Saglige- og skønlitterære tekster
Har du tænkt over, hvilke forhold der kendetegner de to teksttyper? Læs med, og få et kig ind i begge verdener.
Helt overordnet kan man sige, at saglige tekster består af fakta, imens skønlitterære tekster overvejende er fiktive.
Da der er stor forskel på fakta og fiktion, er der også forskellige elementer, du kan gøre brug af, når du begår dig i den en eller den anden teksttype.
Ligeledes er det forskellige analyseredskaber, du skal gøre brug af ved de to forskellige teksttyper.
Om Studiekorrektur
Den saglige tekst
Kendetegn
Beskriver virkeligheden
Bruger objektive udsagn
Bygger på logik
Bygger på argumenter
Det vil sige, hvis en tekst bygger på en enkelt persons egne subjektive holdning og synspunkter, kan teksten indeholde fejl, idet indholdet i en saglig tekst skal kunne bevises.
Sagligt teksteksempel om oldtidens køkkenmøddinger:
Køkkenmøddingen ved Ertebølle er en af de alt for få fredede skaldynger. Den var lang og smal, mindst 140 m lang, ca. 20 cm. bred og havde en tykkelse på ca. 1,9 m. Den var altså akkumuleret over lang tid. Men hidtil er det ikke lykkedes at finde spor af bebyggelse ved dyngen. Til gengæld har dyngen selv givet oplysninger om beboernes livsform.
Af teksteksemplet ses, at de påstande der fremkommer i teksten, kan genfindes i virkeligheden.
Saglige tekster er en bred betegnelse, der omfatter faglitteratur, specialer, lovtekster, annoncer, aviser m.m.
Paul Grice
Indenfor sprogvidenskaben er der et begreb, der hedder pragmatisk tekstteori, der handler om sprogets anvendelse. I det er der indlejret en forståelse af, at vi som mennesker, når vi kommunikerer med hinanden, strækker os for at forstå hinanden, at vi har en implicit forståelse af sproget, som vi naturligt gør brug af, når vi sender og modtager budskaber fra hinanden.
Den engelsk-amerikanske sprogfilosof Paul Grice mener, vi har en sproglig basis, vi gør brug af i kommunikationen. En rationel basis, som han har kaldt de fire maksimer. De lyder:
1. Sig hverken for lidt eller for meget. (kvantitetsmaksimen)
2. Tal sandt. (kvalitetsmaksimen)
3. Vær relevant. (relationsmaksimen)
4. Brug sproget korrekt. (korrekthedsmaksimen)
Paul Grice mener, at kommunikation er underlagt disse lovmæssigheder/regler. De kan tjene som rettesnor for den saglige tekst.
Den skønlitterære tekst
Kendetegn
Hovedsageligt fiktiv, dvs. opdigtet
Hovedpersoner, steder og handling er opdigtet
Troper = at bruge sproget i overført betydning
Metaforer = billedsprog
Der kan dog sagtens være virkelige elementer i en skønlitterær tekst.
I forhold til Paul Grices ovennævnte konversationsmaksimer kan man sige, at der i skønlitteraturen er et brud på de saglige tekster rigtighed. Frem for de fire maksimer om kvalitet, sandhed, relevans og korrekthed lægger skønlitteraturen op til noget andet. Den taler til forestillingsevne, sanser og følelser. Skønlitteraturen er på linje med billedkunst, musik og drama.
Skønlitterært teksteksempel fra Vejen omkring Pisa:
Hans tanker gik til en lille begivenhed, som havde fundet sted et halvt års tid efter hans bryllup. Der var han en dag kommet ind på sin kones værelse for at forære hende et par diamantøreringe, som han havde ladet en af sine venner i Paris købe af hertugen af Berris dødsbo. Augustus var selv en kender af ædle stene, ja, det havde af og til ærgret ham, at hans køn var udelukket fra at tage dem på.
I dette teksteksempel genkendes bynavnet Paris i den fiktive historie, som ikke skal dokumenteres.
Fiktive tekster er eksempelvis digte, romaner, noveller, essay, skuespil og sangtekster.
Ved tekstanalyse af de to teksttyper er det således de forskellige kendetegn for hhv. sag- og skønlitteratur, der er i fokus.
SKRIVEHJÆLP?
Akademisk hjælp
