelt allerede nu indhente et uforpligtende tilbud på Opgavesparring. 







Korrektur hos Studiekorrektur

Vi vil her gerne gøre dig opmærksom på, at vi læser korrektur på alle former for studieopgaver.

Vi tilbyder ligeledes Opgavesparring på opgaver.

Alt sammen foretages af vores knalddygtige professionelle korrekturlæsere, der har flere års erfaring med at læse korrektur.

Spørgsmålet er:

 


Du kan vælge mellem Standardkorrektur og Premiumkorrektur.

 

 

 

 







Mere om Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
God gennemgang!
 · 2022/07/28
Din anmeldelse
Tak for en informativ og brugbar gennemgang af navneord.
Show more