Noget om ejefald / genitiv
Ejefald / genitiv er en endelse på et navneord eller et stedord, og det bruges til at vise, at nogen ejer noget – eller at noget tilhører nogen. Man sætter normalt -s på slutningen af ordet ved ejefald.
Ejefald kaldes også genitiv. Formen dannes forskelligt afhængigt af de enkelte ord. Der er tre ejefaldsendelser.
1. Uforkortede ord
2. Forkortede ord
3. En gruppe af ord
4. Ejefald ved tal
1. Uforkortede ord
a. På dansk siger man en s-lyd, når man danner ejefald. Den almindelige måde at forme ejefald på er at sætte -s på ordet eller på det sidste ord i en ordforbindelse.
fuglens vinger
drengens bil
direktør Simone Bechs kontor
den sjove klovns næse
Danmarks lov
Det er en hyppig fejl, at mange kommer til også at sætte en apostrof i slutningen af ordet, især hvis der er tale om navne eller en forbindelse af flere ord. Det skal der ikke være. Det hedder ikke ”vores venner’s hus”.
b. Det er en anden situation, hvis ordet ender på -s, -x eller-z. Disse ord danner kun ejefald med apostrof alene.
Jonas’ job
Schweiz’ alper
Randers’ borgere
2. Forkortede ord
Ved de fleste forkortelser danner man ejefald ved at slutte apostrof plus s.
FN’s generalforsamling
EU’s parlamentsmedlemmer
Co2’s påvirkning
Hvis der er forkortelser, der ender på -s, -x eller -z, gælder den samme regel som for uforkortede ord.
SAS’ regnskab
Føtex’ butikker
Det rigtigste at gøre, hvis forkortelsen ender med et punktum, er at undlade apostrof.
Kbh.s centrum
cand.mag.s arbejdsområde
3. Grupper af ord
Et genitiv-s er ofte forbundet til en gruppe af ord, også kaldet gruppeejefald, sådan at s’et hænger sammen med flere ord.
skoven og plantagens areal
virksomheden Dalager og Thomsens fremgang
Camilla og Simons bryllup
kokken og tjenerens arbejdsplads
Selvom s’et gælder flere personer eller steder, sættes der kun et s, fordi der er tale om et samlet par i alle fire tilfælde. Hvis Camilla og Simon ikke er gift med hinanden, skal der stå:
Camillas og Simons bryllup, for så er der tale om to forskellige bryllupper. Det kan dermed give en forskel i betydningen, hvordan man bruger gruppeejefald.
Ejefald ved tal
Kong Frederik 9.s regentperiode
Christian den 2.s fald
Efter taltegn og symboler sættes der apostrof plus s.
1929’s store krise
nytåret var 1999’s store begivenhed
11 %’s alkohol
Ekstra information
”Apostrofitis”
Det er et udtryk, der dækker over, at der generelt er en for stor brug af endelsen ’s, hvilket fører til mange forkerte endelser:
Herman’s cykel
Agnethes’s boghandel
Landet’s rigdomme
Nye regler efter 2001
Indtil 2001 kunne man godt skrive med apostrof s, eller man kunne tilføje et -es i ord, der sluttede på -s.
Jenses og Jens’s
Dette er ikke længere en mulighed.
Nye regler efter 1986
Indtil 1986 var der ingen faste regler for, hvordan man dannede ejefald i forkortelser.
Hvad med mere SKRIVEHJÆLP?
