Komma før eller efter fordi
Fordi er et af de ord, der indleder en ledsætning, og derfor skal kommaet stå før fordi og ikke efter.
Gør ikke sådan: Skoven falmer, fordi, at det er efterår.
Det er en fejl.
Om Studiekorrektur
Talesprog og skriftsprog er ikke altid det samme
I talesproget siger vi ofte ’fordi at’, når vi forklarer noget til andre.
Peter kom for sent, fordi at bussen var forsinket.
Jeg glæder mig til besøget, fordi at det er længe siden, vi sidst så hinanden.
I skriftsproget er det imidlertid anderledes, for her udelades ordet at, idet det er reglen kun at anvende et bindeord imellem hovedsætning og ledsætning.
Peter kom for sent, fordi bussen var forsinket.
Jeg glæder mig til besøget, fordi det er længe siden, vi sidst så hinanden.
Fordi og at er bindeord, hvilket vil sige, at vi i daglig tale godt kan bruge de to bindeord efter hinanden, men på skrift er det kun et’ bindeord.
Ledsætninger med at som bindeord:
Jeg synes, at du skal gå nu.
Det ses, at åen snor sig igennem byen.
|
|
Komma før ledsætninger
Ifølge Dansk Sprognævn er det valgfrit, om du sætter startkomma eller ej.
Startkomma betyder komma før ledsætninger og efter ledsætninger.
Hvis du ikke sætter startkomma, skal du kun sætte komma efter ledsætninger.
Med startkomma
Hvis du benytter startkomma, skal kommaet som nævnt stå før ledsætningen.
Butikkerne har travlt, fordi det snart er jul.
Mange hygger sig, fordi det er december.
Når du nøjes med et bindeord, bliver det lettere at sætte kommaet rigtigt.
|
Regel to er, at der skal komma foran ledsætninger, hvis du benytter startkomma. Ledsætninger indledes med bindeord fx fordi og at.
|
Bindeord
Bindeord indleder ledsætninger, og der er mange af dem:
Der, som, fordi, at, når, hvis, hvor, hvad, da, dengang, mens.
Ovennævnte bindeord er underordningsbindeord/ konjunktioner, fordi de indleder ledsætninger og ikke hovedsætninger.
Hovedsætninger bindes sammen af ord som: og, eller, men, som dermed er overordnede bindeord/ konjunktioner.
Lektoren ønsker arbejdsro, men hun får det ikke.
De studerende knokler, og de når i mål.
De to kategorier af bindeord binder ord, led og sætninger sammen, når vi taler, og når vi skriver.
Talesprog versus skriftsprog
Det danske sprog er fyldt med eksempler på, at talesprog og skriftsprog ikke altid er det samme. Ligger og lægger lyder ens, men betyder noget forskelligt. Det samme med nogen og nogle, samt ad eller af.
Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
Opgavesparring?
