Aktive og passive verber



Aktive og passive verber

‚Äď kender du forskellen?

På dansk har vi to typer verber, nemlig de aktive og de passive verber. De aktive verber bruger vi hele tiden, når vi kommunikerer, det er de almindelige verber. De passive verber bruger vi ikke så ofte.

Særligt ikke, når vi skriver.

 

Af Jette Nikolajsen

Verber er udsagnsord.
De aktive verber kender vi, de ser sådan ud:
Du synger (nutid)
Du sang (datid)
Du har sunget (f√łrnutid)
Du havde sunget (f√łrdatid)
Syng (bydemåde)
At synge (navnemåde)

De passive verber ser sådan ud:
Isen spises, s-passiv nutid
Isen spistes, s-passiv datid
Isen bliver spist, blive passiv nutid
Isen blev spist, blive passiv nutid.

Det vil sige, at der findes to passivformer. Den ene er, når udsagnsleddet i en sætning ender på s, og den anden er, når verbet omskrives med blive. (Han respekteres. Han bliver respekteret)
Hvad er så forskellen på en aktiv og en passiv sætning? Lad os se på de to former:

Aktive sætninger
I en aktiv sætning er det grundleddet, der handler. Man siger, sætningen er aktiv, fordi vi ved, hvem der handler.
Sygeplejersken giver medicinen.
Lektoren underviser de studerende.
S√łsteren passer barnet.

Passive sætninger
I passive sætninger er det ikke grundleddet, der handler. I passivform lyder de ovenstående sætninger:
Medicinen gives af sygeplejersken. Her er medicinen grundled, men det er ikke den, der handler. Gives er udsagnsleddet i passiv form.
De studerende undervises af lektoren. Det er ikke grundleddet, de studerende, der handler.
Barnet bliver passet af s√łsteren. Eller: Barnet passes af s√łsteren. Det er ikke grundleddet, der handler. En passiv s√¶tning kan ogs√• v√¶re: Barnet bliver passet. Alts√• en s√¶tning, hvor vi ikke ved, hvem der handler.
Grundleddet kan svare til objektet i en aktiv sætning. For eksempel Bogen læses af Mette. Her er bogen grundled, men det er ikke bogen, der handler. Mette er objektet.

Du kan kende en passiv s√¶tning p√• f√łlgende:

  1. Det er ikke grundleddet, der handler.
    Sætningen siger noget om, hvem der sker noget for (barnet passes).

  2. Grundleddet kan svare til objektet i en aktiv s√¶tning. Hvis vi tager s√¶tningen: ‚ÄôHunden blev luftet af naboen‚Äô, og g√łr den aktiv, s√• vil det lyde: Naboen lufter hunden, og her er naboen s√• grundleddet, men i den passive s√¶tning er naboen objektet.

  3. En passiv s√¶tning kan sige noget om, hvem der g√łr noget for eller med det passive subjekt. For eksempel: Barnet passes af s√łsteren.

Hvornår bruger vi de passive former?
Vi bruger de passive former i instruktioner, procedurer, retningslinjer, regler og madopskrifter.
De kan også bruges i overskrifter og annoncer.

Instruktioner: De to plader samles på midten.
Procedurer: De bliver indkaldt til unders√łgelsen om en uge. Overtr√¶delse straffes med b√łde.
Madopskrifter: Frugten skylles og skæres i mindre stykker.
Overskrifter: Mange testes for corona.
Annonce: M√łbler s√¶lges.

Passivformer bruger vi, n√•r det vigtige er, at det sker, og ikke, hvem der g√łr det.

Problemet med passiv
S-passiv har bredt sig til mange andre situationer, hvor det kan v√¶re et problem, at vi ikke kan se, hvem det er, der handler. Passivformer skaber ogs√• en distance til l√¶seren, og det kan g√łre teksten un√łdvendigt knudret. Derfor er det en god ide, at du er opm√¶rksom p√•, hvorn√•r og hvordan du bruger passivformerne. Generelt forst√•r dine l√¶sere lettere et sprog med aktive s√¶tninger.

Se eksemplerne:
Der foretages en udredning af sygdommen.      Vi udreder din sygdom.
Det blev besluttet.                                          Vi besluttede det.
Du bedes underskrive.                                    Vi beder dig underskrive.

Se ogs√• afsnittet om verbalsubstantiver (navneord, der indeholder et verbum). De kan ogs√• g√łre din tekst un√łdigt tung.

No reviews yet
Write a review
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0