Grammatiske regler - Korrekturlæsning

Kæmper du også med kommaregler, nutids-r og uregelmæssige verber? Then look no further, for hos Studiekorrektur.dk hjælper vi dig både med korrekturlæsning, grammatiske regler og opgavesparring.


 

Grammatiske regler

Når du hører ordet ’korrekturlæsning,’ tænker du måske, at det ikke har noget med dig at gøre. Det er sikkert kun hardcore akademikere, regelryttere og gamle bibliotekarer, der går op i sådan noget, og i øvrigt er det også alt for uoverskueligt at sætte sig ind i alle de danske grammatikregler.
 
Hvis du kan nikke genkendende til det, så er du kommet det rette sted.
 
For korrekturlæsning er faktisk en vigtig ingrediens i opskriften på at skrive en god akademisk opgave. Hvis grammatikken ikke er i orden, kan du risikere at få en lavere karakter, end opgaven egentlig fortjener.
 
Men det betyder ikke, at du skal sætte dig grå hår i hovedet over at skulle terpe komma- og grammatikregler.
Grammatiske regler er ikke helt enkle.
 
Hos Studiekorrektur.dk tilbyder vi nemlig online korrekturlæsning af alt lige fra studieopgaver til akademiske afhandlinger.




Hvad er korrekturlæsning

Korrektur er en systematisk gennemgang af din opgave for grammatiske fejl, tegnsætningsfejl, sprogfejl, slåfejl og tekstforståelse. Det er kort sagt den sidste gennemgang, inden din opgave fremstår som et færdigt produkt. Korrekturlæsning sikrer, at din tekst står knivskarpt, og at alle sjuskefejl og kringlede sætninger bliver udryddet.
 
Det kan godt være forvirrende at læse en tekst, der er fyldt med fejl, og nogle gange går det også ud over indholdet.

Hos os kan du fange en af vores mere end 70 professionelle korrekturlæsere - alle er de erfarne og skarpe - på dansk eller engelsk korrektur.
 


Hvorfor er korrekturlæsning vigtigt? 

  1. Det kan være frustrerende og distraherende for læseren, når teksten er fyldt med fejl.
  2. Det kan være med til at fjerne troværdigheden af forfatteren. I de tilfælde kan læseren måske tænke, at hvis man har sjusket med grammatikken, kan man lige så godt have sjusket med indholdet.
  3. Forkert tegnsætning, kommatering og slåfejl kan skabe misforståelser i teksten. Et forkert sat komma kan ændre hele sætningens betydning.
 
Korrekturlæsning handler altså ikke kun om at rette stavefejl, men også om at skærpe budskabet i opgaven.
En gennemredigeret tekst uden grammatiske fejl og kringlede sætninger fremstår mere klar og præcis, og det gør, at læseren bedre kan følge dit ræsonnement.
 
Vores hold af korrekturlæsere har et højt fagligt niveau og en eminent tekstforståelse.
Det gør, at din tekst ikke blot fremstår grammatisk korrekt, der bliver heller ikke gået på kompromis med dit fag.
Hvis din opgave indeholder en masse fagord og -begreber og kræver, at man har en vis forståelse for fx jura for at kunne læse teksten, så tager vi højde for det. Vi sørger for, at din korrekturlæser er inde i dit stof, så du kan være sikker på, at din opgave ikke mister sin pointe, når vi omskriver sætninger.

 

Korrektur på opgaver


Online korrekturlæsning – vi har styr på grammatiske regler

Det er som regel først til sidst i opgaveprocessen, at du skal til at læse korrektur på din opgave. Derfor kan det godt ske, at du måske er lidt sent ude og har brug for at få din opgave hurtigt tilbage.
 
Det forstår vi godt, og derfor garanterer vi hurtig ekspedering og levering, så du kan nå at få din opgave tilbage, inden du skal aflevere.
 
Online korrekturlæsning er vores bud på, hvordan vi hurtigt og effektivt kan få rettet din opgave igennem, uden at du behøver at have den skrevet færdig flere uger før deadline.
 
Vi er meget fleksible, og hvis du stik imod alle forventninger er ekstra presset på tid, kan du skrive til os og sammen skal vi nok finde en løsning.
 
Så slipper du for at skulle forholde dig til de grammatiske regler.
 


Hvad koster korrekturlæsning

Vi er udmærket klar over, at du som studerende ikke har en formue til rådighed til at betale nogen for at rette grammatik i din opgave. Derfor har vi sørget for, at vores priser er SU-venlige.
 
Vi har sammensat to forskellige varianter af korrekturlæsning, hvor vi tager hensyn både til den budgetbevidste elev og den grundige elev samt hvor stort et behov, man har for hjælp til korrekturlæsning.
 
Standardkorrektur: Korrektur af stavefejl, slåfejl, tegnsætning, kommatering og grammatik

Premiumkorrektur: Samme service som i Standardkorrektur. Derudover foretager vi lette sproglige tilretninger i forhold til misvisende ordvalg og kringlede sætninger.
 
Til både standardkorrektur og premiumkorrektur får du også en skriftlig feedback fra din korrekturlæser, hvor du får information om, hvilke fejl der typisk går igen i din opgave, og om der er noget særligt, der skal arbejdes med.

 

Opgavesparring

Er du i tvivl, om der en rød tråd i opgaven, om problemformuleringen lever op til kravene, eller om der er struktur i din opgave, kan vi også hjælpe dig. Som noget ekstra tilbyder vi opgavesparring.
 
Når du får læst korrektur på din opgave, kan du tilvælge ’opgavesparring’. Så vil din korrekturlæser give dig en udførlig feedback, der dækker svarene på dine spørgsmål og nævner, hvis der er elementer i din opgave, du godt kan forbedre.
 
Du kan få hjælp til at alt fra indledning, analyse, diskussion, konklusion og meget mere. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med opgaveprocessen, kan du måske have lyst til at læse mere om, hvordan man laver en problemformulering, vælger et emne, skriver en indledning og meget mere på dette link.
 
 
  

Hvad retter vi?

Når vores korrekturlæsere retter din opgave igennem, læser de den igennem to eller tre gange. Det er for at sikre, at korrekturlæseren hele tiden ser på opgaven med friske øjne, der er klar til at luge fejlene ud.
 
Hos Studiekorrektur.dk har vi fokus på:
 
  1. Syntaks (sætningsopbygning)
  2. Kongruens (at to ord stemmer grammatisk overens)
  3. Tegnsætning
  4. Kommatering
  5. Valg af rette ord
  6. Formuleringer
  7. Store og små bogstaver
  8. Dobbelt mellemrum
  9. Gentagelser
 
Vi har efterhånden tærsket os igennem flere tusinde siders tekst, og vores korrekturlæsere er blevet eksperter i hurtigt at fange de mest almindelige fejl.
Hvis du selv har mod på at give dig i kast med at finde og eliminere nogle af fejlene, kan du kigge med her.

 

Opgavekorrektur bachelor projekt
Komma og grammatiske regler


Fejlenes konge: kommaet
Kommafejl er en af de helt store syndere inden for korrektur. Det er det lille, irriterende tegn, der kan få de fleste hjerner til at brænde sammen – og som kan score højest på antal fejl. Hvis du fx er usikker på, hvornår der skal sættes komma og strør dem tilfældigt ud over teksten, kan der faktisk være helt op mod 30 grammatiske fejl på bare én side. Derfor lægger vi hos Studiekorrektur.dk stor vægt på kommatering i din opgave.
 
Med et par nemme fif/grammatiske regler kan du mindske fejlene og ikke længere være en ’komma-novice’:
 
  1. komma foran ’at’
Der skal altid komma foran ’at’, medmindre der følger et udsagnsord efter ordet.
 
Fx Jens kan godt lide at hoppe i sjippetov.
     Her skal der ikke være komma, fordi ’hoppe’ er et udsagnsord.
 
Fx Jens sagde, at han ikke gad at sjippe længere.
     Her skal der være komma.
 
  1. altid komma foran ’men’
Hvis du altid sætter komma foran ’men’, går du ikke galt i byen.
 
Fx Jens kan godt lide katte, men han elsker hunde.
 
  1. komma foran ’der’ og ’som’
Der skal komma foran ’som’, når det kan udskiftes med ’der’ – og omvendt.
 
Fx Bordet, der/som står inde i stuen, er ved at gå i stykker.
    Det er ligegyldigt for sætningen, om du skriver ’der’ eller ’som’, og derfor skal der være komma.
 
Fx Bordet var stort som en elefant.
     Du kan ikke skrive ’bordet var stort der en elefant’, så ikke noget komma her.
 
  1. komma i opremsninger
Der skal komma imellem ordene i opremsninger – på nær imellem de to sidste ord. Kommaet erstatter ordet ’og’ for at gøre sætningen lettere at læse.
 
Fx Jens kan godt lide heste, hunde, katte, køer og grise.
 
  1. komma foran hv-ord
Hvis du sætter komma foran hv-ord, kan du virkelig få ryddet ud i en del af kommafejlene. Desværre er det ikke i alle tilfælde, at reglen gælder.
Hvis man ikke kan adskille det ord, der står foran hv-ordet uden at ændre betydningen, må der ikke være komma.
Et tip er at sætte sætning nr. 2 om foran hv-ordet i sætning nr. 1. Hvis det ikke giver mening, skal der ikke komma for hv-ordet.
 
Fx Ved du, hvorfor Jens godt kan lide køer?
     Her skal der være komma foran hv-ordet.
 
Fx Uanset hvad du vælger, beholder Jens koen.
     Hvis du vender sætningen om, så der står ’hvad du vælger, beholder Jens koen uanset’, giver det ikke mening. Derfor skal der ikke være komma foran ’hvad’.
 
 
Får får får? Nej, får får ikke får. Får får lam.
I det danske sprog har vi nogle drilske gengangere, som det kan være svært at hitte rede i – især fordi vi i det daglige ikke altid skelner mellem, om vi bruger det ene eller det andet. Men i tekstsprog kan det rent grammatisk betyde en verden til forskel, om man skriver det ene eller det andet.
Du kan altid holde særligt udkig efter:
 
  • 'får’ og for’
  • ’ad’ og ’af’
  • ’hans/hendes’ og ’sin’
  • ’ligge’ og ’lægge’
  • ’nogen’ og ’nogle
 
Det første, det bedste
En af klassikerne inden for opgaveskrivning er forkortelser og ord, der ikke staves på samme måde igennem opgaven. Et godt tip, når man skriver en akademisk tekst, er at være konsekvent i sin skrivemåde.
 
Hvis der er noget, der kan gøre en censor godt gal i skralden, er det hovedbegreber, der konsekvent bliver stavet forkert. Det giver nemlig læseren det indtryk, at du ikke har sat dig nok ind i stoffet til at vide, hvad begrebet egentlig indeholder.
 
Der har efterhånden bredt sig en myte om, at du ikke må skrive forkortelser i din opgave. Men det passer faktisk ikke. Så længe du husker at være konsekvent (og selvfølgelig laver den rigtige forkortelse), er der ingen, der ser ned på dig af den grund.
 
  • på grund af = pga.
  • og lignende = o.lign.
  • blandt andet = bl.a.
  • eksempel = eks./ex/fx
 

Korrekturlæsning speciale og bachelor

Rrrrrrrrrrrr, nutids-r

Det lille ’r’ kan få mange til at knurre som en tiger. For os hos Studiekorrektur.dk skærer det os i øjnene, når det lille ’r’ mangler. Ikke desto mindre er det faktisk en af de hyppigste fejl, danskerne går og tumler med.
 
Et nutids-r viser, at man udfører en handling lige nu. Et eksempel kan være, at du ’fløjter en melodi’ – det er noget, du gør lige nu. Hvis du derimod ’er i tvivl, om du kan fløjte’, så er det ikke noget, du er ved lige nu.
 
Det drilske nutids-r viser sig oftest i sætninger med verber, der i nutidsform har et stumt ’r’. Det kan for eksempel være ’lærer’ eller ’diskuterer’. Der er det svært at høre forskel på, hvorvidt der er et ’r’ eller ej.
 
Men det behøver slet ikke være så svært at huske, hvornår du skal tilføje ’r’. En god huskeregel er at udskifte verbet (udsagnsordet) med ’cykler’.
 
Fx Jeg lærer/lære bedst ved at bruge mine hænder.
     Hvis du udskifter ’lærer/lære’ med ’cykler/cykle’, kan du nemt høre forskel.
 
Og voilá! Nu er du efterhånden en garvet grammatikhaj, og ingen skal komme og sige, at du ikke ved noget om korrektur.



5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Der er styr på det!
 · 2021/08/27
Din anmeldelse
Jeg sendte min opgave til Studiekorrektur, og jeg er målløs over, hvor godt styr de har på alle de grammatiske regler. Jeg takker og anbefaler!
Show more

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.