Punktum



Punktum

Punktum er det eneste tegn, vi absolut ikke kan undvære.

Af Jette Nikolajsen


Punktum er konge af tegnsætning, når vi skal læse og forstå hinandens tekster. For alle de øvrige grammatiske tegn gælder det, at de hjælper læsningen, men de er ikke nødvendige på samme måde. Punktum er et sluttegn, men det spiller også en rolle i andre sammenhænge.



Punktum
1. Sluttegn
2. Ufuldstændige sætninger
3. Forkortelser
4. I forbindelse med tal

1. Punktum som sluttegn
Et punktum afgør både, hvordan en helsætning slutter, og hvordan sætningen afgrænser sig i forhold til andre sætninger. En helsætning er er sætning, der giver mening i sig selv.

Eksempler på helsætninger:
Den unge mand stod med hænderne i lommen.

Rejsen gik videre, og de var enige om, at de nok havde travlt.


Hjælperegel
Sæt punktum efter alle helsætninger, der ikke starter med og eller men.
Det er dog ikke forkert at starte en sætning med enten men eller og. Det er det ikke.

Et teksteksempel, hvor denne hjælperegel fungerer:
I Norge havde der i tidens løb udviklet sig et ejendommeligt forhold til Danmark. Gennem firehundrede år havde de to lande været ”tvillingerigerne, men der var ingen tvivl om, hvem af tvillingerne der var den førende. Norge blev styret fra Danmark. Nordmænd, som ønskede en højere uddannelse, var henvist til universitetet i København.  (Fra bogen Amundsen)

Det eneste sted, hvor en sætning ikke kan slutte med et punktum, er et direkte spørgsmål:
Hvad opnåede Amundsen så med alle sine fantastiske rejser?


Hvor får man et glimt af den virkelige Roald Amundsen?

Undlad slutpunktum
Nogle steder skal man undlade slutpunktum. Det gælder ved overskrifter, kapitler, underafsnit og kortere billedtekster.

2. Ufuldstændige sætninger
En ufuldstændig sætning er ofte et sprogligt virkemiddel til at understrege elementer i teksten.

Eksempel
Hans (Amundsens red.) indstilling til så elementære begreber som ærlighed, sandhed, retlinethed eller for den sags skyld kærlighed var underlagt den ene viljesfaktor: Han ville være nummer et. For enhver pris.

Men som han står der i regnen og halvmørket, ligger der en skygge over det hårde ansigt. Et skær af mystik. En aldrig løst gåde.

3. Forkortelser
Ved forkortelser er det punktummet, der pointerer, at der er tale om en forkortelse.

Adr. afs. osv. alm.


Undlad ekstra punktum efter et forkortelsespunktum, som afslutter en sætning.


De hjalp hinanden med oprydningen, opvask osv. Derefter så de en god film.

Ikke: De hjalp hinanden med oprydningen, opvask osv.. Derefter så de en god film.

4. I forbindelse med tal
Punktum bruges i mange forbindelser, hvor der indgår tal.

I klokkeslæt.
Mellem timer og minutter. Mellem minutter og sekunder.
Udstillingen åbner klokken 17.00.

Løbet blev vundet med tiden 50.11 sek.

Ved ordenstal.
Margrethe den 2.

I store tal
77.500 personer er beskæftiget indenfor faget.

Ved dato
Den 24.12. 2021

Kontakt

Hvis du har brug for vores hjælp til at stå med en god opgave, må du meget gerne tage direkte kontakt til os.

 

Vi kan hjælpe med Korrekturlæsning og Opgavesparring på dansk og engelsk.

 



Du fanger os på:

Telefon: 7199 8084

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Du kan også indhente et uforpligtende tilbud her: 



TILBUD PÅ KORREKTUR
.






Mere om Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.

No reviews yet
Write a review
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0