Bindeord

Hvad er bindeord?

Et bindeord kaldes også for en konjunktion.

Konjunktion er det latinske ord for bindeord.  

Conjunctio betyder 'forbindelse' på latin, og conjungere er verbet 'at forbinde'.

 

Bindeord er, som navnet lyder, (typisk små) ord, som binder sætninger, ord og led sammen.

Vi bruger bindeord overalt og hele tiden, og alligevel er det en ordklasse, som får meget lidt opmærksomhed.

Det skyldes nok, at bindeord ikke har bøjninger, men altid står i sin faste form og har sin faste betydning.

Men det betyder ikke, at det ikke kan være en god idé at skænke de små ord lidt opmærksomhed.

For faktisk er det ofte bindeordene, som er med til at gøre en tekst akademisk, varieret og spændende at læse.

Tekster, hvor de samme bindeord går igen hele tiden, bliver træge og kedelige at læse, hvorimod tekster, hvor bindeordene varierer og spænder bredt, fremstår langt mere nuancerede, spændende og måske endda mere intellektuelle.

 

Lad os dykke lidt ned i, hvad bindeord er, hvad de kan, og hvilke bindeord der findes på dansk.

 


Om Studiekorrektur

 

 

Bindeord eksempler

Nogle af de mest almindelige bindeord på dansk er:

 

  • Og
  • Eller
  • Som
  • Når
  • Da
  • Men
  • Fordi

 

Man skelner på dansk mellem to forskellige slags bindeord: sideordningsbindeord og underordningsbindeord.

 
Akademisk hjælp

 

Sideordningsbindeord

Et sideordningsbindeord sideordner to ord, led eller sætninger.

Det vil sige, at de to led ikke forudsætter eller forårsager hinanden, men i stedet står jævnbyrdigt ved siden af hinanden. ’Og’ er et sideordningsbindeord:

 

                      Karla er sød og sjov

 

                      Katten har en lang hale, og grisen har en krøllet hale

 

’Eller’ er også et sideordningsbindeord:

 

                      Vil du helst have vand eller kaffe?

 

’Men’ er også et sideordningsbindeord:

                     

                      Katten har en lang hale, men grisen har en krøllet hale

 

Sideordningsbindeord er kendetegnet ved, at de binder to hovedsætninger sammen (som f.eks. i eksemplet ovenfor).

 



Reserver tid

 

Underordningsbindeord

Underordningsbindeord er kendetegnes ved, at det ene led er underordnet det andet. Underordningsbindeord er f.eks. fordi, når, da:

 

                      Henrik har ondt i maven, fordi han har spist slik

 

                      Henrik har ondt i maven, når han har spist for meget slik

 

                      Henrik fik ondt i maven, da han spiste for meget slik

 

Hvor sideordningsbindeord var bindeled mellem to hovedsætninger, er underordningsbindeord bindeordet mellem en ledsætning og en hovedsætning. 

 

Tilbud på korrektur

 





Opgavesparring? 

Det er en disciplin at skrive en god opgave. 

Du skal vide, at vi også tilbyder hjælp med opgaven.

Vi vejleder i at skrive en god opgave. 



Opgavesparring

 


Akademiske bindeord

Der er ikke som sådan noget, som hedder akademiske bindeord, men man kan godt tænker over, hvilke bindeord man bruger, når man skriver akademiske tekster.

 

Man bruger hele tiden bindeord i sine sætninger, både i tale- og i skriftsprog, uden man tænker over det.

Derfor kan man også nemt komme til at bruge de samme ord igen og igen, hvis man ikke tænker over at variere sine bindeord.

Hvis man bruger de samme bindeord uden at variere sit sprog, kan en tekst nemt komme til at fremstå uakademisk og mekanisk. 

 

Du har f.eks. måske hørt før, at man ikke skal skrive ’og’ efter hver sætning.

Det samme gør sig gældende med andre bindeord.

Lad os tage et eksempel, hvor bindeordet skal give kausalitet (altså at det ene led forårsager det andet led, som forårsager det tredje led, som forårsager det fjerde led):

 

Sætning uden variation:

Digtet har en gennemgående jambisk rytme. Derfor får digtet en vuggende fornemmelse. Derfor føler læseren, at læseren selv gynger, når digtet læses. Derfor er der en synergi mellem digtets indhold og digtets udtryk.

 

Sætning med variation:

Digtet har en gennemgående jambisk rytme, hvilket bevirker at digtet får en vuggende fornemmelse. Eftersom den jambiske rytme giver en vuggende fornemmelse, vil læseren selv opleve sig gynget og vugget, når digtet læses. Dermed kan der siges at være en synergi mellem digtets indhold og digtets udtryk.

 

 

Variationer til en række ofte brugte bindeord

Listen herunder kan være en hjælp til at finde et godt alternativ til det bindeord, du ofte bruger, når du skal skrive en tekst.

Det kan være, du ofte skriver ’skønt’.

Så kan det være, du skal begynde at bruge ’på trods af’, ’uagtet’, ’selvom’ eller ’om end’…

 

Og

  • Samt
  • Både og
  • Plus

 

Eller

  • hverken eller
  • enten eller

 

 

Fordi

  • Thi
  • Da
  • Eftersom
  • Idet
  • Siden

 

 

Medmindre

  • Undtagen

 

Såfremt

  • Hvis
  • Dersom
  • Ifald
  • Om

 

Selvom

  • Skønt
  • På trods af
  • Uagtet
  • Om end
  • Uanset

 

Hvorvidt

  • Om

 

 

 

Hjælp til dit akademiske sprog hos Studiekorrektur?

Hvis du synes det er svært at gøre din tekst fængende, så kan du gøre brug af vores tilbud om Opgavesparring på din næste opgave.

 

Hvis du tilkøber Opgavesparring på din opgave, kan du bede din korrekturlæser om at spotte de bindeord, som går meget igen i dit sprog, og komme med nye og varierende alternativer, som kan gøre dit sprog endnu mere fængende og læsevenligt.

 

Du kan i øvrigt benytte dig af vores tilbud om korrekturlæsning på dine opgaver.

Vælger du at få læst korrektur på din opgave hos os, vil en kyndig og dygtig korrekturlæser læse din opgave igennem og rette alle de grammatiske fejl og slåfejl, som måtte have sneget sig ind i din tekst.

Indholdet berører korrekturlæseren ikke, så det er helt legitimt at få en professionel til at læse korrektur på ens opgaver.

Det samme gør forfattere til bøger eller større afhandlinger, hvis de ønsker, at indholdet skal i fokus, og at små eller store stavefejl og grammatisk støj ikke skal gå ind og forstyrre det samlede indtryk hos læseren.

 

Du kender måske, hvordan en tastefejl kan springe i øjnene og helt forstyrre læsningen, du er midt i.

 

Hos Studiekorrektur.dk brænder vi for godt sprog, og for at hjælpe studerende med at få deres tekster til at stråle.

Vi tror på, at god skriftlighed er nøglen til god kommunikation, klarhed og tydelighed.

Man skal ikke underkende, hvor stor betydning, skriftlighed har for en teksts fremtoning og bedømmelse af læseren.

 

Har du spørgsmål til Studiekorrekturs ydelser, er du altid velkommen til at kontakte Martin på 7199 8084 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi står klar til at hjælpe dig videre i din skriveproces, selv når det er et spørgsmål om bindeord eller helt generel korrekturlæsning!

3.0
2 reviews
Write a review
  • 1
  • 0
  • 0
  • 0
  • 1
Mr.
 · 2023/09/23
Din anmeldelse
1
Show more
Bindeord binder sammen!
 · 2023/03/14
Din anmeldelse
Jeg fandt stor glæde i at fordybe mig i denne oversigt over brugbare bindeord og deres funktion!
Show more

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.