Navneform | Hvad er navneform



Hvad er navneform?

Helt kort sagt er navneform en verbalform.

Det vil sige, at det er en form, som et verbum, også kaldet et udsagnsord, kan optræde i.


Et verbum kan optræde i mange forskellige former, og vi vil i det følgende gennemgå disse former.


Ud af disse former er navneformen kun én form.


Navneform kaldes ”infinitiv” på latin, og ordet infinitiv kommer af ”infinitivus”, der betyder ”den ubestemte måde.”


Dette kommer af, at navneform er en verbalform, der er uden bøjning i tid, måde og person.


Navneform kaldes også sommetider et verbums ”grundform.”


Man sætter ordet ”at” foran et verbum i navneform: At skyde, at gå, at løbe, at flyve, at skrive.


Slår du et verbum op i Den Danske Ordbog, så vil det optræde i navneform.


Det samme gør sig gældende på andre sprog.


Slår du f.eks. et engelsk verbum op i en engelsk ordbog, vil det også her optræde i navneform.


Navneform kaldes også sommetider navnemåde.


Korrektur af specialer til en god pris

TILBUD PÅ KORREKTUR? 
RESERVATION AF TID TIL KORREKTUR? 

Du kan også allerede nu indhente et uforpligtende tilbud på korrektur herunder.

Du kan faktisk også gå direkte til at reservere en tid til korrektur.



 

Hjælp til navneform?

På Studiekorrektur.dk er det vores mission, at det skal være nemmere at forstå grammatik.

Mange elever har sikkert spurgt deres dansklærer: ”Hvad er navneform” og fået svar tilbage, der måske var gode, men sikkert også svære at huske.


Derfor kan det være godt at have et sted at gå hen, hvor man altid kan få genopfrisket ens viden om de grammatiske regler.


Dette sted kan med fordel være Studiekorrektur.dk, hvor vi eksempelvis står klar til at forklare dig præcis, hvad navneform er for en størrelse.

Er du ved at skrive SRO, opgave, stil eller afhandling, og virker det uoverskueligt og forvirrende at skulle læse korrektur på din egen opgave, og er der ingen i din nærmeste omgangskreds, som kan træde hjælpende til, så gør vi det gerne på Studiekorrektur.dk.
En godt korrekturlæst opgave kan ofte løfte dig en hel karakter.
 

Et verbum / udsagnsord kan stå i navneform

Ordet ”verbum” er den latinske betegnelse for det danske ord ”udsagnsord.”


Et udsagnsord er en grammatisk benævnelse for en specifik ordklasse, der betegner en proces, en handling eller en tilstand.


Fælles for disse er, at det er noget, der sker, eller noget, man gør, som forløber inden for en bestemt tidsperiode.


Eksempler på procesverber:
  • Opvokse, dø, forrådne
Eksempler på tilstandsverber:
  • Svæve, hænge, ligge
Eksempler på handlingsverber:
  • Hoppe, råbe, skrive, flå, købe
 

Udsagnsordets former

På dansk kan man bøje et udsagnsord i seks forskellige former eller tider.

Navneform er bare en af disse.


De seks forskellige former er: navneform, bydemåde, nutid, datid, kort tillægsform og lang tillægsform.


Du kan læse om de seks forskellige bøjningsformer og se eksempler på dem herunder.



Om Studiekorrektur

 

Navneform / infinitiv

På latin kaldes navneform for ”infinitiv.”

På dansk kaldes navneform også somme tider for navnemåde.


Navneform er et udsagnsords grundform, hvilket betyder, at hvis du tager en dansk retskrivningsordbog og slår et udsagnsord op i den for at finde ud af, hvordan man staver det eller bøjer det, så står udsagnsordet listet i dets navneform.


Et udsagnsord i navneform kan man sætte ordet ”at” foran.


Dette betyder også, at du kan finde ud af, hvorvidt et udsagnsord er skrevet i navneform ved at sætte ”at” foran – hvis det lyder rigtigt med ”at” foran, så står det (næsten altid) i navneform.


Eksempler på udsagnsord i navneform:
  • At flyve
  • At trylle
  • At løbe
  • At glo
  • At se
 


Bydemåde / imperativ

Bydemåde kaldes på latin for ”imperativ.”

Bydemåde er den absolut korteste form, som et udsagnsord kan optræde i.


Bydemåde kaldes også sommetider for udsagnsordets ”kommandoform.”


Årsagen til dette er, at når man siger et udsagnsord i bydeform alene, så lyder det som en kommando, f.eks. Flyv! Tryl!

 
Man finder et udsagnsords bydeform ved at fjerne –e fra navnemåden.

Nogle gange skal man fjerne både konsonant og –e, og en sjælden gang imellem skrives udsagnsordet helt ens i dets navneform og bydemåde.

 

Eksempler på udsagnsord i bydemåde:
 
  • Flyv (her har man fjernet –e fra udsagnsordets navneform).
  • Tryl (her har man fjernet konsonanten ”l” og –e fra udsagnsordets navneform).
  • Løb (her har man fjernet –e fra udsagnsordets navneform).
  • Glo (her er udsagnsordet præcis det samme i bydemåde og navneform).
  • Se (Her er udsagnsordet også det samme i bydemåde og navneform).
 




Nutid / præsens

”Præsens” er det latinske ord for det danske ”nutid.”

Et udsagnsord bøjet i nutid betegner noget, som et subjekt gør lige præcis nu.


F.eks. ”jeg løber” – det er noget, som jeget gør lige nu.

 
Man finder et udsagnsords nutidsform ved at sætte –r på dets navneform.
 
Eksempler på udsagnsord i nutid:
 
  • Flyver (her har man sat et –r på udsagnsordets navneform).
  • Tryller (man har sat et –r bag på udsagnsordets navneform).
  • Løber
  • Glor
  • Ser
 
 


Datid / præteritum

Bøjningsformen ”datid” hedder på latin ”præteritum.”

Datid betegner noget, som allerede er sket, noget som har fundet sted.

 
Der er fire måder, hvorpå vi på dansk sætter et udsagnsord i datidsform.
 
Den første måde er den mest brugte og består ganske enkelt i, at man sætter endelsen –de eller –ede på udsagnsordets navneform.
 
Eksempler på dette:
 
  • Tryllede (her har man sat endelsen –de bag på udsagnsordets navneform).
  • Gloede (her har man sat endelsen –ede bag ved udsagnsordets navneform, fordi det ikke i forvejen sluttede på endelsen –e i navneform).
  • Kastede (her har man sat endelsen –de bag på udsagnsordets navneform).
  • Baksede (også her har man sat endelsen –de bag på udsagnsordets navneform).
 
Den anden måde, hvorpå man kan lave et udsagnsord om til datid, er ved at sætte endelsen –te på ordets bydemåde (og altså ikke navneformen).
 
Eksempler på udsagnsord i datid med endelsen –te:
 
  • Fødte (her har man taget udsagnsordets korteste form ”fød,” bydemåde, og sat endelsen –te på, og dermed skabt datidsformen).
  • Skjulte
  • Rejste
  • Betalte
 
 
En tredje måde, hvorpå et udsagnsord kan laves om til datidsform, er ved ingen endelse at give det. Her er udsagnsordet ens i dets korteste form, nemlig bydemåden og i datid.
 
Eksempler på udsagnsord, der er ens i deres bydeform og datidsform:
 
  • Løb
  • Kom
  • Hed
  • Sov
 
 
Den fjerde og sidste måde, hvorpå man kan bøje et udsagnsord til datid, er ved at give udsagnsordets bydemåde en vokalændring, og nogle gange også endelsen –t.

En sjælden gang imellem ændres endelsen til noget andet end –t.

 
Vi kalder de udsagnsord, som får en vokalændring i datid, for ”uregelmæssige verber,” og der er ikke rigtig nogen rød tråd i, hvilke vokaler der ændrer sig til hvilke, og hvilke der får en ny endelse.

Det gælder kort sagt om at lære alle de uregelmæssige danske verber og deres bøjning at kende.

 
Eksempler på udsagnsord, der ændrer vokal i datid:
 
  • Fløj (kommer af udsagnsordet ”flyve,” hvis form i bydemåde er ”flyv.” I dette tilfælde ser man altså både en ny vokal og en ny endelse, der ikke er det mest almindelige –t, i datid).
  • Så (kommer af udsagnsordet ”se,” der er ens i dets bydemåde og navneform, og som kun får en vokalændring i datid).
  • Fandt (kommer af udsagnsordet ”finde,” hvis form i bydemåde er ”find,” og dermed både får en vokalændring og et –t bag på i datidsformen).
  • Hjælpe (kommer af udsagnsordet ”hjælpe,” hvis form i bydemåde er ”hjælp,” og dermed ”kun” får en vokalændring, når det laves om til datidsformen).
 




Kort tillægsform / præteritum participium

På latin kaldes ”kort tillægsform” for ”præteritum participium.”

Ikke helt ligetil at huske, derfor holder vi os til den danske udgave her.


Man laver et udsagnsord om til kort tillægsform ved enten at sætte endelsen –t på udsagnsordets navneform eller endelsen –et på udsagnsordets bydemåde.

 
Herudover følges udsagnsord i kort tillægsform ofte af det, man kalder for et ”hjælpeverbum / hjælpeudsagnsord.”

Hjælpeudsagnsordet er oftest et af følgende: blive / blev, har / havde eller er / var.

 
Eksempler på udsagnsord i kort tillægsform:
 
  • Har fløjet (”Har” er hjælpeverbum. Der er sat endelsen –et på udsagnsordets bydemåde, og udsagnsordet har ændret vokal i datid).
  • Havde løbet (”Havde” er hjælpeverbum, og der er sat endelsen –t på udsagnsordets navneform).
  • Var gået (”Var” er hjælpeverbum. Der er sat endelsen –et på udsagnsordets navnemåde. (Her er det i øvrigt interessant at se, at udsagnsordet får en vokalændring i datid ”gik,” men ændrer sig tilbage til den oprindelige vokal ”å,” når det bøjes i kort tillægsform)).
 
 

Lang tillægsform / præsens participium

På latin kalder man et udsagnsord i lang tillægsform for ”præsens participium.”
 
Måden, hvorpå man bøjer et udsagnsord i lang tillægsform, er ved at sætte endelsen –ende på udsagnsordets bydeform.
 
Eksempler på udsagnsord i lang tillægsform med endelsen –ende:
 
  • Flyvende (der er sat endelsen –ende bag på udsagnsordets bydemåde ”flyv”).
  • Tryllende (også her er der sat endelsen –ende bag på udsagnsordets bydemåde, men fordi det er et dobbeltkonsonantsverbum, så er der i dette tilfælde også sat et ekstra ”l” på).
  • Løbende
  • Gloende
  • Seende
 
 
Opsummering / Hvad er navneform

Navneform er altså kort fortalt én af de bøjningsformer, som et udsagnsord kan optræde i på dansk.

 
Navneform er én ud af seks forskellige danske bøjningsformer:  
 
  • Navneform (infinitiv)
  • Bydemåde (imperativ)
  • Nutid (præsens)
  • Datid (præteritum)
  • Kort tillægsform (præteritum participium)
  • Lang tillægsform (præsens participium)
 
Man kan sætte ordet ”at” foran et udsagnsord, der står i navneform, og når man slår et udsagnsord op i en ordbog, så står det i altid i navneform der.
Man kalder også et udsagnsords navneform for dets ”grundform.”

5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Sproglig præcision
 · 2022/08/18
Din anmeldelse
Tak til Studiekorrektur for at præcisere, hvad navneform er for en størrelse!
Show more