✅ Empiri

Hvad er empiri?
 
Empiri er det materiale, som du metodisk og systematisk udvælger, gør til genstand for din undersøgelse, undersøger, analyserer og danner konklusioner ud fra i akademiske opgaver. Al videnskab tager altså udgangspunkt i iagttagelser (fx observationer og eksperimenter), cases, data (fx talmateriale), udsagn (fx interviews og spørgeskemaer) eller kilder (fx love og romaner).
Det er især inden for de natur- og samfundsvidenskabelige retninger, at man benytter sig af iagttagelser, cases og data, hvor derimod tekster, kilder og teorier oftest figurerer som empiri i de humanistiske opgaver.
 
De mest almindelige opgaver er empirisk funderede opgaver, hvor teori og metode er redskaber til at løse problemformuleringen og ikke mål i sig selv, men der findes også rene teori- eller metodeopgaver. Empiri kan nemlig både være andres og dit eget, og derfor er tekster lige så egnede at bruge som empiri som indsamlet empiri.
 
Når du udarbejder en videnskabelig undersøgelse, må du ikke blot antage, at noget er på en bestemt måde. Du skal med udgangspunkt i empirien argumentere for, hvorfor du mener, at noget er på en bestemt måde.
Empirien danner altså grundlaget for den videnskabelige undersøgelse, og en opgave uden empiri vil derfor udelukkende være baseret på ren spekulation. Kort sagt, ingen empiri – ingen opgave.




 
Trekløveren inden for opgaveskrivning:
Empiri er tæt knyttet til opgavens metode og teori, da de tre både er afhængige af hinanden og påvirker hinanden. Hvor empirien er opgavens hvad, er metoden opgavens hvordan, og teorien er vinklen på opgaven.
Det er dit valg af metode, der muliggør indsamlingen af empirien og bestemmer, hvordan du vil indsamle det, samt hvordan du vil analysere det. Teorien kan du derimod betragte som den anskuelsesform, du lægger ned over empirien og opfatter den igennem.
 
Hvis vi nu antager, at du vil skrive en opgave om forholdene på de danske plejehjem, så kan din empiri fx bestå af observationer, du har foretaget på et specifikt plejehjem, som du på forhånd har en aftale med.

Derved har du nu fået indsnævret dit problemfelt til at omhandle forholdene på dette specifikke plejehjem i disse specifikke situationer. Empirien kan, selvom den er blevet indsnævret, rumme mange forskellige emner, fx forskelle mellem forholdene på offentlige og private plejehjem, det økonomiske aspekt, medarbejdernes arbejdsforhold osv.

Derfor er næste trin at vælge en vinkel, der kan fokusere undersøgelsen, og det er her, vi kan inddrage teori og metode. Hvis vi bestemmer os for at undersøge, hvilken rolle plejehjemmets økonomiske situation spiller i forhold til den omsorg, medarbejderne har tid til at drage for plejehjemsbeboerne, kan vi som vores teoretiske fundament anvende tekster, der fx definerer begrebet omsorg og opstiller reglerne for, hvor mange midler et offentligt plejehjem må modtage, og hvor stor frihed det enkelte plejehjem har til at forvalte disse midler. Så kommer spørgsmålet, hvordan vi vil gribe det an i analysen.

Hvis vi mere fyldestgørende skal kunne svare på, hvordan den økonomiske situation påvirker tid til omsorgsdragelse, kan det være en god idé at inddrage eksempler på andre plejehjems økonomi set i forhold til medarbejdernes tid til at drage omsorg for beboerne. På den måde gør vi brug af en komparativ (sammenlignende) metode og inddrager samtidig yderligere empiri i form af talmateriale.

I dette eksempel består empirien af observation af plejehjem x og data over økonomi sammenlignet med timer, teorien består af lovtekster, og begrebsdefinitioner og metoden er komparativ metode.
 
Problemformuleringen kommer før valg af empiri
En del af den selvstændige, akademiske opgave er at udvælge teori og metode fra dit fags ”værktøjskasse” baseret på, hvilken teori(er) og metode(r) du mener, bedst vil kunne være med til at svare på din problemformulering.

Det er derfor vigtigt, at du, inden du udvælger, indsamler og behandler din empiri, starter med at lave en løs problemformulering. På den måde kan du finde frem til, om det er nødvendigt at indsamle empiri, eller om du skal benytte dig af tekster eller lignende.

Derefter kan du forholde dig til, om din pointe i opgaven primært skal omhandle empirien, eller om din pointe omhandler teori, et fænomen, et begreb eller noget andet, hvor du bruger empiri til at illustrere, forklare eller udfordre din pointe. Det er nemlig både afgørende for din udvælgelse af empirien og prioriteringen af den.
 
To slags empiri:
Ligesom der findes en kvalitativ metode og en kvantitativ metode, kan man også opdele empiri i henholdsvis kvalitativ og kvantitativ.
 
Kvalitativ empiri: Der er fokus på de særlige kvaliteter og egenskaber ved det studerede. Man kan kun udtale sig om det, der gælder for lige de elementer, man har undersøgt, da det er svært at sige noget generelt ud fra en mængde begrænsede observationer.
 
Kvantitativ empiri: Det er det, der kan erfares i tal, mængde- og størrelsesforhold, i modsætning til tolkende observationer og lignende. Her er det muligt, hvis man har indsamlet en stor mængde kvalificérbare elementer, at konkludere noget mere generelt ud fra sine data.
 
Fordele ved empiri:
  • Det gør opgaven mere konkret og er med til at indsnævre problemstillingen.
  • Empirien lægger op til analyse, diskussion og vurdering.
  • Hvis du selv har indsamlet empirien, fremstår du mere selvstændig.
  • Det bliver nemmere at skabe struktur i din opgave.
  • Viden kan sættes i konkrete sammenhænge, og man risikerer ikke så let at komme med påstande om det generelle.
 
Hvor skal empirien placeres?
Eftersom empirien er hele udgangspunktet for din opgave, skal du allerede i starten af opgaven, gerne i indledningen, præsentere din empiri, så læseren ved, hvad det er, du vil undersøge. Men vent med at uddybe din empiri til senere i opgaven. Et godt sted kan være lige inden analysen eller før teori- og metode-afsnittene, fordi din teori og metode er afhængig af empirien.

Det vigtigste, når du beskriver din empiri, er at være kort og præcis. Hvis din empiri er lange tekststykker eller et stort datamateriale, skal du kun medtage det, der er relevant for din opgave. Samtidig skal du huske på, at du kun må beskrive din empiri redegørende og objektivt, så det først er i analysen, at du begynder at tolke og kommentere på det.
 
Aktivitet:
  • Begrund og prioriter dit valg af empiri – hvorfor vil du bruge lige netop denne empiri.
  • Prioritér din empiri. Hvad tror du, er den bedste empiri? Hvad tilføjer de andre elementer af teori til din opgave?
  • Hvordan vil din teori kunne bidrage til opgavens pointer og argumentation?
 




Du er også altid meget velkommen til at tage nærmere kontakt til os. 




Ring eller skriv gerne til Studiekorrektur:

  • Tlf.: 7199 8084
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan eventuelt allerede nu indhente et uforpligtende tilbud på Opgavesparring. 





Mere om Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.

No reviews yet
Write a review
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0