Punktopstilling
En korrekt punktopstilling er cool.
Der er et enkelt område, hvor du med stor fordel kan tjekke din tekst, nemlig dine punktopstillinger.
Ofte glemmer vi at tjekke punktopstillinger, når vi skriver. Det er synd, for det er let gjort, og effekten er stor. Hvis du prøver det nogle gange, bliver du begejstret for resultatet.
Fordele ved punktopstilling
Punktopstillinger er uundværlige, især hvis de bruges med måde.
Det er de, fordi:
- de forfrisker og varierer din tekst
- de fremhæver vigtige ting
- de giver overblik.
Konsekvente valg
Der er flere valg, du kan foretage, når du opbygger en punktopstilling. Der kan være tale om helsætninger, dele af sætninger eller enkelte ord. Uanset hvad du vælger, er det vigtigste, at du er konsekvent i din opbygning af punkter. Det samme gælder, hvis du har flere punktopstillinger inden for den samme opgave eller tekst. Her skal der også være en stringens og ensartethed teksten igennem.
Tjekliste
Her får du en tjekliste over de 6 vigtigste regler. Punkterne bliver efterfølgende forklaret.
- Start med småt, når punkterne færdiggør den sætning, der starter punktopstillingen.
- Skriv med stort bogstav i punkter, som begynder med et bogstav eller et tal.
- Skriv kun punktum efter hvert eneste punkt, hvis de indeholder helsætninger.
- Skriv næsten altid punktum efter det sidste punkt.
- Skriv ikke komma, ’og’, ’eller’ imellem punkterne.
- De enkelte punkter skal være bygget op, så der er sproglig lighed imellem dem.
Forklaring
- Start med småt, når punkterne færdiggør den sætning, der starter punktopstillingen
Eksempel:
Børnene skal huske:
- at komme til tiden
- at vaske hænder
- at indtage deres pladser.
Læg mærke til, at der kun behøver at være punktum efter det sidste punkt. Det tydeliggør desuden punkterne, at bindeordene gentages ved hvert punkt.
2. Skriv med stort bogstav i punkter, som begynder med et bogstav eller et tal
Bogstaver og tal bruges oftest for at vise de vigtigste punkter først, altså en vis hierarkisk orden. Vær opmærksom på dette, hvis punkterne er lige vigtige.
Eksempler:
1. Tusindkroneseddel
2. Femhundredekroneseddel
3. Hundredkroneseddel.
A. København
B. Århus
C. Odense.
Læg igen mærke til, at der kun skal punktum efter det sidste punkt.
- Skriv kun punktum efter hvert eneste punkt, hvis de indeholder helsætninger.
Eksempel:
Krav til ansøgningen:
- Mål og delmål skal være adskilte.
- Budgettets øvre grænse er 500.000 kroner.
- Tidsfristen skal overholdes.
Her er der punktum efter hvert punkt. Det samme skal der være, hvis der er tale om en hoved-og/eller ledsætning, eller hvis et punkt består af flere sætninger. Der skal være stort bogstav, uanset om du bruger tal, bogstaver eller punkttegn i din opstilling.
- Skriv næsten altid punktum efter det sidste punkt
Reglen kan du huske ved at tænke, at en punktopstilling slutter med et punktum på samme måde, som en almindelig sætning gør.
Eksempel:
I kampen mod epidemien er der tre hovedprioriteter:
- behandling
- forebyggelse
Der er dog undtagelser fra denne regel. Du skal ikke sætte punktum efter det sidste punkt, hvis det drejer sig om:
- opregninger
- tabeller
- Skriv ikke komma, ’og’, ’eller’ imellem punkterne
Hvis du skriver komma, ’og’, ’eller’ imellem punkterne, bliver det betragtet som en fejl. - De enkelte punkter skal være bygget op, så der er sproglig lighed imellem dem
Det virker uoverskueligt og forvirrende for din læser, hvis der ikke er sproglig lighed imellem punkterne.
Eksempel på forkert opstilling:
Vurdering af projektansøgning:
- Det er vigtigt for os, at projektet har potentiale i undervisningen.
- omfatter mange elever
- at budgettets rammer overholdes.
Eksempel på korrekt opstilling er:
Projektansøgningen vurderes ud fra:
- om det har potentiale i undervisningen
-om det omfatter mange elever
- om budgettets rammer bliver overholdt.
Hvad med mere SKRIVEHJÆLP?
