8 sprogfejl du let kan undgå
Nogle sprogfejl er ærgerlige gengangere. Hvis du luger ud i dem, bliver din tekst straks mere tjekket. Eller har du styr på dem allerede?
1. Fordi at…
Når vi taler, er ’fordi at’ en klassisk smutter. På skrift er det til gengæld en fejl, fordi begge ord er konjunktioner / bindeord, og i starten af en ledsætning er det tilstrækkeligt med et af dem.
Rigtigt: Bambi falder, fordi isen er glat.
Forkert: Bambi falder fordi, at isen er glat.
2. Punktum i overskrifter
Der skal ikke punktum efter overskrifter, fordi linjeskiftet tjener som et punktum. Derfor starter man teksten med stort, selvom der ikke er punktum i overskriften.
Guds eget land
Guds eget land begyndte amerikanerne at kalde USA efter Første Verdenskrig.
Pulje til etablering af vandhuller
Kære lodsejer
Vi henvender os til dig, da du ejer jord som ……
Brev og mail
Der skal heller ikke hverken punktum eller komma efter navnet, når du indleder eller afslutter et brev eller en mail.
Forkert: ”Kære Bolette.”
Rigtigt: ”Kære Bolette”
Igen skyldes det, at linjeskiftet tjener som et tegn, så du starter næste linje med stort bogstav.
3. Stedordene jeres og I
Det er også en klassisk fejl at skrive stedordet ’jer’ med stort. Her er mange i tvivl. Det skyldes måske, at stedordet ’I’ altid er med stort, når det står netop som stedord.
Ministeren henter jer, når tiden er inde.
Hvem af jer, vil først?
Stedordet ’jer’ skrives altid med lille begyndelsesbogstav på samme måde som dig, mig og vi to. Til gengæld skal i’et være med stort, hvis det handler om mennesker.
Kunne I lide filmen?
Bor I i Århus eller København?
Foretrækker I at køre i tog fremfor bil?
4. Hedder det jeg eller mig?
Det er et lidt tricky problem, for hvorfor hedder det:
Hanna og jeg ser fodbold i fjernsynet.
Når vi taler, er ’fordi at’ en klassisk smutter. På skrift er det til gengæld en fejl, fordi begge ord er konjunktioner / bindeord, og i starten af en ledsætning er det tilstrækkeligt med et af dem.
Rigtigt: Bambi falder, fordi isen er glat.
Forkert: Bambi falder fordi, at isen er glat.
2. Punktum i overskrifter
Der skal ikke punktum efter overskrifter, fordi linjeskiftet tjener som et punktum. Derfor starter man teksten med stort, selvom der ikke er punktum i overskriften.
Guds eget land
Guds eget land begyndte amerikanerne at kalde USA efter Første Verdenskrig.
Pulje til etablering af vandhuller
Kære lodsejer
Vi henvender os til dig, da du ejer jord som ……
Brev og mail
Der skal heller ikke hverken punktum eller komma efter navnet, når du indleder eller afslutter et brev eller en mail.
Forkert: ”Kære Bolette.”
Rigtigt: ”Kære Bolette”
Igen skyldes det, at linjeskiftet tjener som et tegn, så du starter næste linje med stort bogstav.
3. Stedordene jeres og I
Det er også en klassisk fejl at skrive stedordet ’jer’ med stort. Her er mange i tvivl. Det skyldes måske, at stedordet ’I’ altid er med stort, når det står netop som stedord.
Ministeren henter jer, når tiden er inde.
Hvem af jer, vil først?
Stedordet ’jer’ skrives altid med lille begyndelsesbogstav på samme måde som dig, mig og vi to. Til gengæld skal i’et være med stort, hvis det handler om mennesker.
Kunne I lide filmen?
Bor I i Århus eller København?
Foretrækker I at køre i tog fremfor bil?
4. Hedder det jeg eller mig?
Det er et lidt tricky problem, for hvorfor hedder det:
Hanna og jeg ser fodbold i fjernsynet.
Og ikke: Hanna og mig ser fodbold i fjernsynet?
Det hedder ’jeg’, fordi jeg’et er grundled. Hvis jeg’et er objekt, hedder det mig:
Peter ønsker mig som sin kollega.
Bolette vil gerne spille tennis med mig.
I disse to eksempler er Peter og Bolette grundled, og ’mig’ er objekt.
5. Komma før navnemåde
Her skal der spidses ører, for komma før navnemåde er ikke accepteret. Til gengæld sætter vi komma, når ordet ’at’ indleder en ledsætning.
Det kræver en forklaring og nogle eksempler.
Forkert: Det lykkedes, at skrive bogen færdig.
Det er sjovt, at lege i regnen..
Det er forkert, fordi ’at skrive bogen færdig’ er ikke en sætning, da der ikke er noget udsagnsled.
Rigtigt: Det lykkedes at skrive bogen færdig.
De unger elsker at bade ved havet.
I ledsætninger er det korrekt med komma før at:
Underviseren understreger, at tidsplanen skal overholdes.
De studerende vælger selv, at de mødes med rektor.
Disse to eksempler er rigtige, fordi der i begge tilfælde både er et grundled og udsagnsled i ledsætningerne.
Det hedder ’jeg’, fordi jeg’et er grundled. Hvis jeg’et er objekt, hedder det mig:
Peter ønsker mig som sin kollega.
Bolette vil gerne spille tennis med mig.
I disse to eksempler er Peter og Bolette grundled, og ’mig’ er objekt.
5. Komma før navnemåde
Her skal der spidses ører, for komma før navnemåde er ikke accepteret. Til gengæld sætter vi komma, når ordet ’at’ indleder en ledsætning.
Det kræver en forklaring og nogle eksempler.
Forkert: Det lykkedes, at skrive bogen færdig.
Det er sjovt, at lege i regnen..
Det er forkert, fordi ’at skrive bogen færdig’ er ikke en sætning, da der ikke er noget udsagnsled.
Rigtigt: Det lykkedes at skrive bogen færdig.
De unger elsker at bade ved havet.
I ledsætninger er det korrekt med komma før at:
Underviseren understreger, at tidsplanen skal overholdes.
De studerende vælger selv, at de mødes med rektor.
Disse to eksempler er rigtige, fordi der i begge tilfælde både er et grundled og udsagnsled i ledsætningerne.
6. For og får
Det er ikke ligegyldigt, om vi skriver for eller får, men tvivlen opstår på grund af de ens lyde.
Får er, udover at være et dyr, også nutidsformen af at få. For er et forholdsord.
Forkert: Hvad for ministeren til at hæve skatten?
Korrekt: Hvad får ministeren til at hæve skatten?
En huskeregel er, at der er mere tryk på får, når vi siger ordene.
En anden huskeregel er, hvis du kan indsætte ’må få’, så hedder det får.
Hvad stemmer du for?
I dette eksempel kan ’for’ ikke erstattes af ’må få’, så derfor er sætningen korrekt.
Hvornår får drengen sin is?
Her kan ’får’ erstattes af ’må få’, og derfor er sætningen korrekt.
7. Det ligner at
Det ligner noget, og det ser ud til at, er to talemåder, der af og til bliver mikset forkert.
Korrekt: Det ser ud til at regnen kommer snart.
Forkert:
Det ligner, at der er regn på vej.
Korrekt:
Pigen ligner sin far.
Korrekt:
Det ser ud til, at pigen ligner sin far.
8. Fuge-s
Fuge-s er betegnelsen for et s, der som fugebogstav/bindebogstav anvendes til at adskille to eller flere substantiver / navneord, der sættes sammen til et sammensat ord.
ungdom s oprøret
universitet s lokale
elev råd s formand
Andre ord sættes sammen uden fuge s
studie vejleder
studenter medhjælper
anklage nævn
Når det gælder fuge-s er der modsat så mange andre steder i sproget ingen faste regler for, hvornår det skal være der eller ej. Derfor er det bedste råd, hvis du er i tvivl, at slå ordet op i Retskrivningsordbogen.
Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
Det er ikke ligegyldigt, om vi skriver for eller får, men tvivlen opstår på grund af de ens lyde.
Får er, udover at være et dyr, også nutidsformen af at få. For er et forholdsord.
Forkert: Hvad for ministeren til at hæve skatten?
Korrekt: Hvad får ministeren til at hæve skatten?
En huskeregel er, at der er mere tryk på får, når vi siger ordene.
En anden huskeregel er, hvis du kan indsætte ’må få’, så hedder det får.
Hvad stemmer du for?
I dette eksempel kan ’for’ ikke erstattes af ’må få’, så derfor er sætningen korrekt.
Hvornår får drengen sin is?
Her kan ’får’ erstattes af ’må få’, og derfor er sætningen korrekt.
7. Det ligner at
Det ligner noget, og det ser ud til at, er to talemåder, der af og til bliver mikset forkert.
Korrekt: Det ser ud til at regnen kommer snart.
Forkert:
Det ligner, at der er regn på vej.
Korrekt:
Pigen ligner sin far.
Korrekt:
Det ser ud til, at pigen ligner sin far.
8. Fuge-s
Fuge-s er betegnelsen for et s, der som fugebogstav/bindebogstav anvendes til at adskille to eller flere substantiver / navneord, der sættes sammen til et sammensat ord.
ungdom s oprøret
universitet s lokale
elev råd s formand
Andre ord sættes sammen uden fuge s
studie vejleder
studenter medhjælper
anklage nævn
Når det gælder fuge-s er der modsat så mange andre steder i sproget ingen faste regler for, hvornår det skal være der eller ej. Derfor er det bedste råd, hvis du er i tvivl, at slå ordet op i Retskrivningsordbogen.
Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
studenter medhjælper
anklage nævn
er i et ord