Hvad er tillægsord?

Din underviser har fortalt dig og dine medstuderende, at det er vigtigt, at I skriver varieret og levende.

Dette kan man blandt andet gøre ved at anvende tillægsord.

Hvad er tillægsord?
Tillægsord er en stor ordklasse, og der findes:
 

• Tillægsord med i (intetsigende, innovativ og irriterende).
• Der findes tillægsord med t (tumultarisk, tålelig og tåkrummende).
• Der findes tillægsord med r (ren, rodet og retfærdig).
• Og der findes tillægsord med s (stor, stærk, sød og sur).

 
Faktisk er alle bogstaver i det danske alfabet begyndelsesbogstavet i et eller andet tillægsord (for eksempel ”en zebrastribet kjole”, ”en åleslank hund”, ”en ømtålig sag”, ”en ærefuld soldat” eller ”en xenofobisk politiker”).

Hvad betyder tillægsord?

Det latinske navn for tillægsord er adjektiv.

Et tillægsord/adjektiv anvendes til at beskrive noget i en sætning, og det er dermed ’et tillæg’ til et andet ord.

Tillægsord kan beskrive både navneord, egennavne og pronominer, men også hændelser.

Tillægsordet kan også stå både foran og bagved det ord eller den hændelse, det beskriver.

Når adjektivet står foran det navneord, egennavn eller pronomen, det beskriver, kaldes det en ’attribut’, og når adjektivet placeres efter det ord, der beskrives, kaldes det et ’prædikat’.

Så meget behøver du måske ikke at vide, men hos Studiekorrektur.dk kan vi godt lide at nørde med grammatikken, og det kommer alle vores kunder til gode, når vi hjælper med at læse korrektur på eksempelvis opgaver.

Hvad sætter man foran tillægsord?

Hvis vi vil beskrive et navneord, og navneordet står i bestemt form, sætter vi det, den eller de foran tillægsordet

Eksempel: ”det store hus”, ”den flotte tatovering” eller ”de stille mus”.

Hvis navneordet står i ubestemt form, sætter vi en eller et foran, og er der tale om fælleskøn, får tillægsordet ingen endelse .

Eksempel: ”en stor tatovering”.

Er der tale om intetkøn, kommer der et t på endelsen – ”et stort hus”.

Det er placeringen af tillægsordet i sætningen, der afgør, hvilket ord det beskriver, og endelsen på adjektivet skal altid tilpasses tal, køn og bestemthed på det ord, det beskriver.

I flertalsformerne kommer der også et e på endelserne – ”mange store huse”, ”flere flotte tatoveringer” eller ”tre iskolde sodavand”.

Når tillægsord beskriver hændelser (”traktoren kører langsomt”), ændres ordklassen på tillægsordet til et adverbium/biord.

Biord er den gruppe ord, der flyver rundt og ikke rigtigt hører til i én bestemt ordklasse.

Dem kan du læse mere om her.

Hvordan bøjes tillægsord?

Vi gradbøjer adjektiver, alt efter hvor meget eller lidt noget er.

Det kan enten være ved hjælp af endelser som i ”lille, mindre, mindst” eller ved at sætte mere eller mest foran.

På dansk kalder vi de tre grader for henholdsvis grundform, højere form og højeste form.

På latin hedder graderne henholdsvis positiv, komparativ og superlativ.

Disse betegnelser beskriver, hvordan vi på dansk bruger den højeste form til at angive, at noget er i toppen – ”postkassen er rødest”.

Den højere form, 2. grad af tillægsord, bruges på dansk til at sammenligne minimum to parter – ”postkassen er rødere end naboens postkasse”.

Grundformen i dette tilfælde er den simple betragtning, at ”postkassen er rød”.

Nogle adjektiver kan dårligt bøjes ved hjælp af de tre grader.

De fleste vil i hvert fald spidse ører, hvis vi fortæller dem, at ”viceborgmesteren er populærere end borgmesteren”.

I dette tilfælde gradbøjer vi adjektivet med mere og mest – ”viceborgmesteren er mere populær end borgmesteren”.

Andre adjektiver skifter vokal, når de bøjes.

Et eksempel på disse tillægsord er for eksempel lang, der bliver til henholdsvis længere og længst.

Endelig har vi adjektiver, der skifter grundform, når de gradbøjes – for eksempel gammel, ældre, ældst.

Opgavesparring? 

Adjektiver bidrager til at gøre dit sprog levende og varieret

Som du nu har set, findes adjektiver i mange former og gradbøjninger, og de er i den grad med til at give sproget i din opgave varians og kolorit.

Derfor skal du endelig benytte dig af tillægsord, når du skriver din opgave, men du skal være opmærksom på, at du anvender tillægsordet i sin korrekte form, ellers kan det naturligvis tælle ned i den samlede bedømmelse af opgaven.

Du skal også være opmærksom på, at nogle adjektiver faktisk kan være kedelige eller dovne i deres udtryk, hvis de for eksempel anvendes med gradbøjningen meget, når man med større sproglig præcision kan dykke ned i det danske ordforråd – ”en meget sur mand” er for eksempel den kedelige udgave af ”en rasende mand”, mens ”den
meget glade brud” er et dovent udtryk for ”den lykkelige brud”.

Der sker naturligvis ikke noget ved at anvende meget i din opgave, men er det hele ”meget surt”, ”meget sjovt” eller ”meget stort” frem for eksempelvis ”ærgerligt”, ”hylende morsomt” eller ”enormt”, så kan det for læseren blive ensformig læsning, og meningen var jo, at sproget skulle være varieret og levende.

Det er også vigtigt at huske på, at det er meget forskelligt, hvilke adjektiver den enkelte person bruger, fordi de er så ladede.

Der kan for eksempel være stor forskel på betydningen, når en yngre person bruger tillægsordet ”lækker” eller ”fed”, og når en ældre person bruger det, og ofte er det også genrespecifikt, om et tillægsord ’går an’ eller ej i sammenhængen – forestil dig Niels Hausgaard og Suspekt bytte sangtekster.

Det er det, der kan være med til at give din opgave personlighed, og her vil en af vores korrekturlæsere kun foreslå en ændring i det tilfælde, der umiddelbart er noget, der ikke stemmer – og så beslutter du selv, hvad du har det bedst med.

Studiekorrektur.dk sørger for, at dine tillægsord er, som de skal være

Vi forstår godt, at det kan føles uoverskueligt at skulle skrive en opgave på 15-20 – eller måske flere – sider, når der både skal jongleres layout, problemformulering, analyse, konklusion, referencer, litteraturliste, tegnsætning og stavning.





Akademisk hjælp


Særligt, hvis der nu også skal tages hensyn til, om adjektiverne er dovne?

Om et adjektiv er dovent, er en smagssag fra person til person, men det er ikke en smagssag, om man kan skrive ”den gamleste mand”, eller om man kan angive, at ”den ene er beskidtere end den anden”.

Og passer flamboyant egentlig ind i den sammenhæng, det er blevet brugt?

Vi er her for at hjælpe med at indramme en god opgave.

Studiekorrektur.dk garanterer hurtig og fejlfri korrekturlæsning til studievenlige priser, og du slipper for at tænke på, om du har brugt en forkert bøjning eller et ord, der ikke passer ind i sammenhængen, når du uploader din opgave ved aflevering.


Om Studiekorrektur