Chance eller risiko



Chance eller risiko?


Brug de to ord korrekt, så du ikke bliver misforstået, eller i værste fald sårer andre. Sådan gør du.



Ofte bliver de to ord chance og risiko brugt lidt i flæng, og det er uheldigt, for ordene er i virkeligheden hinandens modsætninger.

Huskeregel
En chance har mulighed for et positivt resultat.
En risiko har mulighed for et negativt resultat.


Derfor kan det virke forkert, hvis du siger til din arbejdsgiver, at der er chance for, at du er syg i morgen.
Eller hvis du siger til din ven: ”Er der virkelig en chance for, at du dumper til eksamen?”

Skriv chance om det ønskede
Hun har en chance for, at opgaverne bliver færdige til tiden.

Det er hendes ønske at blive færdig til tiden, derfor hedder det chance.

Skriv risiko om det uønskede
Parret risikerer at få for mange udgifter, hvis de køber den dyre bil.

Parret ønsker ikke at få for mange udgifter, derfor hedder det risiko.

Skriv andre ord, hvis du ikke ønsker at vise holdning
Hvis du ikke vil vise din holdning til et emne, kan du skrive mulighed eller andre ord i stedet. Det er neutralt.

Måske bliver det skønt vejr i ferien.
Det er muligt, at Peter undgår at gå konkurs.

Definitioner
Ifølge Nudansk Ordbog kommer chance fra fransk, og betyder udfald, terningekast eller gunstig mulighed.
Risiko kommer fra fransk (og italiensk) med den egentlige betydning vovespil, udsætte sig selv for fare, tab eller lignende.

Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
5
1 review
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
Chance?
 · 2022/01/31
Din anmeldelse
Hvad er chancen eller risikoen? Tak for at sætte fokus på det!
Show more
  • Ronald 2024/03/25
    Husk også "sandsynlighed for", der kan bruges i flæng uanset udfaldet.

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.