Kongruens

Kongruens

Kongruens betyder, at ord skal passe sammen, og på dansk er det substantivet og adjektivet, der skal bøjes, så de har samme form.

Kongruens er et begreb, der bruges i matematikken om to figurer, der er ens og dækker det samme område.

I grammatikken bruges begrebet også, og her betyder det, at to ord passer sammen i den form, de er bøjet i.

Et eksempel: Insekterne er store.

Her er der kongruens imellem subjektet: insekterne og adjektivet: sorte. Begge ord er i intetkøn og flertalsform.

Insektet er stort.

Her er der også kongruens imellem insektet og stort.

Begge ord er i ental, og begge ord er intetkøn.

Det  danske sprog
På dansk skal  der være overensstemmelse eller kongruens imellem substantivet/navneordet og det eller de tilhørende adjektiver/tillægsord.

Det vil sige, at adjektiverne skal bøjes, så de følger de substantiver (eller pronominer, stedord), de hører til både i tal og køn.

Hvis der hører flere adjektiver til substantivet, skal de bøjes på samme måde.
Et eksempel med tre adjektiver: Sommernætterne er korte, lyse og lune.

Vær opmærksom kongruens, selvom adjektivet står et stykke fra substantivet:

Der sad børnene ved busstoppestedet, uden hverken madpakker eller drikkedunke, triste af skuffelse.

På andre sprog har man andre kongruensregler.

På engelsk fx kan adjektiver ikke bøjes i tal eller køn, hvorimod verber både bøjes i tal og person, så de har kongruens til deres subjekt. Fx I am, he is, we are.

På andre sprog er der andre former for kongruens.

Substantiver
Substantiver/navneord er den ordklasse, der rummer flest ord.

Ca. 70 % af ordene i ordbogen er substantiver, navneord.

Substantiver er ord, der betegner levende væsener, ting og begreber.

De er opdelt i fælleskønsord, de ord man sætter en foran, fx en kasse, en computer, og intetkønsord, som er de ord, man sætter et foran, fx et æble, et fly.

Adjektiver
Adjektiver/ tillægsord er en ordklasse, der bruges til at sige noget om navneord og stedord.

Sådan gør du
Adjektiverne bøjes i fælleskøn og intetkøn.
Formen skal tilpasses substantivet.
Adjektivet skal vise, om substantivet er fælleskøn (en), eller intetkøn (et).

Fælleskøn
I fælleskøn ental (en) har adjektivet ingen endelse.
En stor hund.
En rød ballon.
En lang dag.

I fælleskøn flertal får adjektivet et e eller er på.
Mange store hunde.
Flere røde biler.
Nogle lange dage.

I intetkøn ental (et) får adjektiverne t på.
Et stort kødben.
Et vildt dyr.
Et festligt møde.

I intetkøn flertal får adjektivet et e på.
Dyrene er vilde.
Husene er store.
Møderne er festlige.

Tip. Slå op i ordbogen, hvis du er i tvivl, om et ord er fælleskøn eller intetkøn.

På Studiekorrektur oplever vi, at manglende kongruens er en kilde til fejl, så derfor er det altid en god ting at tjekke i en tekst.