Der er mange faldgruber i den danske grammatik, og det kan hurtigt føre til en hel del fejl, som nemt kunne være undgået med de rigtige værktøjer til at forstå den bagvedliggende grammatik.
I denne artikel vil du kunne læse om nogle af de hyppigste grammatiske fejl i dansk og få en række værktøjer til at undgå dem, når du skal skrive danske tekster fremover.
Akademisk hjælp
Diverse fejltyper | Grammatiske fejl
Nutids-r
Den måske største faldgrube i dansk grammatik er det lumske nutids-r. Mange har svært ved at regne ud, hvornår der skal r på enden af et verbum, og hvornår der ikke skal, når de to former lyder ens i dansk talesprog. Her kommer nogle huskeregler, så du kan undgå fejlen:
- Nutids-r skal på verber i nutid
Det lyder banalt, men hvis man kan huske, at der ALTID skal r i slutningen af et verbum, når det står i nutid, så kommer man langt.
- Nutids-r driller ved verber, som lyder ens i nutid og i infinitiv (at-form)
Verberne, som ofte driller, er de ord, som lyder helt ens i nutid og i infinitiv. Prøv at læse følgende verber højt:
|
Nutid |
Infinitiv (at-form) |
|
Hanne kører |
At køre |
|
Troels lærer |
At lære |
|
Jeg kondolerer |
At kondolere |
- Prøv med prøver
Hvis du er i tvivl om, om der skal nutids-r på verbet, så prøv at sætte ’prøver’ ind på verbets plads. Hvis der skal stå ’prøver’, skal der nutids-r på verbet, hvis der skal stå ’prøve’, skal der ikke nutids-r på verbet.
Sammensatte ord
En anden typisk fejl, som mange danskere laver, er ved sammensatte substantiver. Her er reglen simpel.
- Hvis du er i tvivl, så skal der IKKE være mellemrum
På dansk er der aldrig mellemrum i sammensatte substantiver (undtagelsesvis bruges bindestreg i stedet for mellemrum). Det kan ofte drille folk, fordi man kan have lyst til at lave mellemrum for læsevenlighedens skyld. Men her skal man ikke overgive sig til sin intuition.
- Brug en bindestreg, når…
… det ene ord er en forkortelse:
- cd-afspiller
- FCK-fan
… når et ord sættes sammen med en klynge ord
- Me too-bevægelsen
- Væg til væg-tæppe
… når flere led er ligestillede
- Had-kærligheds-forhold
- Skole-hjem-samtale
Ligge og lægge
Mange (som i rigtig mange) danskere har svært ved forskellen på ligge og lægge. Det skyldes (som vi også så ved nutids-r), at de to ord udtales ens i dansk talesprog. Her kommer et par huskeregler til at undgå denne fejl:
- Prøv i stedet med ’sidder’ og ’sætter’
Det er ikke kun med ligge og lægge, at denne grammatiske form findes på dansk. Det samme gør sig gældende med sidde/sætte, springe/sprænge etc. Det kan være en hjælp at prøve at indsætte sidde/sætte i stedet for ligge/lægge, fordi de fleste danskere ikke er i tvivl om forskellen på de to, fordi de lyder forskelligt. Skal der stå ’sætter’ skal der også stå ’lægger’. Skal der stå ’sidder’, skal der også stå ’ligger’.
- Ligge ligger stille (i), mens lægge er en bevægelse (æ).
Man kan også bruge reglen om, at når noget ligger stille, så skal man bruge ligge med i, mens man ved en bevægelse skal bruge lægger med æ. Se forskellen i eksemplet her:
Hønen lægger et æg. Nu ligger ægget i reden.
Hvisses er detses? (Ejefald ved ’hvem’)
En sidste sproglig finurlighed, som mange har svært ved at få korrekt, er, når man skal spørge, hvem der ejer en genstand. Formuleringerne er mange:
Hvisses er detses?
Hvem er det sins?
Hvemses er detses?
Men ingen af ovenstående formuleringer er korrekte. Den korrekte måde at spørge på er:
Hvis er dets?
Man kan også vælge helt at undgå den kluntede formulering, ved at spørge: ”Hvem ejer dette?”. Så er vi ude over det problem!
